|
Storbysmuds
undergraver vor
lokale ungdom
DØGNAKTUEL KORRESPONDANCE FRA
Højtrespecterede og ærede Herr Redacteur
Knockel,
Man har, under nødtvungne Besøg i den
nærliggende socialistiske, homofilt dominerede Kjøbstad, hos
Barbereren eller paa Folkeværtshuset, lejlighedsvis læst
Sensationspressens Omtaler af udisciplinerede og utilpassede
unge Menneskers interne Tracasserier paa Steder langt herfra og
Localiteter af en helt anden Character end vort fredelige og
velafrettede Landsogn.
Stor var derfor min Forundring,
Overraskelse og Harme da jeg blev orienteret om visse
Stridigheder mellem Grupper blandt vore Unge. Agiveligvis drejer
det sig om Retten til at omdele det misliebige Ugeskrift Sorø
Posten.
Smudsbladene og den decadente Livsstil, de
promoverer,
er en aktiv Trussel mod
Tersløses Landalmue.
Sognets jordbesiddende Classe har i aarevis
modsat sig Udbredelsen af denne snigende Kjøbstadsinficering,
hvor Landalmuen lokkes af Annonceringer og Inserater, til at
bortøde deres surt tjente Penge paa aldeles overflødig Luxus,
som i bedste Fald kun kunne have Mening blandt de besiddende
Classer.
Selv har jeg, efter tilfældigvis at have
fundet et Exemplar af dette Smudsskrift, i min egen Husholdning,
maattet skride til skarpe Tilrettevisninger og ligeledes have
min gode Hasselkjæp ”Skræp” i Anvendelse.
Ikke desto mindre spredes dette Skrift ad
illegale Kanaler i vort Sogn, til stor Skade for Disciplin og
Nøjsomheds Opretholdelse.
Og hvad kan det næste ikke blive? En endnu
farligere, yderligere fordærvende Strøm af Tryksager paa glittet
Papir: Farvestrålende Averteringer af overflødigt Skrammel fra
Møbelproducenter, af motoriserede Bicycler, af Radiomodtagere
og af den saa moderne Telefoni. Og ikke mindst: Løsagtig
Lovprisning af exotiske Madvarer og Kostvaner som er os aldeles
fremmede.
Bedste Herr Redacteur; De kan selv
fortsætte denne Opregning af ødelæggende Kram og
Folkeforførelse, som vil true vore ellers uspolerede og
veldisciplinerede, nøjsomme Hjemegne!
For nylig dukkede vor ellers udmærkede
Sognefoged Herr Pros T. A. Ableufschwierig (f.1923) noget
brødebetynget op i min Stue, i Aftenskumringen.
Almindeligvis besværer Sognefogeden os ikke
med Bagateller; med hjælp fra sit berømte Hundeopdræt og sin
særligt tilvirkede Egeknortekjæp opretholder han en upaaklagelig
Orden og Disciplin, hvor og naar det maate værer fornødent.
Sagen var denne: Afvigte Torsdagsaften, da
Omnibussen mellem Sorø og Ruds Vedby afventedes ved Stoppestedet
overfor Kirken, stødte to rivaliserende Grupper sammen.
Rivaliserende i den Forstand, at begge ønskede den (for
Smaafolk) lukrative Opgave, i hemmelighed at distribuere det af
Omnibussen medbragte Smudsblad.
De to Grupper udgjordes af vore egne
Karlfolk og modsat af de utilpassede unge, af Stenlilleophav.
(Den utilgivelige indvandring af uformaaende Almue fra
Nabosognet er i en tidligere Correspondance omtalt). Heer ser vi
een af Frugterne af en saadan kortsigtet Blødagtighed !
Man skal heller ikke undlade at commentere
vore egne Karle og Husmænds Adfærd. Med blottede Arme og Skuldre
søgte de at bortskræmme de utilpassede unge af
Stenlilleetnicitet. Skræmmemidlet var antageligt de
Blæktegninger de havde ladet sig udsmykke med: Sentenser som
”Mor er den bedste i Verden”, ”Ikke over min Tærskel”, ”Død før
Vanære” og lignende Trivialiteter. Desuden var flere af dem
gandske flot decorerede, lig salig Kong Frederik IX.
Pontus, Naboens Avlekarl kunne fremvise denne
imponerende Decoration paa sin sunde,
musculøse Overarm.
Magdalone, min Hustrus trofaste Tjenestepige
kunne fremvise denne skræmmende udsmykning
af sin anæmiske Krops Bagside.
Dog, de skæmmende Kropsbemalinger gjorde
blot ringe Indtryk paa den rivaliserende Gruppe. Med indstuderet
raaben og Skrigen fik de Stemningen pisket op: ”Tersløsedreng vi
kysser din Mor, Vi krammer din Søster og tæver din Bror”;
ligesom:”Herrer i Sognet, maaske det kan hænde, vi pisser i
Brønden, og stjæler Jert Brænde”.
Ja, hvad skal man som et fredsommeligt
Menneske sige og mene?
Sognefogeden blev af behjertede Sognefolk
tilkaldt, men da han i st Automobil, en velkørende DKW aargang
1932, ankom, blev han modtaget med Kast af en Blanding af
Tyendefækalier og Slammosemudder. Automobilets revnede Forrude
var aldeles tilsmudset; Sognefogeden blev gandske blændet, saa
det uundgaaelige Resultat var, at han uafvidende paakørte et Par
Stenlilleunge. Dette førte med sig, at de afsluttende
Stridigheder stod mellem Sognefogeden med vore Karle (og Piger)
paa den en Side og Stenlilledrengene paa den anden Side.
Da Sognefogeden først havde fattet sig og
faaet sine Hunde løs, var der jo ikke megen Tvivl om Udfaldet.Dog afgav de retirerende utilpassede unge
en lettere skræmmende Advarsel: ”Sognefoged, Sognefoged var din
Ryg, vores Hævn er grim og styg”.
Sognefogeden (siddende i
Vehiklet) og en af hans unge medhjælpere,
en tadjikisk
Vogterpige, som tjener den navnkundige Storfaareavler,
Herr Schaffreund, Tersløse.
Da disse Piger har været udsat for kulturelt og religiøst
betingede
Chikanerier fra unge utilpassedes side, har de med deres
Husbonds
Tilladelse bevæbnet sig med
Bue og Pil. En velrettet Pil i Lysken
skulle efter sigende kunne
bevirke øjeblikkelig Afslappelse hos selv
den mest opstemte
Forulemper. Desuden bærer de, trofaste mod
Hjemegnens Traditioner, kniv.
Hvorom Alting er; Da Omnibussen (½ Time
forsinket) ankom, blev den omtalte Publication afvist og sendt
videre til Ruds Vedby (Den omsiggribende ”Globalisering” vil
formentligt tvinge os til at optage Forbindelse med hidtil
fremmede, ledende Mænd deer, for i en større Sammenhæng, at
opretholde Orden, Nøjsomhed og Disciplin i vore indbyrdes
tilgrændsende Nabosogne).
Naturlivis udløste disse Hændelser, i
bogstavelig Forstand, en Storvask i min og i Naboernes
husholdninger. Ikke saa lidt brænde maatte forbruges for at faa
varmt Vand nok til at renvaske Husfolk og øvrigt Tyende, som
havde ladet sig bemale.
Det er mit Haab og min Forventning, at
den flittige Tractering med Hasselkjæppen, under denne
Renselsesproces, fremover vil rette op paa det Forfald i
Tjenstpligtighed, Disciplin og Arbejdsglæde som under
mit Togt i
det nordatlandiske havde indsneget sig i min Husholdning og
Bedrift. Det er min Ambition og faste hensigt, at Intet af
ovenstaaendes Charakter, atter skal tilflyde Dem, bedste,
højtagtede Herr redacteur. –Kun Glade Nyheder!
I blandet Vejr, med moderat forbrug
af brænde, forbliver jeg
Deres
Severin
PS! Det
er gandske klart, at der mellem mine nys hertil hentede
norske Skjærgaardsfaar og de
gotlandske Udgangsfaar er opstaaet en frugtbar Samklang. Min
egen Indsats i saa Henseende har paa det nærmeste været
overflødig, men alligevel nydelsesrig.
DIREKTE ADGANG til
samtlige hr.
von
Münchhaus' lødige bidrag
her
Retur til forsiden
|
