Besøg vort universelle,
gratis artikelarkiv
(emneopdelt)


● Besøg det overdådigt
bugnende totalarkiv
(alfabetisk)

● Knockelslægtens
og avisens historie

● Landsbytossen nu
også i bogform

● De knockelske

årskalendere


● Folkelige kampagner,
som alle kan deltage i

● Skriv til vor døgn-
åbne redaktionsvagt


Retur til forsiden

 

Villa Köter slugt af
knitrende flammer


Brandkommissionen ved ruinerne af villaen. Der bliver ingen
erstatning til ejerne.


Af Crass Børsting, seniorreporter
Foto: Niqab Gruus Agencies


Et af egnens kendte bygningsværker, Villa Köter på Klamhuse Hede, blev sent i aftes flammernes bytte. Beboerne, ægteparret Gwanda og Las Schwulst, er med et slag reduceret fra ejendomsbesiddere til hjemløse, men de skal ikke påregne medlidenhed eller støtte i lokalsamfundet. Årsagen til, at branden udviklede sig så hurtigt og så kraftigt, er nemlig, at familien Schwulst har opbevaret et stort illegalt forråd af tørrede fækalier i sine kælderrum og på loftet.

Dette er et typisk eksempel på uforsvarlig omgang med de dyrebare lokale råvarer, som industrien for tiden desperat efterspørger, udtalte brandkommissionens formand, fhv. ligkistesnedker Onan Lubbert, tidligt i morges. En asocial hamstring har fundet sted, og straffen må siges at være velfortjent.

Ilden opstod, mens Las Schwulst røg sin aftenpibe i nærheden af en stabel soltørrede peberfækalier. En glød fængede, og snart knitrede et bål, der kunne høres og lugtes helt til Nørre Usseldrup, syv-otte km borte.

Villa Köter, der i sin tid blev bygget som hundeformeringsanstalt, er forsvundet fra jordens overflade, og ægteparret Schwulst måtte sove under en gummipresenning, som Klamhuse Brandkorps udlånte for denne ene nat. Da redaktør Louis B. Knockel kom til stede for at rapportere om hændelsen, holdt han en formaningstale over det kulderystende par, som han derefter af sit hjertes godhed tildelte en snes blodcirkulationsfremmende lussinger.

De tidligere husejere ventes at emigrere til det socialistiske Holstebro, hvor en karriere som bistandsklienter står åben for dem som for så mange andre.


Tilbage til Landsbytossens forside

Til alfabetisk artikeloversigt

Til
emneopdelt artikeloversigt

*