Besøg vort universelle,
gratis artikelarkiv
(emneopdelt)


● Besøg det overdådigt
bugnende totalarkiv
(alfabetisk)

● Knockelslægtens
og avisens historie

● Landsbytossen nu
også i bogform

● De knockelske

årskalendere


● Folkelige kampagner,
som alle kan deltage i

● Skriv til vor døgn-
åbne redaktionsvagt


Retur til forsiden

 

 


Industriel penisforlængelse
nu med sygekassetilskud


Af Crass Børsting
Foto: Fatwa M. Lodberg

Bestyrelsen for Klamhuse-Usseldrup Arbejdersygekasse af 1889 har efter
længerevarende overvejelser vedtaget, at fuldgyldige medlemmer med
dokumenterede avlsforpligtelser fremtidig kan opnå penisforlængelse med
tilskud fra sygekassen.

Baggrunden for den nye støtteordning er, at Klamhuse Husmandshospital har
udviklet en industriel forlængelsesmetode, baseret på selvbetjening ved en
maskine, som i løbet af sekunder kan mangedoble avlskarlens rækkevidde.

- Vi vil dække 80 pct. af omkostningerne ved de første 10 cm forlængelse,
uanset størrelsen af medlemmets lem inden indgrebet, udtaler sygekassens
formand, fhv. tromlefører A. Z. Qualmhorn, Klamhuse Vestermark.

- Yderligere forlængelse må medlemmet selv aftale og afregne. Vi ønsker at støtte
det lokale avlsarbejde og at fremme husdyrplejen ude i hjemmene, men der skal
være rimelighed i dimensionerne, og vi har stærkt skelet til, at en stor kalkun-
avler som Albert Knockel (1899-2002) gennem hele sit liv skabte imponerende
resultater med et lem, som selv i hans kraftigste år kun målte ca. 4,5 cm.

Tilbage til forsiden