|
Udendørs
radio
overalt
hvor vi går

De bulgarske højttalere har
ved første afprøvning vist sig så effekt-
fulde, at der i timevis ikke
var en fugl i luften over Nordvestjylland.
Kulturreportage: Crass Børsting
Foto: Fitna Griis, DJCF
Efter 74 års relativ stilhed i de
nordvestjyske hjemsogne genindføres tvangsmæssig radioaflytning
nu takket være fhv. propagandakommissær Qvalmbard Käbe, født 1919, søn af
grovsmed Jolmert Bismarck Käbe (1821-1922) og hustru Lugubria,
f. Morph-Muffertsen (1904-2001).
Efter midt i 1930'erne at have gjort et
kuldsejlet forsøg på at drive en friluftsradiostation via to
højttalere på Nørre Usseldrup Stationstorv emigrerede Qvalmbard
Käbe til
Bulgarien, hvor han gjorde en bemærkelsesværdig karriere som
radioentertainer, senere propagandakommissær og komponist af
bl.a. den kommunistiske slagsang "Rød er fanen, rejst er lemmet,
se nu danser folket frem".
Fra Bulgarien hjembringer den erfarne radiomand udstyr, som vil kunne høres overalt i
Nordvestjylland og ved gunstige vindretninger også i dele af
Sydnorge.
Udsendelsernes indhold vil være tro mod den landproletariske
ånd, som allerede i 1930'erne kendetegnede hans radioforsøg.
Dertil kommer 2 x 15 minutter om ugen med
moderne dansemusik af
omhyggeligt udvalgt kvalitet.

Qvalmbard Käbe ved kontrolpulten. Om natten vil udstyret
blive
anvendt til kommunikation med extraterrestriale civilisationer.
Retur til forsiden
|