Besøg vort universelle,
gratis artikelarkiv
(emneopdelt)


● Besøg det overdådigt
bugnende totalarkiv
(alfabetisk)

● Knockelslægtens
og avisens historie

● Landsbytossen nu
også i bogform

● De knockelske

årskalendere


● Folkelige kampagner,
som alle kan deltage i

● Skriv til vor døgn-
åbne redaktionsvagt


Retur til forsiden

 

 

Hel egn i oprør mod
brandbeskatningsplan


Socialister kørt til kompostering i Klamhuse

Af Poppe Hammurabis-Agderstierne, freelance-journalist

Hele storsognet er på randen af oprør i et omfang, man ikke har set mage til siden august 1943. Årsagen er et hidtil hemmeligholdt arbejdspapir udarbejdet af politbureaumedlemmer fra Socialistisk Konfiskationsliste, som angiveligt skulle have tabt det ved en animeret sammenkomst på Ludhild Antonsens Folkecafeteria sent lørdag aften.

Dokumentet, der blev fundet på gulvet i affodringssalen, beskriver i detaljer indførelse af en ny fækalieskat til afløsning af moms og indkomstbeskatning. Desværre er dokumentets indhold blevet kolporteret rundt i sognet, hvilket har skabt stor ængstelse og uro.

”Da hverken moms eller indkomstskat rigtig er slået igennem her på egnen, ville indførelsen af den nye brandbeskatning være en bombe under vor økonomi”, udtaler et rystet Storsogneråd.


De forhærdede socialister venter efter en forholdsvis ublodig indfangning
på afgangssignal til Klamhuse Kødfoderfabrik.
(Fot.: FæcFoto)

Den drevne politiske iagttager, overlærer Asmuld Corona, Nørre Usseldrup Eksamensskole, uddyber: ”De ansvarlige har ikke gjort sig klart, hvilken ubodelig skade, en sådan skatteomlægning ville kunne medføre i lokalområdet. Nu må vi handle hurtigt og med al nødvendig hårdhed!”

Socialistisk Konfiskationsliste er med øjeblikkelig virkning blevet forbudt, og de 7 registrerede medlemmer indfanget og kørt til elektrokompostering og -ekstraktion på Klamhuse Kødfoderfabriks nye Extractor-anlæg.

”Vi har store forventninger til det nye anlæg fra England”, udtaler direktør Crassus Lumbago og fortsætter: ”Vi regner med, at produktionstiden kan reduceres med op mod 75% på f. eks. fækaliseret socialist-granulat, når anlægget er endelig indkørt og kalibreret.”


De nye hydropneumatiske elektroekstraktionsanlæg
kan håndtere op til 150 kg. råvare pr. arbejdsgang.
(Fot.: FæcFoto)


Se alle hr. Hammurabis-Agderstiernes
fuldlødige korrespondancer her

Tilbage til forsiden

*