Besøg vort universelle,
gratis artikelarkiv
(emneopdelt)


● Besøg det overdådigt
bugnende totalarkiv
(alfabetisk)

● Knockelslægtens
og avisens historie

● Landsbytossen nu
også i bogform

● De knockelske

årskalendere


● Folkelige kampagner,
som alle kan deltage i

● Skriv til vor døgn-
åbne redaktionsvagt


Retur til forsiden
 

Rotteskytten Gregers

blev den danske

kvindes besynger

 

NY LITTERÆR SKAT GRAVET FREM



Mine skrivende Activiteter har i en Periode været paa ”halve Omdrejninger” som det hedder paa Nydansk. Hellere skulle man sige, at som Følge af fysisk Svækkelse har Evnen til at staa ved Skrivepulten og fatte Pennen, været mangelfuld.

Imidlertid var min læsefærdighed stadig, til Dels intact, saa jeg benyttede min svagheds Periode til at gjennemgaa en Del gammel Correspondance og til at se paa nogle af de Sagsmapper, Dossiers og almindelige Papirsbunker, der igjennem Aarene har rejst sig mellem Gulv og Loft i mit Sovecammer og som har medført adskillige syrlige Bemærkninger fra min kjære Hustru. (Jeg opbevarer uden bekymring mine fortrolige Sager her, da saavel min Hustrus som Tyendets læsefærdigheder er passende og tilstrækkelige til det, de nu Engang er sysselsatte med).

I den Stabel som indeholdt min salig faders Papirer og som jeg, i Jagten paa mulige Oplysninger om ukjendte Formuegode troede  grundigt, at have gjennemgaaet, fandt jeg alligevel en højst interressant Mappe som jeg tidligere maa have overset.

Ved gjennemgangen af Denne, steg min Forbauselse for hvert Blad jeg vendte! En ny litterair Skat aabenbarede sig Her, og det endda af hidtil ukjendt art og proveniens. Endvidere med klare Forbindelser til den allerede gjenopdagede og berømte Vagn Schnuppelgreitz.

Det drejer sig om den her i Sognet fødte og opvoksede Gregers Snarensvend-Jaeger. Som Dreng en dreven rotteskytte, andekvæler, slagsbroder etc. Og i det Hele taget, et lovende ungt Menneske.

  
Her et Billede af den unge
Gregers´ Yndligsbyttedyr

Det forlyder i Nabokredsen, at den unge Snarensvend, da Tiden indfandt sig, havde svært ved at styre sin Libido, men uafladeligt forgreb sig paa alt, med to Ben og et Skørt. Desuden paa en Deel firbenede tillige.  Bægeret var fuldt da hans Fader, i det klareste Dagslys, afslørede ham solomasturberende overfor en punkteret, rusten Damecykel. Saadant ville vel i vore Dage blot afføde et Smil eller en frimodig Bemærkning, men i 1920-erne var bemeldte Mangel paa Disciplin, Forgribelse sig paa Andres Domæner og den Aabenlyse private Lyst, ikke accepterede.

Gregers blev ufortøvet sendt bort, til den nærliggende Kjøbstads velbekjendte Kost- og Tugteskole, der dengang stadig besad et Renommé for opretholdelse af gjennemtænkt, haandfast og streng Disciplin blandt Alumnerne. Homofili var paa det Tidspunkt knapt opfunden og kun i beskjeden Grad udbredt, saa den omsorgsfulde Fader fandt det fuldt forsvarligt, at sende sin yngste Søn dertil, omend denne Kjøbstad heller ikke dengang, omgjærdedes med den største Respect eller Anerkjendelse, her i Sognet. 

Hvad der skulle vise sig at blive Aarsag til baade social Undergang saavel som lyrisk Triumph, tog sin Begyndelse i den ovenfor nævnte, ærværdige Institution. Men Tugteskolen har i Aarhundreder tiltrukket letbenede Skønaander, Poeter, Sværmere og almindelige fordrukne Fusentaster i Lærerstaben. Ingen nævnte, ingen Glemte. Dog bemærkede jeg, ved min seneste, nødtvungne Udflugt til denne misliebige Kjøbstad, at en god Deel af de mest berygtede af disse har faaet Villaveje og ligefrem befærdede Gader opkjaldte efter sig!

Den unge Gregers, omend han fortsatte med at jagte Tjenestepigerne, lod sig imidlertid inspirere af en dansklærer paa Stedet, som gandske uden fornuftig Omtanke styrede det unge, søgende Menneske ind paa en usund Interesse for Luthspil og sødladen Lyrik.

Efter fem Aars skolegang, hvor Maalet ellers var tre Aar, og efter at have opnaaet den hitil laveste Character ved Artium, forlod Snarensvend Alma Mater og drog til Hovedstaden hvor han paa ingen Tid, snart fandt Tilholdssteder, hvor han ved sit velklingende Luthspil og med foredrag af egen Lyrik, tjente til Dagen og Vejen. Mest i Form af grøn Tuborg og rød Aalborg. Gavmilde Kvinder som havde deres Tilhold samme Steder, overtalte ham dog lejlighedsvis til at indtage Havresuppe og stegte Sild. Det berettes iøvrig at han havde for Vane at udtale:”Morgenmad! Saa hellere kaste op”.

Eet af de Vers som Snarensvend vandt særlig Anerkjendelse for, var det følsomme, nogle siger lidt sentimentale: ”Saa skilles vi da, min Moders Skjød, og tillige min Faders Gaard”

 
Ved Daggry jeg greb til min Ransel og Luth

Da min vredladne Fader haardt raabte:”herut”

Dog Eenting jeg aldrig vil glemme:

Min Moders saa kjærlige Stemme,

Da Haglbøssen sang

Og bestyrked min Trang

Til at glemme alt dét, om Derhjemme.

 

Jeg vandred i Mark og jeg strejfed i Vang

Bestandig blev meer og meer traurig min Sang

Jeg prøved´ med Flid at forglemme

At i Fædrenes Hus var jeg Hjemme.

Men en ny Horizont

Og en ny Dagens Dont

Kunne jeg efterhaanden fornemme.

 

De sviende Hagl i min Ryg og min Bag

Bestyrked´ mit Forsæt: En gryende Dag!,

Og Viljen til Kjaldet mig vendte

Fra Jammer og Sorg, og mig sendte

Til den by Kjøbenhavn

Som dog end kun af Navn,

Var af steder, som var mig bekjendte.

Ud paa Natten kunne Snarensvend, ligesom i den gode folkelige Færøske Tradition, føje Vers til Vers og saaledes høste utalligt Bifald og berige sig med et stort Antal grønne Tuborg og tilhørende Rød Aalborg.

Men i det saakjaldte Minefelt mødte vor Poet en Aandsfrænde: Digteren Vagn Schnuppelgreitz.

Som et træk i sin omstrejfende Tilværelse, fra nord til syd, fra øst til vest, søgte Vagn i perioder Ophold og Underhold i de samme fordærvelige Omgivelser, som Snarensvend. 

De nærmere Omstændigheder er endnu uopklarede, men yderligere Forskning vil sikkert kunne afklare Forholdet.

  

Marylin. Photografen ukjendt.

Det antages blandt Forskere, at det muligvis er Vagn Schnuppelgreitz selv, som besad Ophavsretten til denne sjældne Figuration af den mytiske Marylin.

Slægtninge og arvinger bedes anmelde eventuelle ophavsretlige Krav hos Redactionen.

Redacteuren vi vide at tractere eventuelle Applicanter paa rette Vis.

Fra en velbesøgt Viseaften paa Klamhuse Oldingehjem kjender vi vedhæftede Placat. Dette er tillige det eneste kjendte Fotografi af Vagn.

Til Gjengæld er jo en rig Sangskat, ved flere litteraire Experters utrættelige Indsats dukket op. Exempelvis hans Kjærlighedserklæring til den mytiske Marylin:

En vigtig Kilde til denne Viden er den bekjendte litteraturforsker Dr. O. Gaster.

 

I Odense, Assens og Bøjden

Var Marylins Ry helt i Højden

Hun var sød, sjov og slem

Og en stor fryd for Hvem

Hun med med Læberne lysteligt strøg Den.

 

Fortryllende M. i Klamhuse

Som fik Blodstrømmen vildt til at suse

Naar din smukke Figur

I en skøn Positur

Aabned´ op for din prægtige Sluse.

 

Fortvivlet, forladt her i Blodhavn

Fallit, desperat og med stort Savn:

Min M. er mig ikke mer´ tro

Hun drog bort til den Stad Holstebro

Forlokket af Mammon og Favn.

 

 

Som den gode, antageligt nære Ven, Gregers Snarensvend-Jaeger viste sig at være, søgte han ved gjentagne Lejligheder at trøste sin Broder i Aanden:

Her, et enestaaende smukt Exempel hvis dejlige Poetik og fuldendte Versform dagens Digtere kunne lære en Deel af! Desuden at glimrende Exempel paa Snarensvends følsomme og farverige Sprog. Yderligere maa det med en vis Beklagelse anerkjendes, at Aarene i det Academi hvor han henslæbte sin Ungdoms bedste Aar, maaske ikke var aldeles spildte.


Min Ven, lad dog Sorgen henfare

Mod Vellyste, Oh  tag dig i Vare.

Hengiv dig blot kun til din Muse

Som bringer tig trygt til de Huse

Hvor Aanden har hjemme,

Poeten har Fremme,

Hvor Blodet med rette kan suse.

 

Dette, Herr Redacteur er hvad det hidindtil er lykkedes Deres ydmyge Correspondent og Amateurforsker at fremdrage. Men jeg er overbevist om, at en deel flere litteraire Sensationer gjemmer sig i min Faders Archivalier. Derudover, men dette maa forblive imellem Dem og mig, er en gandske betydelig Samling af interressante Afbildninger af den kvindelige Anatomi ligeledes kommet mig for Øje i bemeldte Privatarchiv.

Saafremt min Constitution tillader det, vil jeg ihærdigt fortsætte min Jagt paa interressante litteraire – og andre Forekomster.

Det skulle glæde mig, om Herr Dr. Dr. Gaster ville øse af sin uforlignelige Kyndighed udi Poesiens Veje (og Vildveje) i dette betydningsfulde, banebrydende og for Det læsende Selskab, saa vigtige Project.


Mange flere af hr. von Münchhaus'
fuldlødige korrespondancer her


Retur
til forsiden