Besøg vort universelle,
gratis artikelarkiv
(emneopdelt)


● Besøg det overdådigt
bugnende totalarkiv
(alfabetisk)

● Knockelslægtens
og avisens historie

● Landsbytossen nu
også i bogform

● De knockelske

årskalendere


● Folkelige kampagner,
som alle kan deltage i

● Skriv til vor døgn-
åbne redaktionsvagt


Retur til forsiden

 NU ER DET OVERSTÅET:   

Værdig
nærdemokratisk
valghandling, derefter

kødfoder fra himlen

Valgdagsreportage: C. Børsting & al.
Foto: Orna Qvalm

Hjemsognenes stolte demokratiske traditioner blev fulgt minutiøst, også på denne valgdag. Kl. 05.14 blæste egnens førstemand gennem det meste af et århundrede, redaktør Louis B. Knockel, i sit signalhorn foran Nørre Usseldrup Bedehus, og knap 49 minutter senere blev de sidste vælgere hjulpet ud af salen med raske hasselkæppesvirp.

Redaktør Knockel udtrykte sin tilfredshed: - Lussinghandsken og hasselkæppen har været i brug, men kun rutinemæssigt.

99.86 procent af de registrerede
medborgere i Usseldrup, Klamhuse, Blodhavn og Jøderup sogne stemte efter forskrifterne. Enkelte særligt betroede husdyr var også en tur gennem valglokalet.



En frisk vestenvind bidrog dagen igennem til den muntre stemning, og ved 13-tiden blev der på knockelsk foranledning kastet gavepakker med kødfoder og suppegranulat ned fra en flyvemaskine.



- Jeg vil kalde det et godt, gennemsnitligt valg, og jeg forudser, at det vil blive gentaget med aldeles samme resultat om fire år, udtalte Louis B. Knockel, inden han med sin unge brud klatrede op på bladbygningens halmloft, hvor en intim privatfest rundede dagen af.


 STEMMETAL OG KONSTITUERING:  
Død indvandrer blev
sognerådsvalgets
store stemmesluger


Osman, som vi husker ham med jagtposen over
skulderen.  (Arkivfoto: Fatwa M. Sørensen Presseagentur)


Stemmesedlerne fra valget til det nye storsogneråd for Usseldrup,
Klamhuse, Blodhavn og Jøderup er nu for anden gang optalt af
redaktør
Louis B. Knockel, og resultatet er som følger:

Den Knockelske Fællesliste:
2733 stemmer

Geriatrisk Dødsliste:
209 stemmer (heraf 131 ugyldige)

Lesbisk Folkeparti:
78 stemmer

Socialistisk Konfiskationsliste:
54 stemmer og 1 stk. tyggegummi

Velhaverlisten:
49 stemmer

Amputationspartiet:
4 1/2 stemmer

Akademisk Kulturliste af 1958:
1 stemme (ugyldig)

Det nyvalgte sogneråd vil træde sammen i storsognets nye
rådhus i morgen
aften til en tallerken roemos og brun, afskindet festpølse. Louis B. Knockel vil her
præsentere de næste fire års ledere af lokalpolitik, fækalieforvaltning og andre
vitale indsatsområder.

Sognerådsformand bliver husdyrjægeren Osman bin Bistan
, den første
indvandrer nogensinde på en ledende politisk post i Nordvestjylland. Han har
det store fortrin, at han afgik ved døden 28. januar 1999.

- Hans legeme har for længst gjort nytte i kødfoderindustrien. Nu er det mindet
om Osmans rankryggede personlighed og det indhug, han gjorde i den lokale
husdyrbestand, der skal bære sognerådet gennem en funktionsperiode, siger
Louis B. Knockel.

- Med Osman bin Bistan fik vi effektivt imødegået den geriatriske listes udnyttelse
af døde medborgere. De øvrige partiers resultater er så ynkelige, at kommentarer
forekommer overflødige. Valgtumlen er overstået, og det bliver atter sund,
arbejdsom hverdag på Usseldrupegnen. Det garanterer jeg for.



 OVERLÆRERENS ANALYSE:
Sunde instinkter bag
den knockelske sejr


Overlærer Corona er ikke i tvivl om, hvordan
valgresultatet skal fortolkes, og han glæder sig
til tabernes korporlige afstraffelse.


Af Crass Børsting

Et smukt valg, som ikke blot indfriede, men ligefrem overtraf mine forventninger.
Således beskriver en mangeårig politisk iagttager, overlærer Asmuld Corona, Nørre Usseldrup Eksamensskole, resultatet af det første folkevalg til det sammenlagte sogneråd for Usseldrup, Klamhuse og Blodhavn.

- Den Knockelske Fællesliste opnåede sin sejr i kraft af en kampagne, der talte den jævne nordvestjydes sprog. Indholdet var koncentreret om de basale værdier, vi alle sætter højest: Disciplin, arbejdsomhed, ansvarlighed og påpasselighed i omgangen med de lokale råvarer, herunder især de fækalier, der nu som før er grundlaget for egnens økonomi. Dette har arbejderbefolkningen instinktivt forstået at værdsætte.

- Opstillingen i sidste øjeblik af en for længst afdød indvandrer var et genialt træk, som udvidede listens appel til negerbefolkningen og de andre fremmedelementer, der har opnået stemmeret i Blodhavn.
    
Lussinger og fuldfigurprygl

Overlærer Corona har ikke deltaget aktivt i det politiske spil siden 1945, men hvor hans sympati ligger, hører man af følgende:

- De næste fire år vil ligesom de foregående 118 med knockelsk styre blive en tryg fremgangstid for alle. Mine professionelle indsatsområder, lussingdisciplin og almen tobaksrygning, vil fortsat kunne udvikles.

- Om valgets tabere er der ikke meget at sige. Skam og selvbebrejdelser præger såvel socialister som de geriatrikere, der førte en hasarderet kampagne, men Louis B. Knockel har jo med vanligt storsind tilbudt at støtte dem med gratis lussinger i den første svære tid efter nederlaget. Den mest massivt udskammede taber, fr. Ella Plebs-Petersen, råder som bekendt over en fækalieformue, og hun har nu bestilt et månedsabonnement på mekaniske kropsprygl. Vi er mange, der vil møde frem for at applaudere, når hendes skindmagre, afklædte legeme hvirvles ind mellem pryglomatens plejlstænger. Dette syn vil nok vise sig at være en lang og trælsom valgkamp værd.


Tilbage til forsiden

*