●
Besøg vort universelle,
gratis
artikelarkiv
(emneopdelt)
● Besøg det overdådigt
bugnende totalarkiv
(alfabetisk)
● Knockelslægtens
og avisens historie
● Landsbytossen nu
også
i bogform
● De knockelske
årskalendere
● Folkelige kampagner,
som alle kan deltage i
● Skriv til vor døgn-
åbne redaktionsvagt
●
Retur til forsiden
|
Nu også rettelser og
præciseringer i den
knockelske presse
.jpg)
Samtidig med indrykningen af de første rettelser i bladenes 124-årige
historie bliver det tjenestgørende personel draget til ansvar. Her står
typograferne Hassan Blodhans og Ruben Peckelmann i gabestok, mens
chefkorrekturlæser, cand.phil. N. Q. Stalin-Svendsen i stum og ærbødig
taknemlighed venter på sine 16 piskeslag.
Af Louis B. Knockel
Som led i den kontinuerlige forstærkning af Nørre Usseldrup Dagblad,
Nordvestjyske Fækalietidende og de dermed amalgamerede oplysningsskrifter
indføres nu en fast rubrik for korrektioner og præciseringer af fejlbehæftet
offentliggjort materiale.
Dette sker i forbindelse med, at en ny husoverenskomst er indgået mellem De
Knockelske Blade K/S og Landproletarisk
Arbejderforbund af 1901. Timelønnen nedsættes med gennemsnitligt 11,4
procent, og fastansatte medarbejdere kan i al fremtid ifølge overenskomstens
paragraf 4, stk. 1-3, idømmes pryglestraffe og siddende isvandsmasturbation
for enhver forsømmelighed, der måtte skæmme bladene og nedsætte disses
folkeopdragende gennemslagskraft.
En grundig og kritisk gennemgang
af de sidste 124 års artikler har nødvendiggjort følgende korrektioner og
præciseringer:
1.
Lokal velfærd
Velfærden i de nordvestjyske hjemsogne er ikke som angivet i
vor artikel sikret indtil 18. februar
2070, men helt frem til natten mellem den 19. og 20. februar 2070.
Fejlkilden er en svært læselig opstilling af to tabeller i
velfærdsrapporten.
● STRAFUDMÅLING.
Fhv. kommunekasserer Q. C. Qvalm
og hjælpelærer Harding Hummer in solidum: 24 krydsslag over det blottede
sæde.
2.
Korrespondenthoved
Vor korrespondent, hr. P. Hammurabis-Agderstiernes hoved var ikke, som
angivet i en billedtekst på hans
præsentationsside, blandt de tre største i hans afgangsklasse, men blandt de
to største med et rummål på 7,81 liter.
● STRAFUDMÅLING.
Festhuedistributør Nulla Yerngumme: 11
krydsliggende piskeslag over bagdel og overlårenes bagside.
3. Råvarer til
festpilsner
Klamhuse Sognebryggeris nye festpilsner vil udover de i
vor artikel oplyste råvarekilder også
indeholde gæret husholdningsurin fra ikke-socialistiske donorfamilier i
Holstebro-området.
● STRAFUDMÅLING.
Forbrugerredaktør Lenina Uris og brygmester
Lazlo Larsen in solidum: 23 timer i stående gabestok i bladhusets gård.
Tilbage til
Landsbytossens
forside Til
alfabetisk
artikeloversigt
Til
emneopdelt
artikeloversigt
|