
●
Besøg vort universelle,
gratis
artikelarkiv
(emneopdelt)
● Besøg det overdådigt
bugnende totalarkiv
(alfabetisk)
● Knockelslægtens
og avisens historie
● Landsbytossen nu
også
i bogform
● De knockelske
årskalendere
● Folkelige kampagner,
som alle kan deltage i
● Skriv til vor døgn-
åbne redaktionsvagt
●
Retur til forsiden
|
Rumfærge i vejret fra
Klamhuse ved daggry
En mangeårig drøm gik tidligt i morges i
opfyldelse for opfinderen, grovsmed
Alban O. Lumbago, da han
sendte sit oldebarn, 11-årige Viggo Q. Lumbago til vejrs med en
rumfærge, syet sammen af flere tusinde konfiskerede turist-soveposer og
pumpet op med de ca. 4000 kubikmeter tarmgas, som blev til overs, da en
anden af egnens store opfindere, Felbert Bonde
II, for nylig eksploderede.

Opsendelsen forløb næsten planmæssigt. Unge Lumbago
vinker her fra sin krydsfinersgondol under rumfærgen. Usseldrupegnens
Borgerlige Gedeavlere var repræsenteret med et mandskor (otte hvidklædte
herrer midt i billedet), der underholdt med en flerstemmig version af
"Flyv, fugl, flyv".

Mellemskoleelev Viggo Lumbago, som vi altid vil huske
ham. Klipning og hvid gummiflip sponsoreret af frisør Schneckelfritz.

En prototype af rumfærgen, beklædt med et i juni 2003
på Blodhavn Strand konfiskeret grønt og rødt cirkustelt. De lumbagoske
konstruktioners opdriftsmiddel, komprimeret lokal tarmgas, ses forrest i
billedet, emballeret i hårdt rullede avispapirscylindre. Denne rumfærge
blev ulykkeligvis offer for en tændt cigar i oktober 2003.

Maskinfrisør Lubbert Schneckelfritz påstår, at dette
af ham selv optagede foto viser et udsnit af vesthimlen over Klamhuse i
morges kl. 08.24.
Rumfærgens konstruktør, Alban O. Lumbago, afviser, at
det skulle have noget med rumfærgen at gøre. - Det er højst sandsynligt
en anskudt gråand eller en overophedet grillpølse på afveje. Jeg giver
besked, så snart der er nyt fra lille Viggo. Han er en ung mand med
tiden foran sig. Han forventes at anløbe Mars primo februar næste
år,
og De Knockelske Blades læsere vil være de første til at erholde
lødig og verificerbar information herom.
Alle lokale nyheder
Tilbage til forsiden
|