|
Ro og
orden
opretholdes på
Tersløse-egnen
DISCIPLINÆR NYKORRESPONDANCE
FRA

Dramatiske optøjer har i de seneste døgn sat et uhyggeligt
præg på den midtsjællandske hverdag, og som så ofte er uroens
arnested Stenlille.
Den med rette frygtede
Stenlille-pøbel drager hærgende op og ned ad stationsbyens
hovedgade. Luften genlyder af tummel og skrig, og tre par
lysegrå bomuldssokker samt en mellemstor saltsild og en til
modning udhængt festpølse meldes stjålet fra de tilgrænsende
haver.
Avisen har i denne alvorlige anledning udbedt sig en
situationsberetning fra vor mangeårige, højt betroede
korrespondent, den i nabosognet Tersløse bosiddende og regerende
hr. Severin von Münchhaus.
Hans exprestelegram følger herunder:
De beklagelige Tildragelser
i det tilbagestaaende Stenlille maa tilskrives, at myndige og
haandfaste Mænd ikke naaede frem for at skille Vandene og dele
Sol og Vind lige.
Det fremgaar af senere tilkomne Underretninger, at alle de
locale Combattanters Husbonder var forsamlede hos en
Tilflytter, Stael v. Holstein, for angiveligt at spille Mausel.
Det forlyder, at der aabentbart blev spillet falsk, og Ingen
ville derfor forlade Bordet, da den locale Vægter, en vis K.
Morgenstierne, forsigtigt bankede paa Døren, og berettede om de
igangværende Optøjer.
Til Tersløse naaede efterretningerne alt for sent.

Vel vidende, at visse af vore egne Karlfolk, i ly af Mørket og
Husbonds naturlige Søvnighed, havde for Vane, indimellem at
begive sig til Stenlille for at yppe Kiv og for at afprøve den
gode nordvestjydske Lusseringsteknik, forsamlede vi ved første
Gry, paafølgende Morgen vore Fodermestre, Avlskarle,
Røgtere,Tjenestedrenge,
Møddingvendere og hvem af mandkjøn vi ellers har i vort
Brød.

Alle benægtede paa det bestemteste at have deltaget i Løjerne i
Stenlille. Endog de slamberter, som bar paa tydelige Blessurer,
forblev haardnakkede Benægtere.
Summa Summarum: Efter en kort hviskende Raadslagning besluttede
vi at gjennemføre en collectiv Afstraffelse. Hertil skal føjes,
at vi almindeligvis ikke ynder Saadant; Straf skal alene ramme
den skyldige. Men naar hele Compagniet, paa Trods af soleklar
Evidens benægter, maa andre Midler tages i Brug.

Det kan næppe overraske Herr Redacteuren, at mit
Disciplineringsredskab, Hasselkjæppen Skræp sang højt og
lydeligt, men mine Fæller og ligestillede Naboer gjorde nu ogsaa
udmærket Brug af deres, af mig forfærdigede Hasselkjæppe, saavel
som andre til formaalet egnede Værktøjer.
Senere paa Dagen maatte vi i Ligestillingens Navn underkaste
lokalt kvindeligt Tyende og yngre Husmødre en tilsvarende probat
Opdragelseskur.
Lad dette være en paamindelse om, at hvad utilpassede Elementer
i Stenlille end maatte foretage sig, vil de ingensinde faa lov
at sprede deres Smitte til vort eget velordnede og fremdeles nogenlunde
disciplinerede Hjemsogn.
DIREKTE ADGANG til
samtlige hr. von
Münchhaus' samfundsvitale bidrag
her
Retur til forsiden
|