Besøg vort universelle,
gratis artikelarkiv
(emneopdelt)

● Besøg det overdådigt
bugnende totalarkiv
(alfabetisk)

● Knockelslægtens
og avisens historie

● Landsbytossen nu
også i bogform

● De knockelske

årskalendere


● Folkelige kampagner,
som alle kan deltage i

● Skriv til vor døgn-
åbne redaktionsvagt


Retur til forsiden


Brødrene Lubbert startede maskineriet klokken 06.12. I løbet af
den første halve time steg temperaturen ildevarslende, og de var
ude af stand til at bremse processen. Kl. 08.33 kunne et uhyggeligt
brag høres overalt på egnen.


Tarmgasturbine eksploderet
efter få timers ophedet drift


Af Crass Børsting og Urho Schneckelfritz (foto)

Et storslået forsøg på at nyttiggøre den tarmgas, der i så rigelige mængder frembringes af Usseldrup-egnens bønder og arbejdere, turister, gennemrejsende opvisningsmasturbanter m.fl., slog i morges skæbnesvangert fejl.

Allerede kort efter, at brødrene Harro og Hamborg Lubbert-Svendsen havde sat deres nyudviklede tarmgasturbine i gang, steg temperaturen ukontrollabelt i det svære maskineri, som var opstillet i kraftværket på Blodhøj.

Nabovirksomhederne, herunder folkebordellet og det kooperative hundeslagteri på Blodhøj, blev evakueret, inden et uhyggeligt brag lidt over klokken halv ni markerede, at turbinen og den dermed forbundne silo, indeholdende 12.000 kubikmeter komprimeret tarmgas, var eksploderet.

- Situationen må minde os alle om den skandale, der lagde Klamhuse Urinkraftværk i ruiner, og vi må ligesom dengang forlange, at de ansvarlige bliver stillet til ansvar uden skånsel, udtalte egnens førstemand, redaktør Louis B. Knockel straks efter eksplosionen. Sammen med familie og tyende har han gennem de sidste adskillige uger lagt vejen omkring siloen for uselvisk at donere lødig human startgas til projektet.

Eksplosionskatastrofen kan skyldes, at brødrene Lubbert har indsmuglet  husdyrtarmprodukter i processen. Lignende ubetænksom forvaltning af råvarerne fremkaldte for nylig en fatal eksplosion i et kostbart nyere socialistautomobil.

Brødrene Lubbert er ifølge øjenvidner på Blodhavn Strand flygtet nordpå i selskab med fire-fem af deres avlsgeder og en overvægtig puddeltæve med ørenringe og røde læber.


Den flækkede tarmgasbeholder straks efter
eksplosionen. Giftig, salmiakstinkende røg
har udryddet planter og dyr i en zone, der
strækker sig flere hundrede meter mod syd.
 

Alle nyheder

Tilbage til forsiden