|
Førsteflatulist
taber pusten
Tvivls førende
naturblæserensemble "Friske
Vinde" må tage afsked med Jarmer Kvast

Elitemusikeren Jarmer Kvast, der i de sidste fire år har
forfulgt en karriere som soloflatulist og optrådt i ind- og
udland i forskellige sammenhænge, oplyser i et interview til
Dansk Naturblæser Forbunds nyhedsbrev 'Hul Igennem', at han
efter længere tids overvejelse må forlade musikscenen af
helbredsmæssige årsager.
- Peristaltikken er ikke hvad den har været, indrømmer Kvast. -
Som ung er det ingen udfordring at holde så meget igen, som det
er påkrævet for at affise de klassiske symfonier.

Jarmer Kvast (t.v.), hans hustru og flatulensensemblet "Friske
Vinde"s mangeårige leder
Jens Bidewinn.
Herrernes koncentrerede ansigtsudtryk skyldes den kropslige
disciplin, som er påkrævet i faget før og under afblæsningen.
Bidewinns faste tag i bordkanten kunne tyde på, at hans
siddepude ikke er reglementeret oppustet.
- Mange tror, at
præstationen kun er et spørgsmål om at kunne yde tilpas stor
kraft, men faktisk gælder det lige så meget om at kunne afpasse
udslippet. Det stiller krav, ikke blot til muskulaturen men også
til tarmflora og dermed kostindtagelsen. I det hele taget er der
mange faktorer, der spiller ind.
- Nuancerne mellem småprut og brandskid er en træningssag,
forklarer Kvast. - Men med alderen bliver det gradvist
vanskeligere at holde en vedvarende embrochure.
Jarmer Kvast udgav i fjor første del af sine erindringer,
'Blæsten går frisk', der dækker perioden fra hans fødsel i 1934
til hans optagelse på Nordjysk Konservatorium for Naturblæsere
i1950. Andet bind, 'Et frisk pust' omhandler Kvasts studieår i
Tjalds
livlige kunstnermiljø og mødet med hans hustru og
livsledsagerske, den nederlandske sopranflatulist Eva van
Huijtenviies. Bogen vil være i boghandlen omkring jul i år.

Specialfremstillede siddepuder som disse er helt
uundværlige for udøvende flatulensmusikere.
Naturblæserentusiaster fra nær og fjern mødes på lørdag til en
mindre afskeds-reception i Mörchebruun's Galleri, Voldgade 14,
Tvivl, hvor "Friske Vinde" naturligvis vil optræde med et uddrag
af deres righoldige repertoire. Man håber på godt vejr, så man
kan have vinduerne åbne.
Brug af åben ild og rygning er, som altid ved indendørs
naturblæserarrangementer, strengt forbudt.
SE
OGSÅ:
Underlødige
musikere
udvises til Holstebro
Retur til
forsiden
*
|