Gyldne tider for
nordvestjysk
våbenindustri
Finansloven for 2007 sender våben-
og fækalieaktier på himmelflugt
Vedtagelsen af Finansloven for 2007 har vist sig at være en
kærkommen mulighed for at puste liv i den hensygnende
økonomi her i Usseldrup, Klamhuse og Blodhavn Storsogn.
Kanoner, som verden aldrig før har set magen til, vil blive
prøveaffyret mod mål i det centrale Holstebro.
(Spionfoto: Fatwa Q. Henriksen)
I bestræbelserne på at undgå, at landet bliver oversvømmet
med turister, indvandrere og andet menneskemateriale af
tvivlsom herkomst, har krigsminister Sønnick Strassenjunge på
næste års finanslov fået afsat kr. 437,50 til anskaffelse af 30 nye
fækaliekanoner, som skal opstilles langs landets grænser.
Ordren på det omfattende forsvarsarsenal er i sidste uge i al
hemmelighed afgivet til våbenfabrikken på Klamhuse Vestermark.
Da nyheden blev kendt, sendte den chokbølger gennem aktiehandelen.
Såvel fækalie- som våbenaktierne sluttede 20 % over, hvad de
nogensinde har stået i før, da Fondsbørsen i Nr. Usseldrup lukkede
her ved skumringstide.
"Det er en fantastisk dag i dag", jublede våbeninspektør Dalmer
Castro-Eriksen, mens han kløede sig åndsfraværende i skridtet.
"Nu kommer der atter fart i den nordvestjyske økonomi".
Nye våbentyper
De veltjente fækaliekanoner, som pryder vores sognegrænser, er at
betragte som gårsdagens teknologi, når man ser på kravene til de nye
våben.
Fækaliekanonerne skal være af mellemdistance-typen, der kan sende
sprænghoveder bestående af 10 kilo valset fækaliemasse ud på en
afstand af over 10 km.
Direkte adspurgt udtaler Dalmer Castro-Eriksen til Landsbytossens
udsendte: "Vi må tænke helt nye tanker og være innovative. Vi skal have
udviklet en meget kraftigere fjeder, som muliggør den lange rækkevidde".
Ikke alene selve kanonens udformning skal moderniseres. Der stilles også
helt andre krav til ammunitionen, når den skal kunne holde til at blive slynget
ud med den voldsomme kraft.
Eksplosiv ammunition
Egnens egne brunvarer er ikke så velegnede til dette nye våbeneventyr.
Her skal importeres fækaliemasse fra områder i verden, hvor den er
procuceret på stærkere råvarer, såsom karry og chili. Våbenfabrikken i
Klamhuse har oprettet et datterselskab, hvis fornemste opgave er at sikre
ammunitionens højeksplosive karakter. Datterselskabet blev i dag introdu-
ceret på Fondsbørsen i Nr. Usseldrup under navnet Center for International
Afføring (CIA).
Endelig lover en lykkelig Dalmer Castro-Eriksen, at man allerede inden
nytår vil have udviklet detonatorer, som - drevet af beriget urin - vil være
i stand til at udløse det massive tryk, der skal bruges i mellemdistance-
kanonerne. Man regner med at foretage de første prøveskud i løbet af januar.
Det er tanken at afprøve våbnene mod mål i Holstebro midtby.
I dyb respekt og med kasketten i hånden
Plusquam Schrunkelfeldth
Dynamitfisker og amatør-reporter
Indvejningen af eksplosive forsvarsfækalier er allerede
påbegyndt på flere øer ved Sydamerikas vestkyst.
|