●
Besøg vort universelle,
● Besøg det overdådigt
|
Organtyveri ved højlys dag
I formiddag blev den kendte svinegynækolog Swein Hamburger von Klamhuse fundet chokeret og stærkt blødende fra underlivet i en grøft ved landevejen mellem Blodhavn og Klamhuse. Han var øjensynligt blevet det triste offer for et frækt organtyveri, i og med at begge testikler og avlslemmet manglede. Der blev hurtigt tilkaldt en landauer fra Klamhuse Husmandshospital, som med to prustende arbejdsheste i front kørte den svært tilskadekomne til behandling. Organiseret kriminalitet Swein Hamburger von Klamhuse selv husker intet om episoden. Han havde delt en kande mjød med et par omstrejfende sigøjnere aftenen før. ”Pludselig blev alting sort, og det næste jeg husker er, at jeg lå i grøften med stærke smerter”, udtaler Swein. Det er desværre ikke et enkeltstående tilfælde. I løbet af den sidste måned har adskillige andre uautoriserede kønsskifteoperationer fundet sted langs de nordvestjyske landeveje. Sognefogeden har især sin mistanke rettet mod en omrejsende sigøjner, der sælger ristede kastanier fra en lille vogn. Flere repræsentanter for de lokale myndigheder kunne godt tænke sig at slå en klo i bemeldte sigøjner og foretage en nærmere analyse af de pågældende ”kastanjer”. Det kunne meget vel tænkes, at de stammer fra de frække tyverier. Alle hjælper ofret Sympatitilkendegivelser og støtte strømmer ind til Swein og hans hustru fra nær og fjern. Så snart han kommer lidt til hægterne, vil han blive tilbudt al mulig krisehjælp. ”Når en mand pludselig og uden varsel bliver forvandlet til et fruentimmer, har han brug for al den støtte, man kan give”, udtaler egnens førstemand Louis B. Knockel. For at demonstrere, at han virkelig sætter handling bag ordene, har han straks indledt Sweins forvandling til kvinde ved at beslaglægge hans Nimbus motorcykel og ved at indmelde ham i kvindekoret, som hver søndag synger hymner i Nr. Usseldrup Bedehus. Og så snart helbredet atter tillader Swein at komme oven senge, vil han blive ført over til fødeafdelingen, hvor en stilling som jordemoder står klar til ham.
Hustruens fremtid betrygget
Læs flere
af hr. Schrunkelfeldths
|