En oprørende, grændseoverskridende og uhørt Hændelse er overgaaet een af mine trofaste og veltjente Karle.

Jeg havde selv sendt ham til den fordærvede, homofilt- sodomistisk og akademisk inficerede Kjøbstad Sorø, for at udligne et mindre Mellemværende med isenkræmmeren dersteds.

Da Mads Madsen-Slammose, efter en mindre Rundtur paa Kjøbstadens faa Værtshuse, efter min Instruks, ville entre Omnibussen der farer fra Sorø til Ruds Vedby, blev han pure afvist af en impertinent og agressiv Chaffeur. For at anerkjende gyldigheden af det af Mads medbragte Aarskort til bemeldte Omnibus, forlangte Chauffeuren i sin Magtfuldkommenhed, at min Karl aftog sin, fra Faderen arvede Kasket, som ellers selv i den dybeste Søvn ikke forlader hans Hovede. Desuden fremsatte Chaffeuren det Krav, at Madses tre Dage gamle Skægstubbe skulle bortbarberes før han kunne faa Adgang til Omnibussen.

Heldigvis passerede min gode Nabo Herr Schaffreund forbi Stedet (Man tør i Anstændighedend Navn ikke gjætte paa, hvad min gode Nabo kunne have haft af Ærinder deersteds) og tilbød at Mads, ved at holde et fast Greb i Schaffreunds Ekvipage, kunne lettes Vejen hjem.

Saaledes kom den gode Mads, omend noget forpustet atter trygt i Havn.

Unge Madsen-Slammose (t.v.) øver stordåd i de midtsjællandske
fækaliegruber. Skal en mand som han chikaneres af det offentlige
transportsystem?

Men nu spørger jeg Dem Herr Redacteur, alvidende og myndig som De er:  Kan en simpel Chauffeur paa en Omnibus hævde Myndighed til at forlange det før omtalte af de dyrt betalende Passagerer ?

(Man skal i parantes bemærket, ikke dølge at der mueligenvis har været flere Brugere af bemeldte Aarskort herfra, men eftersom vi fra min Husstand søger at minimere de nødtvungne Udflugter til Sorø, finder vi det heelt retfærdigt, at alle af Tyendet kan benytte dette ene Kort, i det begrændsede Omfang saadanne Rejser findes fornødne og paabudte).

Og vil det efter almindelig Sjællandsk Ret være muligt og lovligt, at tilrettevise og disciplinere saadanne nidkjære, lavere rangerende Tjenestemænd, Chauffeurer, ved Brug af en medbragt Hasselkjæp?

Da vi her i Sognet har et glimrende, ja nærmest forbilledligt Forhold til den i 1922 fødte Landbetjent Herrmann Pincher-Dobbermann, almindeligt kjendt for sit Hundeopdræt, er det os magtpaaliggende at undgaa Bødeforlæg eller i værste Fald, Anholdelser; selv naar det gjælder vort Tyende. Herrmann er en god Jagtcammerat, en fin Aalefisker og altid med paa en grundig Spas. Desuden har han været en uvurderlig Støtte i Prøvesmagningen af ”Den Gyldne Nektar”. Vi ville nødigt komme i den Situation, at han i Embeds medfør maatte være tvungen til at nærme sig eller tjenstligt antaste Sognets bedre Mænd.

Mange gode Mænd, her i Sognet, er enige i dette, da vi fra gammel Tid, for at opretholde en sparsommelig Levevis, har været fælles om et Kort til Omnibussen.

Maa man nok engang ulejlige Dem, Herr Redacteur og venskabelige Raadgiver, med Anmodning om et autoriativt Svar paa dette Spørgsmaal, som mueligen har mere vidtrækkende Consecvenser, end det, vi simple Folk, her i tersløse Sogn i Øjeblikket kan overskue ?

I dyb Taknemmelighed over Deres hidtige Raad og Daad forbliver jeg Deres beundrende

v. Münchhaus

DIREKTE ADGANG til samtlige hr.
von Münchhaus' lødige bidrag her