Besøg vort universelle,
gratis artikelarkiv
(emneopdelt)

● Besøg det overdådigt
bugnende totalarkiv
(alfabetisk)

● Knockelslægtens
og avisens historie

● Landsbytossen nu
også i bogform

● De knockelske

årskalendere


● Folkelige kampagner,
som alle kan deltage i

● Skriv til vor døgn-
åbne redaktionsvagt


Retur til forsiden

Ny spilleklub åbner
i
urineksportbygning
 



Efter nogen tids fravær fra den meddelsomme scene, og efter endnu en hård og frugtsom gennemrejse i mit yndede Afrika (hvorom flere oplevelser og sågar erkjendelser vil følge i den nærmere fremtid), er det mig en glæde at kunne bekjendtgøre for Sognets almuebefolkning, at

Usseldrups Rovvare Selskab har indgået ernærende bånd med det just opstartede Amuserende Selskab, Fixfaxo Banko
, omkring lokaler og fælles interesse i nyttiggørelse af de til enhver tids rådighedsværende midler fra Sognets børn (strejfere og spillefugle inkluderet).

Fixfaxo Banko starter op i de tidligere udskibningslokaler for 2. sorteringsurin i Blodhavns lejer. Stifterne, Boba Fournais Fett og Jabba Seier the Hutt, har en lang og imponerende baggrund som idérige og foretagsomme næringsdrivende.


De to stiftere af det Amuserende Selskab Fixfaxo Banko, Boba Fournais Fett og Jabba Seier the Hutt, i de endnu ydmyge lokaler i Blodhavns tidl. Urinudskibningsleje.

Spil og spænding har altid været en fast bestanddel af levevejen, som efter en del år i mindre lokaler i sidegaderne til Skamstrups hovedgade, nu har indfundet sig med en aldeles bæredygtigt og engagerende arrangement i Blodhavn. En spillevirksomhed for rigtige bysbørn, som ikke er tøvende overfor leg og marmon. Der vil være rig mulighed for at lade fantasien råde med hensyn til mulighederne for amuserende stimulation – thi intet væddemål er for bizart – lyder det betryggende fra mine forretnings- og respekterede venner i Selskabet.

Skån Dem derfor ikke for denne kært tilkomne lejelighed for at erhverve Dem solide formuer, ved dygtig plejning af Fortunas pudsigheder. Der er spilleborde nok til alle.

Stifterne har til sinds at få budskabet om det Amuserende selskab bragt videre ud end til Sognets grænser, og påtænker en art advertering for samme formål. Har De, kjære læser og Sognebarn, gode forslag og kundskaber til ideer til hvorledes dette kunne udmønte sig, skal der herfra lyde en opfordring til at viderebringe dette til Redaktøren af de Knocelske Blade. Fixofaxo Banko vil udtrække det bedste forslag, og De vil blive erkjendt med tre (umærkede) bankoplader til det førstkommende spil.

Deres ærbødige
Storherre Waldemar D. Route
 

Se hr. W. D. Routes originale
programerklæring her

Retur til forsiden