|
Skorstens-
begrænsninger
i
Tersløse Sogn
UDENSOGNS BYGGESKIK FORDRIVES I
FULDLØDIG NYKORRESPONDANCE FRA

Alle Dage har vi her i Sognet holdt os til gode Traditioner og gjennemprøvede
techniske og bygningsmæssige Løsninger. Hvem havde forestillet sig, at saa enkel
en ting som en Skorsten kunne blive et Stridspunkt?
Skorstene har den Form, som Skorstene Har!
Naturligvis har man altid diskuteret, hvor mange af slagsen, det
enkelte Hus havde Behov for og Ret til. Selv har jeg saamænd
været med til en natlig Skorstensnedrivning, hos en Boelsmand,
der havde prydet sit beskjedne Hus med en ekstra Skorsten,
hvilket bestemt ikke tilkom ham, hans Hartkorn taget i
Betragtning.
Tre á fire Stk. Er det normale hos Sognets større Jordbesiddere.
Selv har jeg seks, men det er en anden Historie.
Vort Tyende og Landalmue har jo altid affundet sig med den
bestykning som Husbond gav dem.

Ovenstående saaledes en Illustration af den velorganiserede
Ordning af Skorstenene på det i 1892 opførte ”Alumnat for
Uforsørgede Kokkepiger og Karle”. Som det tydeligt sees, var
Parolen: Een Skorsten for hver anden Bolig. Velordnede og lidet
prangende staar de den Dag idag!
Nu, imidlertid er et nyt og efterhaanden paatrængende Problem
blevet mere og mere synligt: Respecten for den nedarvede
Bugningscultur lider trange Kaar. Særligt een, iøvrigt
problemfremkaldende Gruppe af Medborgere, hylder egne og
besynderlige Forestillinger.
Vist kan vi, Sognets ledende Mænd gribe i egen Barm, at vi ikke
forlængst har grebet ind, men vi har jo betragtet det som et
enkeltstaaende Tilfælde, naar den paa trods af jævnlig Prygling,
konstant arbejdsløse Ahmed Andersen har benyttet sin Lediggang
til at udstyre sin lejede Bolig med disse bizarre Tilføjelser,
og oven i Kjøbet to!:
Værre bliver det, naar en heel Flok af
Indvandrere fra Stenløse,
i deres foretrukne Kvarteer, tæt paa Gadekjæret, tillader sig
saa groteske og opadstræbende Ombygninger. Gandske vist veed vi,
at Stenløsefolkene hævder at have et betydeligt større behov for
Boligens Opvarmning end vi andre, men at gaa til saadanne
Excesser!:
Endeligt, var Det som foraarsagede vor Indgriben, dette Exempel
paa en enestaaende provocatorisk Introduction af egen Skik og
Brug; en utilladelig Hævdelse af egen Ret til at te sig som man
lyster, med Opretholdese af Skikke fra de forlængst forladte
Hjemsogne.
Sognets bedre Mænd og betydende Jordbesiddere har mistet
Taalmodigheden!
Da Herr Schaffreund afvigte mandag havde inviteret til fortæring
af et nyligt afdødt Faar, enedes vi efter Spisningen og
L´hombrespillet om, at heer maatte skrides ind. Somme foreslog
en Sogneafstemning, men da det jo erfaringsmæssigt staar klart,
at Stemmer her i Sognet
afgives som Husbond ønsker det, paatog vi os selv Ansvarets
Byrde.
De flagrante Exempler paa udensogns Byggeskik skal Fjernes.
Ingensinde vil saadanne Udtryk for en fremmed Bygningscultur
blive tilladt. Postbud Mortensen vil blive paalagt ufortøvet at
indberette til Undertegnede, saafremt mindste Tegn paa saadan
subversiv Byggevirksomhed spirer her i Sognet.
Samtidigt vil, naturligvis, passende og nødvendig Brug af
Hasselkjæppene, effectiv Lussering og hvad ellers er fornødent,
efter vor Forventning medvirke til, eller simpelthen udvirke at
vort Skorstensforbud efterleves.
Tersløse, paa en vandkold Eftermiddag.
Deres
Severin
DIREKTE ADGANG til
samtlige hr.
von
Münchhaus' lødige bidrag
her
Retur til forsiden
|