Besøg vort universelle,
gratis artikelarkiv
(emneopdelt)


● Besøg det overdådigt
bugnende totalarkiv
(alfabetisk)

● Knockelslægtens
og avisens historie

● Landsbytossen nu
også i bogform

● De knockelske

årskalendere


● Folkelige kampagner,
som alle kan deltage i

● Skriv til vor døgn-
åbne redaktionsvagt


Retur til forsiden
 

Pubæland eksploderet

under svensk besøg


Hårdt slag mod dette års turistindtjening

 

En af egnens store nye turistattraktioner, svømme- og aktivitetscenteret Pubæland på Difteritis Allé i Blodhavn, eksploderede i morges og var i flere timer omspændt af blålige flammer og hvæsende gasskyer.

 


Centerets højmoderne tekniske installationer er flænset fra hinanden.


En selskab af svenske rekonvalescenter fra Vallentunas Sjukhem var ankommet til stedet til fods og på trillebør, kort før katastrofen indtraf. De er under mistanke for at have kastet nyregrus og galdesten i det pumpeværk, der kontinuerligt sender 38 grader varm råvare op i bassinerne. Såvel børnenes soppebassin som begge de

meterdybe helfigursbassiner med rutsjebaner er uanvendelige, og hele komplekset, indrettet i den historiske "J. C. Ankerfeldt & Sønners Damppubæmølle" fra 1879, skal totalrenoveres.

Det moderne Pubæland er et produkt af opfinderen Nathan Mandriks genialitet. Store økonomiske midler, skønsmæssigt over 400 kr., er sammen med foreløbig 48 tons omrørt lokal råvare investeret i attraktionen, der i højsæsonen skulle beskæftige fem bademestre, en uniformeret brigade af autoriserede masturbatricer samt en pryglelærer og forskelligt subalternt hjælpepersonel.

 

En del invalide svenskere forsvandt i det rygende inferno, men
to af de mistænkte overlevende venter her under åben himmel
på dom og straf. De har grund til at se bekymrede ud.


- Vi har før haft vrøvl med svenskere, som overtræder de udførlige reglementer, de ellers i hele det første døgn af deres tålte ophold har fået indpisket, udtaler turistsagens førstemand, redaktør Louis B. Knockel. - Drakoniske straffe vil nu som altid være svaret på disse provokationer.

 

Brun specialturisme må indtil videre varetages af Ekskrementariet i Nørre Usseldrup samt Fækaliemuseet i Klamhuse, men ingen af disse steder rummer mulighed for de populære varme kropsbade, og det overvejes derfor at hælde turisterne direkte i kloakken, efter at de har modtaget deres instrukser og afleveret de første rater af deres økonomiske tvangsbidrag.


 SE OGSÅ: 

 

Alle fritgående svenskere

skal nu bære grøn pung


Retur til forsiden