|
Gylden
nektar og en
rejse mod nordvest
DØGNFRISK NY
KORRESPONDANCE FRA
Ærede hr. Redacteur!
Dette er en beretning om visse Eksperimenter, som driftige Sognebeboere her, har
indledt med Forbillede i, og i dyb Beundring for Driftigheden og de rige
merkantile Initiativer i Deres højt beundrede Storsogn, med Hensyn til at
adskille fast og vaadt Stof og derefter at raffinere, fermentere og
færdigbehandle de enkelte Bestanddele. D
Foreløbig synes det, at det færdige, særdeles velduftende Resultat af den
drikkelige Del af Processen, ogsaa bevarer en eftertragtelsesværdig gul Kulør.
En beklagelig Bivirkning, som flere Tjenestefolk har rapporteret eft at være
indforskrevne som Forsøgspersoner er, at en vis Svimmelhed kan indfinde sig
efter rigelig Indtagelse af Drikken.
Det vil maaske overraske Dem, højærede Herr Redacteur, at Raavaren kommer fra
den, her paa Egnen stærkt udbredte Svineavl. Selv er min indtrængende Interesse
jo Faar. Men Saadant kan der maake ogsaa, i den sidste Ende komme Godt udaf.
Ellers har vi jo, historisk og traditionel betragtet, ikke haft for Vane,
ligefrem at udnytte vore Husdyr (bortset fra Flæskestegen til Jul), men der er
bred Enighed i Sognet om, at de højt skattede Husdyrs eftertragtelsesværdige,
naturlige Funktioner, under Iagttagelse af alle Dyreværnsforhold og med den
kærlige og venskabelige Omgang med vore firbenede Venner, som fra Arilds Tid har
kendetegnet vort Sogn, tillige vil kunne Blive en Indtægtskilde til Bedste for
saavel Familier, Tjenestefolk og Husdyrene selv.
Rejsen mod nordvest
I den Hensigt at erhverve os Førstehaandsindsigt i Livet og
Dagligdagens Udfoldelser i Deres højt beundrede Storsogn, betroede et Par Venner
og jeg, vor Ejendom, vore Husdyr, Børn og Hustruer i de velafrettede og, tør jeg
sige, efter gode nordvestjydske Traditioner, discplinerede Tjenestefolks
Varetægt. Det mandlige Tyende havde vi naturligvis anbragt i sikker Forvaring i
en god Nabos Ensilagebeholder. Desværre behersker vi ikke her paa egnen, den
veludviklede Lussingetradition, saa vi saa Indespærringen som den bedste Løsning
for at hindre Excesser fra vore egne Proletarer i vort Fravær.
Som det ovenfor er oplyst, har vi her i Sognet, over en længere Periode,
eksperimenteret med Udviklingen af Ædelurin. Førende Kræfter i vort
Lokalsamfund, har samvittighedsfuldt paataget sig den Opgave, at være
Smagsdommere i Forbindelse med Afprøvning og Bedømmelsen af Forehavendets
seneste Fremskridt. Ganske vist er Produktet baseret paa Safterne fra
Udtømninger fra Svin, men Adskillelse af tørre og vaade Bestanddele, den
efterfølgende Fermentering, Raffinering og endelig en god Lagring, har ført til
et Appetitligt (og vanedannende) Slutprodukt.
Der imødeses betydelige kommercielle Muligheder i dette velsmagende Produkt,
hvor det er lykkedes at udvikle den rette dybtgyldne Farve uden Brug af kunstige
Tilsætningsstoffer. De oprindelige, alvorlige Problemer med heftig Hovedpine og
en væmmelig Kvalme efter indtagelse af Varen, er ved stadig Indtagelse af og
Tilvænning til "Den Gyldne Nektar" som vi lokalt kalder den, næsten eliminerede.
Men naturligvis vil der, på Trods af vor sjællandske Uerfarenhed og fattige
Evne, finde en stadig Produktudvikling sted.
De midtsjællandske opdagelsesrejsende ved afgangen
fra Korsør i deres endnu pletfri gallaantræk.
Saaledes vænnede til vort eget Sogns Drikkevarer (stadig kun forbeholdts Sognets
absolutte Elite) fik vi os, efter en anstrængende Rejse, hvor vi var tvungne at
gøre Ophold i Holstebro, en særdeles og overordentlig frastødende Oplevelse.
Ganske vist, var denne "Maren paa Vognen" ikke synlig i Gadebilledet. Men et
Bibliotek, bemandet med Akademikere og beliggende midt for Hovedgaden, gav os
for mange ubehagelige Mindelser om vort eget nærliggende Kjøbstad med dens
noksom bekendte Overvægt af dekadente, akademisk uddannede, ansatte ved det
berygtede Sorø Akademi.
Tynd pilsner
Den daarlige Smag i munden, som vort Førstehaandsindtryk af Deres nærliggende
Kjøbstad gav os, tænkte vi at kunne skylle bort med et Glas gæret Bygbryg (da de
medbragte Forsyninger forlængst var opbrugte). "Holstebro Pilsner" kaldtes
Produktet.
Men, dette var en aldeles slet Idee. Smagen af det locale Bryg var Ussel, Prisen
alarmerende høj (17 Øre pr. Glas (blot ½ Liter) og iøvrigt uden virkning paa
vort triste, neddæmpede Humør.
Af en Skjæbnens Tilskikkelse var mine Venner og jeg, tvungne at forblive i
Holstebro i adskillige Dage, inden det lykkedes os at finde en Vognmand (vistnok
født i Klamhuse, men han ville ikke indrømme at være undflyet Storsognets
disciplinere og konsekvente Ordenshaandhævelse, til Fordel for en komfortabel,
slap, uforpligtende Næring i Kjøbstaden). Men han ville paatage sig at bringe os
til Storsognet; men kun til Sognegrænsen!
Saaledes fik vi en gedigen Vandretur frem til Blodhavn, hvor vi havde haabet at
kunne finde Logi. Man maa tilføje, at trods møje og ildelugtende Svedighed var
det til Tider en oprejsende Naturoplevelse, saaledes, i langsom Fremadskriden at
opleve Storsognets vekslende Landskaber og, stedvis at kunne iagttage Folke-og
Dyrelivet med dets varierende Udfoldelser og prisværdige Aktiviteter.
Havde vi kastet al Skam bort, ved jeg naturligvis, at et enkelt Telefonisk
Opkald eller en sagte Banken paa Deres Bagdør, højtærede Herr Redacteur Knochel,
kunne have løst alle vore praktiske Problemer. Blot var der langt mellem
Telefonerne, og Tanken om at ligge Dem til Byrde strejfede os iøvrigt knapt.
Men vel ankomne i Blodhavn maatte vi beklageligvis konstatere, at alle Pladser i
Herberget var optagne, som vor Kapellan, Del af Selskabet, sagde. Ikke engang i
Masturbationsakademietas ledige, svedduftende Kamre kunne vi indlogere os.
Kritisk urinering
Men denne gang var Lykken alligevel med os. En venlig Certifikatoverstyrrmand
lod sig overtale til, at indkvartere os i nogle ledige Mandskabslukaf´er ombord
på fækalie- og urintankskibet "Herzogin von Clith-und-Ars". Vi blev behørigt
beværtede med Storsognets traditionelle, nærende Gyldenextract og følte os
straks bedre.
Men, da vi efter en god, halv Nats Søvn mødtes for at pisse i Urintønden paa
Agterdækket (ikke imod Vinden!) maatte vi, alle Rejsefæller, konstatere at vor
Urinering var blevet svagere og at Farven aldeles var forsvundet fra vore
kostelige Straaler! Noget var sket og efter en hel Formiddags Drøftelse af
Emnet, kunne ingen anden Forklaring, end Holstebropilsnerens Virkning være
Aarsag!
Desuden, selvom vi sjællændere ikke har Storsognets ligefremme forhold til
naturlige og nødvendige legemlige Funktioner, kom det jo frem, at vi hver især
havde betydelige Problemer med Peristaltikken. Det var saaledes stærkt begrænset
hvad vi kunne bidrage med, til en af Skibets betydende Indtægtskilder. Og vore
Bidrag var absolut ikke af en tilfredsstillende Lødighed.
Derfor, ærede Herr Redacteur, forblev vi ombord på Fartøjet, hvis Certificerede
Overstyrmand (Captainen havde indtaget Holstebrobryg og var på hele Rejsen
indisponeret), for gode Ord og lidt Betaling bragte os til Bogense i det Fyenske.
Her restituerede vi os, blandt Andet ved indtagelse af et lokalt Bryg,hvis navn
jeg ikke husker (-da det havde den Effekt, at Syns- og Høreevne samt Hukommelse,
svækkedes mærkbart efter 3-4 timers jævn Indtagelse af sammen Bryg).
Men, til vor store Glæde og fælles Tilfredsstillelse, vendte saavel Urin- og
Fækaliekvalitet som Masturbationslyst- og Evne, tilbage i oprindeligt Omfang.
Det Fyenske vil man gerne recommandere. De lokale Fiskere udviste en
overordentlig Imødekommenhed, ved at lade os overnatte i et Skur paa Stranden,
som de til dagligt anvendte til Opbevaring af nytjærede Garn og Skidtfisk. Dette
egentlige Formaal med Hytten, satte sig naturligvis visse Spor på vore Kroppe og
Beklædninger, men den stærke Tjæreduft m.V. viste sig senere at være lidt af en
Fordel. Den overdøvede den, omend naturlige og sunde, men i Almenheden ilde
agtede Kropsduft, som vi ellers i vort midtsjællandsk Hjemsogn aldrig har haft
Problemer med. Men, betalende Passagerer i offentlige Transportmidler kan være
temmeligt egoistiske, centrerede om egne Præferencer og nærtagende.
Selv havde vi desværre, hver Især og Tilsammen, givet al vor rørige Mønt ud til
diverse Omkostninger på Rejsen, saa vi maatte lide den Forsmædelse, at en under
50-aarig Person i Uniform, tildelte os en Afgift, for ikke at besidde gyldig
Rejsehjemmel, på tilsammen kr. 8,75 !! Uhørt, naturligvis. Og Den Sjællandske
Banedrift´s Direktion og Bestyrelse har ikke hørt det sidste Ord i denne Sag!
På gensyn!
Men, Herr Redacteur, en begivenhedsrig Rejse med en del Hindringer eller
Forhindringer; daarlige og særdeles gode Oplevelser. Vi har, bortset fra den
udvandrede Hyrevognschauffør, kun de bedste Erindringer om Deres karakterfulde,
disciplinerede, hjælpsomme Storsogn der ydermere udmærker sig ved en særpræget
og ikke letopfattelig Naturskønhed, for Kendere.
Maatte vi, her i det Midtsjællandske, naar Inspirationen fra Deres Storsogn har
bragt os lidt længere frem ad Civilisationens vanskelige Bane, bede Dem,
særdeles højtærede Herr Redacteur Knochel, om sammen med udvalgte
Correspondenter, herunder ubetinget Herr Dr.Dr., Kaptainleutnant Gaster, om at
besøge vort midtsjællandske Hjemsogn, som vi haaber, om føje Tid kan følge i
Sporene af Deres højt respekterede og beundrede Storsogn. (til den tid haaber vi
at have vort gyldne, læskende Produkt helt færdigtudviklet).
Vel hjemkomne vil mine Venner og, ikke mindst jeg selv, fremture i
Introductionen af de Fortræffeligheder vi har oplevet paa vor lille Discours:
Den fælles Forståelse af Traditioners Værdi; ikke mindst Betydningen af en
principfast Etablering og Opretholdelse af den ubetingede Disciplin, når det
gælder Landproletariatet. Dertil en staalsat Vilje til, at modstaa de fordærvede
Anslag fra den nærliggende Kjøbstads akademiske "Elite". I det Anliggende tror
jeg, at Degnen og maaske Capellanen, her hos os, vil vise sig at være de
svageste Led i Kjæden. Omend disse er gode, trofaste Venner, er flere af os
ikke Blinde for den Faible disse to førnævnte nærer, for den fordærvelig
Kulturradikalisme og Hang til Multikulturalrisme; Tendenser, der bogstaveligt
talt strømmer ud fra den nærliggende Kjøbstad.
Man skal ikke yderligere besvære med saadanne bekymringer, men af Hjertet ønske
alt godt for Herr Redacteurens Husdyr, Tjenestefolk, Børn og Hustru.
Man forbliver Deres ærbødige
v. Münchhaus
PS! Til Herr Redacteurens Beroligelse, om saadanne Detaiiler maatte
interessere: Saavel Peristaltik som Urinering blandt Deltagerne i vort lille
Rejseselskab, fungerer nu, som Tilforn og med den rette Kulør og substantielle
Lødighed; dog kun efter sjællandske Forhold.. Desuden har vore Tjenestefolk og
Hustruer efterhaanden atter faaet rengjort vore Beklædningsgjenstande.
Retur til forsiden
|
