|
Alt for unge direktører
fordærver telefonvæsnet
og resten af samfundet
NYHEDSBREV FRA VOR ÆDLE OG
VELBYRDIGE KORRESPONDENT
Ærede Herr Redacteur,
Seet i Lyset af de
Efterretninger, der af og til tilflyder os eenfoldige
Jordbrugere, som dog for de bedre Mænds vedkommende, ofte har
haft en slags Carriere i Verdenen udenfor Tersløse Sogn,
forekommer Nutidens Hast uforstaaelig og uovervejet.
Vi har her i Sognet adskillige Telefonabonnementer, mestendeels
Partstelefoner, hvilket kan afstedkomme hyppige Tracasserier.
Men skulle aarsagen til de stadigvæk daarlige Forbindelser
maaske søges i, at Man i Telefonselskabet idelig udskifter de
administrerende Directører?
Læredrenge bliver indsat i betydende stillinger, hvor de
kan anrette
alvorlig skade, og følgerne mærkes også på Tersløse-egnen.
Knapt er en ung Mand færdig fra Skolen eller Den Polytekniske
Læreanstalt, før han gives en ledende Position i vort
blomstrende Erhvervsliv. Det samme gjælder for sa avidt andre
forretningsdrivende Virksomheder, Etater og Selskaber. De sidste
50 aar har De Danske Statsbaner haft ikke mindre end syv
Generaldirektører!
Gandske vist har vi ikke heer paa stedet Jernbane, men man hører
jo om saadant fra Naboer og bekeendte, som fra den nærliggende,
fordærvede Kjøbstad frekventerer offentlige Transportmidler,
naar de under slet skjulte Argumenter, agter at besøge deres
Afkom i den dybt begrædelige Søl af afgrundsdyb Raaddenskab
prægede Hovedstad.
Selv har jeg blot besøgt dette Sted én Gang, da min salig Fader
i 1932 ville demonstrere sit nyindkjøbte Automobils
Fortræffeligheder. Vi besøgte Zoologisk Have og et
Etablissement, der gik under Navnet Tivoli. Livskræmte vendte vi
Børn tilbage, og jeg har siden da, kun nødtvungent, og i
tjenstligt Ærinde besøgt visse Localiteter, saasom
”Havfruen”,”Nr. 17” etc. Og da kun i ældre Cammeraters varetægt
og under deres kyndige og myndige Vejledning.
Sagen er, at i mine
Fædres tid og saamænd ogsaa i min egen, var Carrierens Vej lang
og sommetider trælsom.
Som bortrømt Discipel fra Den Lærde Skole i Sorø, blev jeg dog i
1901 optaget som Lærling i Den Kongelige Marine. Den 1. april
1906 blev jeg udnævnt til Søleutnant II, tre aar senere til
Søleutnat I og ni aar senere, i 1918, tli Kaptajnleutnant.
(Denne Rang gav mig dog Mulighed for en Lyncarriere i den K.K.
Østriske Marine, men herom paa et andet Tidspunkt).
Ser De, at efter 17 Aar
i Tjenesten, var man avanceret til en fornuftig Grad og dette
kun ved brug af Smiger og Bagtalelse.
Færdigheder i
Sømandsskab og i Taktik talte kun lidet. Hvorledes skulle
nutidens Unge da kunne avancere til Chefer i større Firmaer og
Foretagender, efter blot faa Aars Uddannelse og Erfaring ?
Ikke mærkeligt, at Telefonforbindelser er svigtende, at
Jernbanen kører ustabilt og at selv store Rhederiers Skibe
grundstøder, hvor det ellers kulle være bekvemt at navigere. Og
man kunne fortsætte.
Først når
ungdommens vildskab er
fordrevet, skal land-
almuen have adgang til stemmeboksen.
Men her
paa Stedet har vi haft vore Drøftelser om, hvorledes man kommer
Tidens Letfærdigheder imod. Vi siger som Romerne, at Det, som
er nedarvet fra Fædrene bør eller kan ikke ændres. Der er
skrevet og talt om den stærkes Ret, og om Hensynet til det
uformaaende Proletariat, men vi, Sognets bedre Mænd, staar fast
paa, at med Mildhed skal Almuen overvindes, men med Stokkeslag
skal Afvigere kues.
Hos os er det, at først efter det fyldte 40. Aar faar man
Stemme. Da tør vi tro paa Erfaring, og vi kjender Mandens
Formue.
Med de bedste
Nytaarshilsener
S v.M
Ps. Atter i Aar har
Hasselsaisonen været rigtigt god, saa Ingen behøver at frygte
Mangel paa Disciplinærmidler.
PPs. Dette Aars milde Vinter bekommer Fæ saavel som Folk vel.
Selv er min Gigt mindre plagsom, og den gode Høst beriger mig
jævnligt med frisk Sengehalm.
Retur til forsiden
*
|
