|
Finanskrise kan lære
almuen at være ydmyg
MIDTSJÆLLANDSK OVERBLIK FRA

Ogsaa her i Tersløse Sogn har Bekymringen over den
saakaldte Finanskrise sat sig sine Spor.
Et mindre antal
Husmænd har tilladdt sig at kræve Subsidier fra Sognecassen
ligesom Smeden, grundet paa manglende Arbejdsopgaver, har
varslet bortvisning af sin Svend, Ferro J. Sveiz, der igjennem
mangfoldige Aar har tjent sin Mester og nødlidende Kunder i stor
Trofasthed, med Reparationer og Forbedringer af diverse
Landbrugsmaskiner og Automobiler.

Eksempelvis kan dette Billede af mine salige Forældre,
paa vej til Tersløse Sogns Faareavlerforenings traditionsrige
Nytaarsbal, illustrere Betydningen af at have kyndigt og
beredvilligt Personel til raadighed. Chaufføren paa Afbildningen
er jo ingen ringere end føromtalte smedesvend Sveiz. (Min salig
Fader opnaaede aldrig selv færdighed i at haandtere sit fra
Amerika, i 1937 importerede Buick- Automobil).
Fra den nydannede
storcommune, som vi helst ikke vil vide af, har saakaldte
Experter været udsendte til os, med Forslag om tildeling af
pecuniære Midler, for, som de udtrykte sig, at booste vor
Erhversudviklingen!
Udnyttelse af de lovende, lagrede Kvalitetsfækalier i
Stenløselille Slammose ville de slet ikke høre om.
Endvidere faldt heller ej vort ellers lovende
Urinfermenterende Project i god Jord hos disse communale
papirvendere.
Vi takkede nej
udfra en enfoldig Erkjendelse af, at hvis der ikke er Købere paa
Grise- og Faaremarkedet i Ringsted eller Holbæk, maa vi jo selv
æde Dyrene og afvente bedre Tider. Og naturligvis videre udvikle
og forbedre vore igangværende Forehavender.
Til
beroligelse:
Sparekassen ikke ramt
Naturligvis har
Tersløse Sogns Sparecasse- og Creditinstitut ikke kastet sig ud
i uansvarlige Laanefortagender. Sognets førende Mænd, som udgjør
Tilsynsraadet for bemeldte Sparecasse, har ingen kritiske
bemærkninger til Aarets øconomiske Resultat eller til
Sognefogedens ledelse af denne Virksomhed.
Med Hensyn til
Husmændenes Fordringer, er det jo ingen Nyhed, at de lavere
Classer ikke undser sig for, at fordre Støtte fra andre
menneskers Penge. Hos os vil saadant ikke komme paa Tale.
Maaske kan denne
saakjaldte Krise medføre og bibringe nyttige Ændringer i vore
Underclassers Livsstil. Der har været en beklagelig Tendens
til,at Almuen har søgt at lægge sig efter de bedre stillede og
mere begavede Medborgeres Adfærd og "Livsstil". Saaledes er
Landalmuens Kostvaner i beklagelig grad blevet fordærvedede ved
optagelse af, hvad man mener at have seet og hørt hos højere
Stand. Her er maaske en god Lejlighed til, at vænne Tyende og
Husmænd til, som i vore Bedsteforældres tid, at drøje den
daglige Kost med Barksmuld, Roeskræl etc.
Hvad Smedesvenden
angaar, er vi noget i Tvivl. Adskillige Naboer og Ligemænd
mener, at Mester jo selv burde beherske Svendens Færdigheder.
Andre har deres tvivl, saa resultat er, at vi af Sognecassen
tildeler Smedemesteren et Tilskud af kr. 3,50 pr. Uge, til at
opretholde sin Bemanding, til fSognets fælles Gavn.
Selvom vi jo ikke gaar ind for Indskrænkninger eller Directiver,
er dog en enkel Clausul tilføjet: Smedemesteren skal selv
ændre Adfærd, og herefter indskrænke sin Middagssøvn fra fire
til to Timer.
Med saadanne
simple Initiativer forventer vi i Tersløse Sogn, at denne
saakaldte Finanskrise kan overvindes og at erfaringerne maaske
kan vende visse Træk i vor Dagligdag til det bedre. Og at denne
Lærdom paa længere Sigt, vil kunne bidrage til et mere nøjsomt,
disciplineret og lydigt Folkeliv.
Mange flere af hr. von Münchhaus'
fuldlødige korrespondancer her
Retur til forsiden
|