Besøg vort universelle,
gratis artikelarkiv
(emneopdelt)


● Besøg det overdådigt
bugnende totalarkiv
(alfabetisk)

● Knockelslægtens
og avisens historie

● Landsbytossen nu
også i bogform

● De knockelske

årskalendere


● Folkelige kampagner,
som alle kan deltage i

● Skriv til vor døgn-
åbne redaktionsvagt


Retur til forsiden

 

 

Folkedansere tvangs-
udvist til Holstebro


Et uhæmmet sløseri med brun råvare blev bragt til ophør, da disse dansende
socialister i nat blev kørt ud af storsognet.
(Foto: Godfred Vulva)

 

Folkedanserstævnet på Brugsens P-plads i Nørre Usseldrup (se billedreportage her) har fået et beklageligt, tvangsmæssigt efterspil. Omkring 30 medlemmer af Socialistisk Husarbejderforbunds Dansetrup "Krupskaya Lenin" blev i nat indfanget og tvangsudvist til Holstebro.

Bortkørslen skete i uaffjedrede stykgodsvogne, hørende til det turisttog, der ellers er afgået for sidste gang i år.


"Folkedanserne så ikke ud til at ville forlade os frivilligt. Det drejer sig om kvinder i alderen 14 til 75 år, og flere af dem havde indledt erotisk forbindelse med lokale landproletarer og/eller disses husdyr," oplyser redaktør Louis B. Knockel, der ydede lussingassistance ved den natlige aktion.

"Det var dog ikke den erotiske udfoldelse, men derimod deres uansvarlige og anstødelige omgang med værdifuld brun råvare, der tvang os til dette skridt. Deres yndlingsdans hedder Dobbelt krukkespark og hop-sa-sa, og den går ud på, at kvinderne sparker i vejret efter lerkrukker med et indhold af bløde, omrørte fækalier. Når krukkerne knuses, bliver indholdet spredt ud over et stort areal og trampet ned af de dansende."

"Dette uhyrlige sløseri med værdierne havde pågået i 11 døgn, og store mængder førsteklasses lokal råvare er gået tabt. Nu må de socialistiske kvinder danse videre i Holstebro, hvor de sikkert vil finde et taknemligt publikum," siger Louis B. Knockel, som dagen igennem har ledet sammenrivningen af den misbrugte råvare. "Stumperne og flagerne kan vel anvendes til jævnt hverdagsbagværk eller i anden, stærkt forarbejdet form," tilføjer han.


Se hele billedreportagen fra det farverige dansestævne



Tilbage til Landsbytossens forside

Til alfabetisk artikeloversigt

Til
emneopdelt artikeloversigt