|
Rotteskytten Gregers
blev den danske
kvindes besynger
NY LITTERÆR SKAT GRAVET FREM

Mine skrivende Activiteter har i en Periode været paa
”halve Omdrejninger” som det hedder paa Nydansk. Hellere skulle man sige, at som
Følge af fysisk Svækkelse har Evnen til at staa ved Skrivepulten og fatte
Pennen, været mangelfuld.
Imidlertid var min
læsefærdighed stadig, til Dels intact, saa jeg benyttede min
svagheds Periode til at gjennemgaa en Del gammel Correspondance
og til at se paa nogle af de Sagsmapper, Dossiers og almindelige
Papirsbunker, der igjennem Aarene har rejst sig mellem Gulv og
Loft i mit Sovecammer og som har medført adskillige syrlige
Bemærkninger fra min kjære Hustru. (Jeg opbevarer uden bekymring
mine fortrolige Sager her, da saavel min Hustrus som Tyendets
læsefærdigheder er passende og tilstrækkelige til det, de nu
Engang er sysselsatte med).
I den Stabel som
indeholdt min salig faders Papirer og som jeg, i Jagten paa
mulige Oplysninger om ukjendte Formuegode troede grundigt, at
have gjennemgaaet, fandt jeg alligevel en højst interressant
Mappe som jeg tidligere maa have overset.
Ved gjennemgangen af
Denne, steg min Forbauselse for hvert Blad jeg vendte! En ny
litterair Skat aabenbarede sig Her, og det endda af hidtil
ukjendt art og proveniens. Endvidere med klare Forbindelser til
den allerede gjenopdagede og berømte Vagn Schnuppelgreitz.
Det drejer sig om den
her i Sognet fødte og opvoksede Gregers Snarensvend-Jaeger. Som
Dreng en dreven rotteskytte, andekvæler, slagsbroder etc. Og i
det Hele taget, et lovende ungt Menneske.
Her et Billede af den unge
Gregers´ Yndligsbyttedyr
Det forlyder i
Nabokredsen, at den unge Snarensvend, da Tiden indfandt sig,
havde svært ved at styre sin Libido, men uafladeligt forgreb sig
paa alt, med to Ben og et Skørt. Desuden paa en Deel firbenede
tillige. Bægeret var fuldt da hans Fader, i det klareste
Dagslys, afslørede ham solomasturberende overfor en punkteret,
rusten Damecykel. Saadant ville vel i vore Dage blot afføde et
Smil eller en frimodig Bemærkning, men i 1920-erne var bemeldte
Mangel paa Disciplin, Forgribelse sig paa Andres Domæner og den
Aabenlyse private Lyst, ikke accepterede.
Gregers blev ufortøvet
sendt bort, til den nærliggende Kjøbstads velbekjendte Kost- og
Tugteskole, der dengang stadig besad et Renommé for
opretholdelse af gjennemtænkt, haandfast og streng Disciplin
blandt Alumnerne. Homofili var paa det Tidspunkt knapt opfunden
og kun i beskjeden Grad udbredt, saa den omsorgsfulde Fader
fandt det fuldt forsvarligt, at sende sin yngste Søn dertil,
omend denne Kjøbstad heller ikke dengang, omgjærdedes med den
største Respect eller Anerkjendelse, her i Sognet.
Hvad der skulle vise sig
at blive Aarsag til baade social Undergang saavel som lyrisk
Triumph, tog sin Begyndelse i den ovenfor nævnte, ærværdige
Institution. Men Tugteskolen har i Aarhundreder tiltrukket
letbenede Skønaander, Poeter, Sværmere og almindelige fordrukne
Fusentaster i Lærerstaben. Ingen nævnte, ingen Glemte. Dog
bemærkede jeg, ved min seneste, nødtvungne Udflugt til denne
misliebige Kjøbstad, at en god Deel af de mest berygtede af
disse har faaet Villaveje og ligefrem befærdede Gader opkjaldte
efter sig!
Den unge Gregers, omend
han fortsatte med at jagte Tjenestepigerne, lod sig imidlertid
inspirere af en dansklærer paa Stedet, som gandske uden
fornuftig Omtanke styrede det unge, søgende Menneske ind paa en
usund Interesse for Luthspil og sødladen Lyrik.
Efter fem Aars
skolegang, hvor Maalet ellers var tre Aar, og efter at have
opnaaet den hitil laveste Character ved Artium, forlod
Snarensvend Alma Mater og drog til Hovedstaden hvor han paa
ingen Tid, snart fandt Tilholdssteder, hvor han ved sit
velklingende Luthspil og med foredrag af egen Lyrik, tjente til
Dagen og Vejen. Mest i Form af grøn Tuborg og rød Aalborg.
Gavmilde Kvinder som havde deres Tilhold samme Steder, overtalte
ham dog lejlighedsvis til at indtage Havresuppe og stegte Sild.
Det berettes iøvrig at han havde for Vane at udtale:”Morgenmad!
Saa hellere kaste op”.
Eet af de Vers som
Snarensvend vandt særlig Anerkjendelse for, var det følsomme,
nogle siger lidt sentimentale: ”Saa skilles vi da, min Moders
Skjød, og tillige min Faders Gaard”
|

|
Ved
Daggry jeg greb til min Ransel og Luth
Da
min vredladne Fader haardt raabte:”herut”
Dog Eenting jeg aldrig vil glemme:
Min Moders saa kjærlige Stemme,
Da Haglbøssen sang
Og bestyrked min Trang
Til at glemme alt dét, om Derhjemme.
Jeg vandred i Mark og jeg strejfed i Vang
Bestandig blev meer og meer traurig min Sang
Jeg prøved´ med Flid at forglemme
At i Fædrenes Hus var jeg Hjemme.
Men en ny Horizont
Og en ny Dagens Dont
Kunne jeg efterhaanden fornemme.
De sviende Hagl i min Ryg og min Bag
Bestyrked´ mit Forsæt: En gryende Dag!,
Og Viljen til Kjaldet mig vendte
Fra Jammer og Sorg, og mig sendte
Til den by Kjøbenhavn
Som dog end kun af Navn,
Var af steder, som var mig bekjendte. |
Ud paa Natten kunne
Snarensvend, ligesom i den gode folkelige Færøske Tradition,
føje Vers til Vers og saaledes høste utalligt Bifald og berige
sig med et stort Antal grønne Tuborg og tilhørende Rød Aalborg.
Men i det saakjaldte
Minefelt mødte vor Poet en Aandsfrænde: Digteren
Vagn
Schnuppelgreitz.
Som et træk i sin
omstrejfende Tilværelse, fra nord til syd, fra øst til vest,
søgte Vagn i perioder Ophold og Underhold i de samme
fordærvelige Omgivelser, som Snarensvend.
De nærmere
Omstændigheder er endnu uopklarede, men yderligere Forskning vil
sikkert kunne afklare Forholdet.
|


Marylin.
Photografen ukjendt.
Det antages blandt
Forskere, at det muligvis er Vagn Schnuppelgreitz selv,
som besad Ophavsretten til denne sjældne Figuration af
den mytiske Marylin.
Slægtninge og arvinger bedes anmelde eventuelle
ophavsretlige Krav hos Redactionen.
Redacteuren vi vide at tractere eventuelle Applicanter
paa rette Vis. |
Fra en velbesøgt
Viseaften paa Klamhuse Oldingehjem kjender vi vedhæftede
Placat. Dette er tillige det eneste kjendte Fotografi af
Vagn.
Til Gjengæld er
jo en rig Sangskat, ved flere litteraire Experters
utrættelige Indsats dukket op. Exempelvis hans
Kjærlighedserklæring til den mytiske Marylin:
En vigtig Kilde
til denne Viden er den bekjendte litteraturforsker Dr.
O. Gaster.
I Odense,
Assens og Bøjden
Var
Marylins Ry helt i Højden
Hun var
sød, sjov og slem
Og en
stor fryd for Hvem
Hun med
med Læberne lysteligt strøg Den.
Fortryllende M. i Klamhuse
Som fik
Blodstrømmen vildt til at suse
Naar din
smukke Figur
I en skøn
Positur
Aabned´
op for din prægtige Sluse.
Fortvivlet, forladt her i Blodhavn
Fallit,
desperat og med stort Savn:
Min M. er
mig ikke mer´ tro
Hun drog
bort til den Stad Holstebro
Forlokket
af Mammon og Favn.
|
Som den gode, antageligt
nære Ven, Gregers Snarensvend-Jaeger viste sig at være, søgte
han ved gjentagne Lejligheder at trøste sin Broder i Aanden:
Her, et enestaaende smukt Exempel hvis
dejlige Poetik og fuldendte Versform dagens Digtere kunne lære
en Deel af! Desuden at glimrende Exempel paa Snarensvends
følsomme og farverige Sprog. Yderligere maa det med en vis
Beklagelse anerkjendes, at Aarene i det Academi hvor han
henslæbte sin Ungdoms bedste Aar, maaske ikke var aldeles
spildte.
Min Ven, lad dog Sorgen henfare
Mod Vellyste,
Oh tag dig i Vare.
Hengiv dig blot
kun til din Muse
Som bringer tig
trygt til de Huse
Hvor Aanden har
hjemme,
Poeten har
Fremme,
Hvor Blodet med
rette kan suse.
Dette, Herr Redacteur er hvad det hidindtil
er lykkedes Deres ydmyge Correspondent og Amateurforsker at
fremdrage. Men jeg er overbevist om, at en deel flere litteraire
Sensationer gjemmer sig i min Faders Archivalier. Derudover, men
dette maa forblive imellem Dem og mig, er en gandske betydelig
Samling af interressante Afbildninger af den kvindelige Anatomi
ligeledes kommet mig for Øje i bemeldte Privatarchiv.
Saafremt min
Constitution tillader det, vil jeg ihærdigt fortsætte min Jagt
paa interressante litteraire – og andre Forekomster.
Det skulle glæde mig, om
Herr Dr. Dr. Gaster ville øse
af sin uforlignelige Kyndighed udi Poesiens Veje (og Vildveje) i
dette betydningsfulde, banebrydende og for Det læsende Selskab,
saa vigtige Project.
Mange flere af hr. von Münchhaus'
fuldlødige korrespondancer her
Retur til forsiden
|