|
Bevinget ung-
gris fremavlet
på nabogård
LØDIG LANDKORRESPONDANCE FRA
Saavel som det er almindeligt
bekjendt, at særligt Panser, Bæltekjøretøjs- og chemisk Foretagsomhed i en
periode nød særligt fremme i vort sydlige Naboland (Udviklingen af
Undervandsfartøjer ikke at forglemme)
og saavel som alle civiliserede ogsaa vil kjende Frankrigs særlige og aromatiske
Producter, vil ethvert oplyst Menneske kunne forbinde forskjellige Lande og
Regioner med hver deres specielle Foretagsom- og Opfindsomhed.
Det ser nu ud til, at
vi i mit ydmyge og elles beskjedne Hjemsogn, tør melde os i
Rækken af opfindsomme Udviklere, paa Linie med andre Regioner
og Industrigrene. Det drejer sig her, om det saa bredt omtalte
Biochemiske Segment. Vi forventer, gjennem veldokumenterede
Articler i de landsdækkende, videnskabelige Tidsskrifter at faa
vore Resultater anerkjendte og dermed at kunne blive en værdsat
Plet paa Verdenskortet (eller i det mindste paa Danmarkskortet).
Den vellykkede
Krydsning mellem Faar og Gris,
med lidt supplerende Drys af Hanefjer er allerede den
tusindtallige Læserskare bekjendt. Og det kan i skrivende Stund
tilføjes, at det første vellykkede Exemplar Innocentia, allerede
er drægtigt (ved Avlskarl Pontus Spritzfähigs utrættelige og
uvurdeerlige Indsats).
Innocentia Ovis Scrofa, som
nu allerede er drægtig. Resultatet
af hendes Førstebyrd afventes med uudholdelig Spænding.
Yderligere er et
banebrydende og græseoverskridende nyt Avlarbejde indledt og har
for saa vidt allerede vist sig gandske vellykket.
Et, i Journalistiken gandske velkjendt Begreb: ”En flyvende
gris” (dog aldrig constateret i den Knockelske Presse) er det
faktisk lykkedes velmenende, flittige og disciplinerede Personer
her i Sognet, at fremavle. Gandske vist er det i en Periode
gaaet noget ud over den ellers fast instutionaliserede ugentlige
Masturbation ved Sprøjtehusets Gavl, hvilket, af Sognets
behjertede Mænd vil blivende passende, beslutsomt og haandfast
behandlet.
Flid, Evne og
indgaaende Kraft er blevet anvendt paa et Project, der gandske
vist, for saa vidt, har vist sig vel gjennemført. Det kunne dog
ønskes, at Grisen havde lidt større Vinger, saaledes at den
ogsaa var i Stand til, at løfte Bagkroppen med op i de højere
Luftlag.
Min belæste Nabo Herr N. Jeremias minder om den Skjæbne der
overgik Daidalos og Iskarios, da de søgte det fremmede Luftens
Element.
Mere nærværende end
klassik Lærdom forekommer det mig dog, at diskutere den
egentlige Nytteværdi af denne flyvende Skabning. Vil den ikke
anvende for megen Energie paa sine luftbaarne udflugter og
dermed reducere Husbonds naturlige Forventninger til et passende
Udbytte af Flæsk, Fedt og gedigent Kjød?
Hvor vil den urinere og defækere? Og, vil vi ikke komme i den
Situation, at vi maa overdække vore Svinestier med kostbart
Traadhegn? For kan vi være sikre paa, at flyvende Grise ved
Aftenstide, vender tilbage til deres retmæssige Hjem, Husbond og
Fodermester? Mange Problemer og uløste Spørgsmaal rejser sig.
Man kan ikke undlade,
som en sidste Tilføjelse, at erindre om den fyenske Digter
Berntsen, der allerede for mere end halvfjerds Aar siden skrev
en kort Strofe om en Munk, der ramt af en Fugleklat, takkede
Herren for, at Køer og Grise ikke kunne flyve!
Sus scrofa. Den flyvende Gris.
Omend Experimentet er interressant, finder Man dog, at vore
nyvundne Erfaringer paa det Biotechnologiske Omraade, maaske har
sine naturlige Grændser. Efter moden Overvejelse (som dog endnu
ikke er afsluttet) vil Man gjøre sin Indflydelse gjældende og
sørge for at videnskabelige og avlsmæssige Activiteter
cananliseres over i noget mere nyttebringende.
Vær, Herr Redacteur, ikke i Tvivl om, at naar v. Müchhaus har
afsluttet sine Overvejelser og truffet den rigtige beslutning,
vil Samme med fast (evt. Haard) Haand blive gjennemført.
Fremtidige Activiteter vil saaledes blive planlagte og
coordinerede under min særlige Opsigt, saaledes at Spild af
Lokkerier og eventuelle Penetreringer (Sidstnævnte vil fremover
kun være tilladt og overvaaget af Undertegnede) ikke vil medføre
fejlagtige Initiativer og Spild af den Arbejdstid, som Husbond
saa gavmildt vederlægger Tyendet.
Jeg behøver vel ikke at nævne, at vi her ikke vil forholde det
højt ærede Storsogn vore Landvindinger paa det avle- og
biologiske Omraade. Herr Chefredacteur: De kan i enhver
Henseende, paa samme Maade, som De selv saa gavmildt delagtiggør
os Andre i Deres beundrede Storsogns Landvindinger af mange
overraskende Arter, regne med den tilsvarende beredvillig- og
Aabenhed herfra.
I Snefog og med Musvittens sagte pik paa Ruden forbliver jeg
Deres beundrende og lydhøre
Severin v. Münchaus
DIREKTE ADGANG
til
samtlige hr.
von
Münchhaus' lødige bidrag
her
Retur
til forsiden |
