Besøg vort universelle,
gratis artikelarkiv
(emneopdelt)


● Besøg det overdådigt
bugnende totalarkiv
(alfabetisk)

● Knockelslægtens
og avisens historie

● Landsbytossen nu
også i bogform

● De knockelske

årskalendere


● Folkelige kampagner,
som alle kan deltage i

● Skriv til vor døgn-
åbne redaktionsvagt


Retur til forsiden
 

Pøbel forfusker

afstemningen i

musikalsk dyst


ALVORLIG SAMTIDSKORRESPONDANCE FRA


Herr Redacteur, Disciplinens og Retfærdighedens nidkjære Vogter

 

En uhørt Svindelaffære har fundet sted her i Tersløse Sogn! Det drejer sig om det taalte, men ingenlunde ovenfra apprecierede aarlige ”Talentshow”, som finder Sted i et Festtelt bag Sprøjtehusets Gavl. Sognets førende Mænd tolererer dette, da vi anser det for uskyldig Underholdning for dem, der tilfredsstiller deres musikalske Behov gjennem Sange som ”Mon du elsker mig stadig”, ”Hvide Maage”, ”Den gamle Gartner” etc.

 

Man har jo hidindtil vidst at styre Forløbet og at dirigere Præmieringen derhen, hvor den mest passende skulle placeres. I Aar var der Consencus om, at Herr Schaffreunds Kokkepige, efter adskillige Aars tapre Forsøg, burde have Førsteprisen.

 

 
 

Imidlertid viste det sig, at Regulativet for Deltagelse i dette ”Talensthow”, gjennem utilgivelig Mangel paa Omtanke og Forudseenhed, gjorde Arrangementet aldeles værgeløst overfor udefra kommende Attakeringer. Der manglede simpelthen en Bestemmelse om, at Forehavendet udelukkende var for Beboere af Tersløse Sogn og af indfødt Extration gjennem fire Generationer.
 

Saaledes dukkede Tilmeldinger op fra de omliggende Kjøbstæder; flest fra det bundløst fordærvede Sorø.
 

 

En saadan visuel og musikalsk Provocation kom aldeles bag paa Arrangeører og bivaanende bedre Mænd.

 

Den omhyggeligt forberedte Afstemning (med de paa forhaand udfyldte Afstemningssedler) blev til Intet. Pøbelen, i euforisk Begejstring over den uanstændige Optræden paa den til Formaalet indforskevne Blokvogn, krøllede sedlerne sammen, kastede dem paa Gulvet og trampede dem ned i Mudderet.


En provocerende Yngling (Rasmus P. Lebs. Arbejdssky og paa Sognets forsørgelse siden Midfaste 1989) foreslog Afstemning ved Haandsoprækning og det letfængelige og lettere lystne Karlfolk (blot faa Kvinder var til Stede) kaarede denne ”Mademoiselle” som Vinder. 1.ste Præmien paa Kr. 3,50 var desværre doneret af Sognecassen. Men det tabte skal atter gjenvindes!

 

Blandt de bedre Mænd, efterfølgende forsamlede hos Undertegnede, til en bid Natmad og en Snaps (eller to), var der fuldttonende Enighed om, at Saadant ingensinde maatte gjentage sig. For en Sikkerheds Skyld paatog jeg mig selv, at udfærdige et Regulativ der saa godt som, vil umuliggjøre fremtidige Afholdelser af ”Talentshow”. Og i givet Fald, under særdeles restrictive Conditioner.

 

Tilbage staar selvfølgelig at tydeliggøre vort Mishag ved det forefaldne, og at tugte Arrangørerne for deres skødesløse Mangel paa Forudseenhed. Bedre Mænds Praxis er velkjendt og det antages, at som førhen vil vore gammelkjendte Midler og Remedier, i Combination med den efterhaanden vel tilegnede Lusseringstechnik, bringe vort i dette Stykke, allerede decadente Sogn paa ret Kjøl.

 

Det er med nogen Blusel og Beskjæmmelse jeg viderecolporterer denne Beretning, men i det gandske Land bør velmenende og retlinede Mænd være opmærksomme paa de Farer som lurer udefra og lære af de Fejl og Forsømmelser som Andre har begaaet og gjort sig skyldige i.

 

Med yderste Højagtelse, Deres beundrende og lydhøre

 

Severin von Münchhaus
Hasselkjæppelaugets Hæderstegn II med extra Løv

 


 DEN KNOCKELSKE EXPRESBESVARELSE: 

 

Det er sket før!

 

Ædle og velbyrdige hr. von Münchhaus

 

Med dyb bekymring har jeg gennemset Deres korrespondance og de medfølgende fotografiske plancher. At et arrangement som det nævnte overhovedet har fået lov at finde sted i Tersløse, vidner om en ulykkeligt forfejlet tolerance over for subversive tendenser, der i første omgang vil lægge fornøjelsesindustrien, dernæst hele samfundet i ruiner.

 

I Klamhuse indtraf noget lignende i 1981, mens min fader og jeg for en sjælden gangs skyld havde forladt sognet. Vort ærinde (sagen i øvrigt uvedkommende) var at opkøbe ilanddrevet gummi til beklædnings- og andre formål på en auktion i Thyborøn.

Imens skete katastrofen i Klamhuse Forsamlingshus. En amatøroptræden skulle kulminere i kåringen af "Nordvestjyllands Landproletariske Underholdningstalent 1981", og det var for længst af mig besluttet, at min netop fra Namibia importerede svigerdatter, Beppa Mabuse-Knockel, skulle modtage førstepræmie for en rytmisk kropslussingdans, som jeg personligt havde hjulpet hende med at indstudere.

 

Den berettigede 1981-vinder (t.v.) og den skamløse tilrejsende
svindler, der under navnet O. B. A. Madsen bemægtigede
sig førstepræmien i Klamhuse Forsamlingshus.

 

Alle stemmeberettigede havde fået nøje instruks om, at "negeren skulle vinde". I sidste øjeblik havde en omstrejfende lyshudet negermusiker ved navn O. B. A. Madsen imidlertid meldt sig til konkurrencen, og den almene forvirring kombineret med hans frække veltalenhed førte til, at han løb af med førstepræmien, et kontantbeløb på kr. 2,39 samt en pose stribet soflæsk, doneret af Nørre Usseldrup Hjemmeslagteri.

Rygtevis har det forlydt, at hr. O. B. A. Madsen senere gjorde politisk karriere på den anden side af Atlanterhavet. I mine hjemsogne førte hans kup til, at alle valg og kåringer, således også Den Årlige Nordvestjyske Storskønhedskonkurrence, nu bliver afgjort under mit omhyggelige personlige opsyn. Pøbelens tilkendegivelser kan i et vist omfang tåles, men er og bliver af symbolsk karakter.

Lad mig høfligst foreslå Dem, hr. von Münchhaus, hvad De sikkert allerede har udfundet og besluttet: At folkelige forlystelser på Tersløse-egnen indskrænkes til få, stramt skemalagte begivenheder, og at publikums indflydelse suspenderes. Hvis nogen efterspørger aktiv deltagelse i festlighederne, vil svaret være, at de pågældende kan stille op til lussinger og hasselkæppeprygl før, under og efter.

 

Med stedse højagtende, taknemlige og
trofast tjenende hilsner signeret,


Deres

 

 


DIREKTE ADGANG
til samtlige hr.
von Münchhaus' lødige bidrag
her


Retur
til forsiden