Omend vi kun ringeagter udefra kommende Paabud, føler vi os dog, her i Tersløse Sogn under et vist Pres fra de uundgaaelige, overordnede Myndigheder.

Det er saaledes kommet os til at staa klart, at der i November Maaned dette Aar, skal afholdes Valg til en Række saakaldte politiske Fora. Desuden en Afstemning om et forargeligt Forslag til, at den førstefødte Søn nu skulle fratages sin naturgivne Ret til Arvefølgen, saafremt hans Moder maatte have været saa uheldig, først at have bragt eet eller flere Pigebørn til Verden før ham. Den Sag er enkel !

 

Men vi føler hér, at det kandske stiller sig anderledes med disse utidige Indblandinger i gammel Sæd og Skik, i Form af evigt tilbagevendende Valghandlinger. Sagen er dén, at det igjennem generationer har været en vellykket Fremgangsmaade, dels gjennem sparsom Oplysning, dels ved Anvendelsen af gammelkjendte disciplinære Midler, at få Tyende og Landalmue til at afstaa fra den alt for lovpriste Stemmeret, eller i det mindste til at stemme rigtigt.

Det staar os ligeledes klart, at vor blødagtige Efterleven (dog i moderat Grad) af udefra kommende Forestillinger om folkelig Oplysning etc. nu rammer os selv med fuld Kraft. Tidligere var det jo saadan, at Den der forlod Pogeskolen, havde lært Dr. Luthers Lille Katekismus; han kunne nogle faa opbyggelige Sange udenad, som for Eksempel: ”Lille Lam, min bedste Ven” eller ”See hvor Jorden er beredt”, eller ”Stat op min Ven, til Lærkens Sang”.

Kort sagt: Det nødvendige! Mere indviklede Affairer hjalp Husbond jo godhedsfuldt med hvis saadan Indsats fra hans side skønnedes formaalstjenlig.

 

Nu, derimod ser vi Følgerne af et aldeles løssluppent, characterløst og udiscliplineret Skolevæsen: Karle saavel som Piger oplæres til en vis læsefærdighed. Dermed er de blevet lette Ofre for grov og uanstændig Propaganda, selvfølgelig udspredt fra de omliggende, socialistisk, nekrophilistisk og kommunistisk styrede Kjøbstæder. Derimod er Disse ikke i tilstrækkelig Grad blevet indprentede, hvilken Taknemmelighed og Ydmyghed de skylder Husbond og Madmoder, og i det hele taget, de besiddende og opretholdende Klassers Velvilie i vort haardt trængte Localsamfund.

 

Fra gammel Tid har Husmændene og Pogeskolens skiftende Førstelærere samlet sig i ”Sammenslutningen til radikal Frigørelse”. Denne Forening, som var mest kjendt for velorganiserede Juletræsfester, er dog af svindende Betydning og frembyder egentlig ingen Risiko.

Derimod er Sognet blevet inficeret, hovedsagligt fra de nærliggende Kjøbstæder, med propagandistiske Tryksager og Publicationer, som Landalmuen nok kan stave sig igjennem, men ingenlunde gjennemskue.

Det har, til vor store Fortrydelse, ført til Oprettelsen af en Forening, der kalder sig SuFF

(Sammenslutningen af udbyttede Fæ- og Folk). Foreningens Formaalsparagraph og Program er naturligvis det rene Vaas, saavidt man overhovedet kan begribe en mening. Orthographien er højest mangelfuld, hvilket en Pressens Mand som Herr Redacteuren jo maa anerkjende, ikke fremmer Tilegnelsen. Desuden er dét man overhovedet kan tilegne sig, i klar Modstrid med alle sunde, gammelkjendte og herskende Principer, hér paa Stedet.
 

 

Vi har jo ogsaa den lidt altmodische SLDAB, ”Sammenslutningen af lettere Demente Arbejdere og Bønder”. Den har i mange Aar været den førende Kraft bag de aarligt tilbagevendende Mosefester, men den svindende Medlemskreds er dog stort seet, føjelige og disclinerbare Personer.

 

Om Jordbesidderne og den højere Stand behøves vel ingen særlig Underretning, hvad angaar Holdninger til Sognets fornuftige og rimelige Ordning. Vi samles i Valgforbundet ”LKDAL” (Liberale Konsevative Disciplinopretholdende Arbejdskøbere og Landbrugere).

Men gode Mænd er her paa Stedet kommet i Tvivl: Naar den grove Propaganda fra den depraverede Omverden, blandt Andet henvender sig til Tyende og Landalmue med Oprop (drysset ud fra en hurtigt kjørende Motorbicycler) med Texter som ”Kjend din Ret; gjør din Pligt: STEM” føler vi os en smule afmægtige.

 

Kort sagt: Kan De, højtærede og vidende Herr Redacteur Knockel, endnu engang øse af Deres righoldige Erfaring og Kundskab, som jo omfatter alle Tilværelsens Foreteelser ?

Og dermed, i hvert Fald, i denne Omgang, hjælpe os paa Vej ud af vor Kvide.

 

Skal vi, som sædvanligt anvende vore velkjendte Discipliseringsmidler, Hasselkjæppene, suppleret med den nyerhvervede Lusseringsfærdighed ?

Eller skal der mere snedige, psykologisk funderede Fremgangsmaader til?

Min gode Nabo, Herr Schaffreund, hvis Datter har indledt en carriére paa ét af Hovedstadens psykiatriske Sygehuse ( ikke som Patient)  har, maaske derfra inspireret, foreslaaet, at vi i hele Sognet opsætter Placater med Texter som f. Ex: ”Hyggelig rolig, hvem ejer din Bolig ?” Eller ”Den veldyrkede Mark giver Grøde. Skal polske Karle vi føde?” Etc. For mig er det nyt, ligefrem i fuld offentlighed at true med Udsættelse og Afskedigelse. Men maaske er Tiderne til saadanne Afværgeforetagender?

 

Maa vi nok Engang, herfra, ulejlige Dem, vor altid trofaste og uselviske Raadgiver ?

 

Med de bedste Ønsker for Helse og Fremgang for deres righoldige Husstand, Personel og ikke mindst for Deres personlige Velbefindende og Trivsel

 

Forbliver jeg Deres hengivne

 

Severin von Münchhaus

(Lammeopdrætternes Udholdenhedstegn med Krølhaar)

 

PS! Ved førstkommende Mose- og Drivjagt nyder jeg selv det Privilegium, efter Tur og Orden, at bære den eftertragtede, hundepelsforede Jægerfrakke, som rejser Børster ved Nærvær af Ræv, Grævling et al.

Tillad mig i den Forbindelse, udfra almindelig Veneration og Omsorg for det nedarvede, at rette Forespørgel til Deres næsten universelt berømmede, arvede og vel vedligeholdte holstenske Gummifrakkes befindende og Tilstand.

Tillad mig desuden, udfra faglige Erfaringer at understrege Prioriteter og Rækkefølger:

 

1: Vedligeholdelse.

2: Reparation og evt. hensynsfuld Forbedring.

3: (Og saa vidt bør det ikke komme): Restaurering eller i værste Fald, Rekonstuktion.

 

Læs evt. ”The Venice Charter”

 

---

 

DEN KNOCKELSKE
BESVARELSE

Meget ærede storherre von M!

Af hjertet tak for Deres indsigtsfulde politiske stemningsrapport. Der er for mig at se ingen tvivl om, at ubønhørligt streng disciplin må opretholdes. Lussinger skal give genlyd og hasselkæppene synge i luften over de dissiderende midtsjællandske bondekroppe.

I mine nordvestjyske hjemsogne har en sådan disciplinær indsats gennem århundreder frembragt de smukke demokratiske reultater, som alle i dag nyder godt af.

 

Om min slægts samfundsunderstøttende gummifrakke kan jeg oplyse, at den igen i år er blevet maskinslebet og sprøjtelakeret, og ligeledes, at det indbyggede cirkulationsmaskineri er forsynet med et køleaggregat, så jeg nu kan deltage i parader under åben himmel også ved dagtemperaturer over 22 grader.

 

DIREKTE ADGANG til samtlige hr.
von Münchhaus' lødige bidrag her