Besøg vort universelle,
gratis artikelarkiv
(emneopdelt)

● Besøg det overdådigt
bugnende totalarkiv
(alfabetisk)

● Knockelslægtens
og avisens historie

● Landsbytossen nu
også i bogform

● De knockelske

årskalendere


● Folkelige kampagner,
som alle kan deltage i

● Skriv til vor døgn-
åbne redaktionsvagt


Retur til forsiden

 100 ÅRS KAMPAGNE BÆRER FRUGT:

Festkrematorium

forsynes med damp-

drevet udråbstårn


Af Crass Børsting

Arkitekturvisualisering: Jennie Jihad-Jespersen

Betydningsfulde nordvestjyske dødsfald vil i fremtiden ikke blot kunne lugtes, men også høres i hjemsognene. En 100-årig kampagne for at få Klamhuse Festkrematorium forsynet med et døgnbetjent udråbstårn bærer nu omsider frugt, takket være en testamentarisk gave fra fhv. roekompostmester Elmer Bass-Børsting, der døde i sidste uge, ca. 119 år gammel.

Damp fra det til Klamhuse Kødfoderfabrik nært knyttede krematorium vil blive sendt op gennem tårnets centralrør, der forsynes med fløjtehuller, så flere af de mest populære begravelsessange, blandt dem "Hyp, Lille Lotte" og "Rock Around the Clock", kan afspilles med en lydstyrke, der under gunstige vindforhold vil række det meste af vejen tværs over Jylland.

På tårnet kan desuden stationeres op til 16 tenorsangere, som bidrager til stemningen med flerstemmige udråb rettet mod alle verdenshjørner.

Tårnet, som opføres af brune, hårdt brændte fækaliesten, er projekteret af arkitekterne Spir. Ved indvielsen kort efter nytår vil tre à fire værdigt trængende oldinge blive brændt på et fælles festbål. Præcist tidspunkt annonceres senere, egen sovs og drikkepetroleum skal medbringes.


Prædikant Jolmert Skambusch vil sende
de mere eller mindre frivilligt afdøde herfra
i en festlig og folkesamlende ånd.

Se også:
Landproletarisk
dødstemaside


Retur
til forsiden