Vor æreskorrespondent W. Smæxen
Vor oktrojerede æreskorrespondent

WILFRED SMÆXEN
har tilstillet os disse fortrinlige depecher:


Ghettorydning i Smertinge

Det midtsjællandske samfund i Smertinge har nu fået mere luft til udendørs aktiviterer, idet en indvandrerghetto, beliggende i en forhenværende svinestald på Gårdmand Bjøhrns jorder, er blevet jævnet med jorden af en offentlig bulldozer.
Indvandrerne, en mindre familie af indvandrede vortesvin fra skovene ved godset Byldegård, der i løbet af 2 års opholdstid har formeret sig fra 4 til 24, er dels sendt til andelsslagteriet, dels udflyttet til andre svinerier i Smertinges omegn.

Ghettobeboere
Der vil de nærmeste dage være tilbud på røgede skinker
og flæskesider i Smertinge Brugs.

-----------------------------------------------------------------------------------------

 

Vor oktrojerede æreskorrespondent
WILFRED SMÆXEN
har tilstillet os dette medrivende rejsebrev:

Samfundsopdragelse og
kranietilpasning i Lussovice

Ærede hr. Redacteur Knockel!
Netop hjemkommen fra veloverstået ferie vil vi bidrage med følgende rejseskildring om samfundsopdragelse:
Under et besøg i en lille by i nærheden af den tjekkisk-tyske grænse (Lussovice - udtales Lussovitse) åbenbaredes for mig den gamle lokale folketradition for hovedformstilpasning. Med slet skjult fryd kan jeg nævne, at der i Lussovice ikke behøvedes kleinsmedie, men håndflader, der genetisk er styrket efter generationers lussingafgivelse.
Landsbyens 72 indbyggere har alle samme hovedform og -størrelse, hvilket indebærer at byens hattemager ikke behøver bekymre sig om smålige detaljer omkring størrelse, da alle passer samme hattenummer.
Byens barber/frisør (kadernictvi) har på samme måde kunnet standardisere sit arbejde, og kan derfor barbere den mandlige befolkning om dagen sovende, hvorved han kan udføre markarbejde i kålrabi-markerne
(utroligt, men sandt) om natten!

Lussinger to gange om ugen

Hver tirsdag og fredag stiller beboerne op ved byens brandstation, hvor de af brandfolkene tildeles lussinger i passende antal, således at hovedformen bibeholdes. Det skal dog retfærdigvis siges, at hovedformen med
generationerne har medført genetisk modifikation, således at de ugentlige lussinger alene tjener til formål at vedligeholde og styrke den genetiske indsats.
Indbyggerne i Lussovice er samtidig forbillidligt velopdragne og går med rank ryg og glade smil til dagens dont. Dette kan måske tilskrives den solide daglige kost, bestående af syltet kålrabi, brødknödler og røget svineskank. Som forret spises ofte en veltillavet kålrabisuppe med brødknödler.
Lørdag er landsbyens festdag, hvor man samles ved brandstationen og afsynger byens hymne (Na nase Zdravi / på vores sundhed) inden festmiddagen (indbagt kålrabi, røget svinehals med syltet kålrabi, og de specielle
Lussovice-pandekager) indtages under ledsagelse af rigelige mængder lokalt øl. Efter spisningen er der lussingdans, hvor danserne lusserer hinanden til harmonikaens glade toner.

Mændene malkes

Det efterfølgende vil nok kunne virke en kende chokerende på visse personer, men jeg føler dog, at sandheden skal bringes frem:
Efter dansen går landsbyens kvinder i gang med den traditionelle malkning. Først malkes byens kvæg, og derefter mændene, hvorefter det aftappede (mandlige) resultat hyldes med afsyngelsen af landsbyhymnen, hvorefter det forsegles og halvdelen lægges i forvaring i byens kølehus, mens resten forsendes til aftagere rundt om i verden.
Derfor, kære beboere i Nørre Usseldrup og omegn, Smertinge, Lille Kvæstelse og tilliggende byer! Skulle jeres mænd have leveringsproblemer med hensyn til avl, kan der oprettes handelsforbindelse med Lussovice om levering af netop denne genetisk rendyrkede forplantningsartikel, med indbygget lussingformat!
Alt i alt en oplivende rejseoplevelse.

Med dybtfølt taknemmelighed for vort nationalkonservative tidsskift,
Deres hengivne Wilfred Smæxen, Lille Kvæstelse
(nu også rejseskildringsforfatter)

 

__________________________________________

Annonce:

 

Smertinge Aftenskole tilbyder

Kursusaftener
med slående argumenter

Der vil blive undervist i reprimander, behandling af lydighedsnægtelse, samt nødkastraktion af sædelighedsforbrydere.

Eleverne vil på disse aftener tilegne sig færdigheder i såvel fremstilling som placering af Huskekager, Kindheste og Ørefigner
samt på extrakurset: Franske trefoldighedslussinger!

Eleverne vil opnå exclusivt håndelag i håndtering af såvel Skoleelever som almindeligt Tyende.
Vort særtilbud til pensionister omfatter herudover føring af stok, Rolator og Gangstativ ved nedkæmpelse af Oksehudsbeklædte Cykelkædevirtuoser, samt Rullestol for Videkomne, der tillige dygtiggør aspiranten i bagfraført nedlæggelse af genstridigt socialpersonale.

Vi har modtaget en takkeskrivelse fra en elev på kurset sidste år, der med tårevædet taknemmelighed berettede om anvendelse af de tilegnede færdigheder ved raseringen af det kommunale udbetalingskontor efter sammes nægtelse af udbetaling af fornøden extraydelse til elevens krydstogt. Såvel krydstogtet som eleven blev reddet af dygtig anvendelse af dels El-kørestol, (ombygget på et af vore sløjdkurser) monteret med larvefødder og tandhjul, samt el-rundsav, ledsaget af lussingafgivelse (påmonteret Lussingmaskine af ældre, men fintfungerende årgang fra Nørre Usseldrup Maskinstation).

Eleverne bedes selv medbringe Slagtøj for korrekt påklædning under kursernes forløb.

Smertinge Aftenskole

Smertinge Bygade 13
Tlf. tilmelding: Smertinge lokalcentral nummer 8


Flere smæxenske guldkorn

Tilbage til Landsbytossens forside