|
Valgtummel bliver
imødegået med alle
nødvendige midler
DØGNAKTUEL NYKORRESPONDANCE
FRA

Her i Sognet har vi
gjennemlevet urolige Tider. Unge, utilpassede Mennesker har
forsamlet sig paa Landeveje, Stræder og andre Steder hvor
ordentlige Personer ellers har for Vane at forsamle sig for at
samtale om Døgnets og Dagens Hændelser og de Tanker, som saadan
stilfærdig Underretning og Meningsudveksling kunne afstedkomme.
Men disse, hidtidigt saa fredelige Steder er paa det seneste
indtaget af en skraalende Hob. Mest højtraabende og reverenter
talt truende, har
Efterkommerne af de fra Stenlille indvandrede Roe-, Tørve- og
Møddingsarbejdere været. Somme af dem endda paa Sognets
Forsørgelse!
Skrig og Skraal
Med Skrig og Skraal
har disse Existenser raabt paa ”Demokrati”, Ligeberettigelse og
Respekt for de fra hjemsognet Stenlille medbragte Skikke,
Retsopfattelser og Synspunkter paa Kønnenes Ligestilling. (I det
sidste Synspunkt staar vi Tersløsefolk maaske ikke saa fjernt
fra de indvandrede og deres Afkom, men vi haandhæver dog ikke
vort naturgivne Overherredømme i forholdet til vore Hustruer ved
Voldsanvendelse (Maaske en lussing eller fem, i Ægteskabets
tidlige Fase)).

Med det tilstundende Valg til Sogneraadets Raadgivende Udvalg,
sees denne Uro at være intensiveret. Impertinente Henvendelser
er tilflydt os, Henvendelser, hvor uhørte Forlangender frækt
fremføres. Udefra kommende Kræfter maa være involverede, saasom
de omhandlede generelt er illiterate. Vor Mistanke samler sig om
Dele af det fordærvede Borgerskab i den nærliggende Kjøbstad,
hvilke fra gammel Tid har været ferme Ordmanipulatorer.
Skulle Stemmeret uden
videre gives til Smaakaars- og Stenlillefolk, ville vi snart faa
at see, hvad som sker, naar Skidt kommer til Ære. Ja, det var
eet af salig Baronens Udtryk.
Gratis Brændevin?
Kravene er: Flere
Timers Undervisning i Pogeskolen (Som om de nugældende seks
timer per Uge ikke var tilstrækkelige?) Større
Brændselsleverancer til Fattiggaarden samt
mere Flæsk til Suppekjøkkenet,
der hver Uge opstilles ved Brugsens Gavl. Og hvad kan det næste
ikke blive? Gratis Brændevin ved Geburtsdage og Bryllupper?
Nej, Saadant kan ikke
tillades. Og efter vort ugentlige spil Mausel, hvor Undetegnede
havde det Held, at kunne stikke yderligere syv Kr. og tredive
Øre ned under Sengehalmen, samledes vi, Sognet bedre Mænd, om
vore paatrængende Problemer.
Bedste Herr
Redacteur: Dette skal ikke være et Referat af den stedfundne
Drøftelse. Derimod vil vi gjerne videregive, maaske til
Inspiration til andre rettænkende Sogne, vore Beslutninger, i
denne vanskelige Tilskikkelse:
Betingelser for
Stemmeret:
1.
Enhver som
vides at have fire Aner i Sognet har Stemmeret.
2.
Dog, at stemmeret betinges af en Aarlig Indkomst af Kr. 32 og at
Vedkommende eller Medlemmer af hans Husstand ikke de seneste 22
Aar har nydt Sognets Forsørgelse.
3.
Enhver Mand som ikke opfylder ovenstaaende Betingelser kan
erhverve Stemmeret ved, fejlfrit, at bestaa den efterfølgende
Prøve:
1.
Hvornaar blev Chr.4 gift til venste Haand med Kirsten Munk?
2. Hvornaar erhvervede Baron Holberg Rettighederne til
Tørvegravning i Aamosen?
3. Hvem var Sognefoged i Tersløse Sogn fra 1830?
4. Hvor mange Blishøns blev skudt under Fællesjagten i
Tersløselille Slammose i 1938?
5. Hvor mange læselystne Børn frekventere Tersløse
Pogeskole i Skoleaaret 1942?
Som Enhver kan see,
fremsættes heer afgjørende Spørgsmaal, til hvilke Alle maa
kjende det correcte Svar.
Saafremt de Prøvede ikke kan levere tilfredsstillende
Besvarelse, nægtes de consekvent Valgret og formanes med lette
Svirp af Hasselkjæppen til at forbedre sig.

Samtidigt har vi jo, som ved tidligere Valghandlinger beskrevet,
etableret effective Vagtposteringer ved vore Indfaldsveje,
saaledes at den smudsige Presse fra den bedærvede, nærliggende
Kjøbstad, ikke skal bringe Forvirring i Hovederne paa de af
vore, som dog kan læse en smule.
Hegnet er stænget, og
Ugræs fyger ikke ind til Tersløse Sogn.
SE OGSÅ:
Fredfyldt valgdag,
kun
1 af 20
afgav stemme
DIREKTE ADGANG til
samtlige hr. von
Münchhaus' samfundsvitale bidrag
her
Retur til forsiden
|