Besøg vort universelle,
gratis artikelarkiv
(emneopdelt)


● Besøg det overdådigt
bugnende totalarkiv
(alfabetisk)

● Knockelslægtens
og avisens historie

● Landsbytossen nu
også i bogform

● De knockelske

årskalendere


● Folkelige kampagner,
som alle kan deltage i

● Skriv til vor døgn-
åbne redaktionsvagt


Retur til forsiden
 

Tørveeksplosion

testikelkvæster
yngre avlskarl

 

KAN SORG OG SMERTE VENDES

TIL ET VARIGT UDBYTTE? SPØRGER

VOR KORRESPONDENT


Ærede Herr Redacteur,
 

Efter Læsning af een af Herr L. Ussings lødige og informative Artikler omhandlende den store, opsigtsvækkende  Eksplosion i Holmegaard Mose, melder sig her i Tersløse Sogn det Spørgsmaal: Ville det her hos os, ogsaa kunne tænkes, at en tilsvarende Rigdom kunne aabenbares og nyttiggøres?


Sagen er, at da en Flok Avlskarle og Møddingvendere, forrige Torsdag, var beskæftigede med almindelig Tørvegravning i Terløselille Slammose, naturligvis under behørigt Opsyn og fast Ledelse, indtraf et ejendommeligt og hidtil ukendt Fænomen.


Da den obligatoriske og tvungne Rygepause var inde i sit sjette Minut, slog en fire à fem meter høj Stikflamme pludselig op af Mosebunden, deer hvor min Nabos Avls- og Bedækningskarl, Pondus Spritzfähig netop havde kradset sin Pibe ud, for at faa sig endnu et Stop af den stærkt vanedannende Rygeurt, som Her forfærdiges med en Blanding af tørrede og lagrede Kaalrabi- og Turnipsblade.



Pontus Spritzfähig, som vi husker ham fra den tid, han
endnu var fuldt ydedygtig inden for fåreavl og -pleje.


Efter en deel Jammer og Lamenteren fra den ellers arbejdsomme og haardføre Pontus´ Side, hvilket naturligvis, i første Række søgtes neddæmper og afbødet med hans Husbonds Hasselkjæp og under Anvendelse af den Lusseringsteknik vi her paa Stedet søger at lægge os efter, maatte det dog konstateres at Karlen i nogen Grad havde aarsag til sine Beklagelser.

Blandt de faa Akademikere her i Sognet, er vor alment- og specielt practiserende Læge og assisterende Ligbarberer Herr K.Vakzalwer, der ganske vist i 1946 mistede sin Autorisation, men som ikke destomindre, i 62 Aar har tjent sit Hjemsogn med kurerende og helsebringende Behandlinger.


Ved sin Tilstedekomst kunne den gode Doctor, efter en hastig Undersøgelse meddele, at Bedækningskarlens Carriere nok var slut. Hans Scrotum var saa forbrændt at den alvorligste Frygt for at Karlens Testes fremover og for altid ville være ude af Drift maatte imødeses.

En lægelig skitse af avlskarlens vitale organer efter eksplosionen.

Skaderne er nu dækket med roeblade og en kappe af asfalt.


Da vi naturligvis, her paa Egnen har Tradition for at behandle vort Tyende med et passende Maal af Overbærenhed, forsikrer Naboen, Herr Schaffreund, at denne Ulykke, som tildeels var selvforsyldt (der foreligger præcise Instrukser om at opsamle Pibeudkrads til senere, nydelsesrig Tygning) alligevel ikke vil faa alvorlige Følger for Karlen. Naturligvis vil en nedgang i Løn ikke kunne undgaaes, da hans Evner og Færdigheder vil være af ringere og mindre tilfredsstillende Art efter denne Hændelse. Men grave Tørv og manøvrere en Hjulbør vil han vel fortsat kunne, efter Doctorens Udsagn.

Et fremtidigt udbytte?


Hvad der for de sammensluttede Ejere af Tersløselille Slammose imidlertid er et vigtigere Anliggende, er Spørgsmaalet om vore Arveladere, uden at vide det, har efterladt os en kostelig Indtægtskilde i Form af et salgbart og til egen Brug anvendeligt Fækaliedepot?


Man forudser desværre, i den Forbindelse, opdukkende Stridigheder om Ejerandel og Matrikelsskel. Jeg har derfor, for opretholdelse af god Orden, pr. Bud, denne Dag anmodet den kjendte Landmaaler Herr S. Tadie, omend bosiddende i Sorø, om ufortøvet at opmaale og beregne de enkelte Parthaveres Andel af bemeldte Mose. Dette vil ydeligere kunne klarlægge de Respectives Andel af de nedlagte Moseænder, Canadiske Gæs etc. ved den Fælles Efteraarsjagt paa Stedet.

Idet vi her i Tersløse Sogn lever i Haabet om en samfundsgavnlig Udvinding af de ovenfor omtalte Naturlige Resourcer, forbliver jeg som tilforn etc.
Deres


v. Münchhaus


SIDSTE NYT:
Avlskarlen ind i

cirkusløvebranchen


Retur
til forsiden
*