|
Orgelvanvid i
Tersløse Kirke
ALVORLIG TRUSSEL AFVÆRGET
Højtærede Herr
redacteur, den gode Ordens og Smags utrættelige Opretholder.
Tillad mig gandske
kort, at forespørge om Deres Raad i et lettere delicat
Anliggende.
Her i Sognet har der
i de seneste tredive à fyrre Aar hersket en udbredt Misstemning
vedrørende kvaliteten af Sognekirkens Orgelspil. Skarpe
Formaninger, haandfast Tractering og direkte Prygl af
Bælgtræderen har ikke forbedret Orglets Vellyd eller Klang.
Naturligvis har vi i samme Anledning gjort Forestillinger
overfor Organisten, men jo ikke turdet skride til egentlig
Afstraffelse, af Frygt for at Ferlens Brug ville fremskynde hans
yderligere legemlige Forfald og dermed endnu ringere Tracteren
af Orgelets tre Stemmer og fem Tracturer.
En fra Sønderjylland, i 1924 tilflyttet Nabo, har nu varmt
anbefalet at en ham bekjendt, mindre Virksomhed i Aabenraa
overdrages Arbejdet med, at renovere og ligefrem forny vort
herværende Instument. Glemmes maa det jo ikke, at Orglet er
Instrumenternes Konge. Dette Kongedømme har vi her i Tersløse,
alt for længe været foruden, saa behjertede Mænd har efter at
have afsøgt Kistebunde og Sengehalm, tilsammen og i Fællesskab
doneret kroner 167,45 med det Formaal at forbedre eller endog
renovere Orglet..
De kyndige Folk fra
det sønderjydske mødte, efter en besværlig rejse op, med intet
mindre end en storslaaet Vision:
Orgelbygger Makrcuzens vision for Tersløse Kirkeorgel.
Forespurgt om det var
troligt, at vor haltende, lettere gigtplagede Organist, der dog
i det daglige fører en sikker Lusseringshaand i Pogeskolen hvor
han er trediedegn, kunne formodes at beherske Manualer, Pedaler
og Tracturer samt ugentlig Tilpasning af Rørstemmer, stilledes
os i Udsigt, at saadant intet Problem ville udgøre.
At Herr Makrcuzens
Overslag i nogen Grad oversteg vore Forventninger, var vel ikke
deet, der gjorde Udslaget. Derimod en nærtboende Jordbesidders,
Herr Hyerimias Dudens paapegning af, at det foreslaaede
Instument i sit Motiviske Sprog rummede Elementer, som ingen
anstændig Husmoder eller Husbond, for slet ikke at tale om den
tøjlesløse Almue, søndag efter søndag ville kunne leve med at
iagttage. At skulle confronteres med Penetreringens direkte
Beskrivelse, hverengang man kiggede sig over Skulderen
(Selvfølgeligt blot for at se hvem som kom for sent), men
saaledes at maatte iagttage en, paa dette Sted, utidig Erindring
om Forehavender som almindeligvis practiseres uden for
Kirketiden.
En umisforstaaelig billedliggørelse af
Musikens sandselige Paavirkninger.
Men er den fornuftig for Landalmuen?
Ja, i Kraft af et
aarvaagent Øje,faldt vort storstilede og kostbare
Renoveringsproject til Jorden. Selv sparede vi indtil videre en
god Slump Penge og det var til at overse, at vi efter haarde
forhandlinger og en Dragt Prygl maatte erlægge kr. 2,34 til
Orgelbyggerens Rejseomkostninger (paa egen Kost).
Maatte nye Planer i
en rum Tid ligge stille! Ved andre Lejligheder kan vi jo med
Lyst og egne Stemmers pragt, fremdrage den gamle Sangskat naar
Anledning gives...
For Eksempel er det
meget populært og stimulerende, til Piskesmælds Accompagnement,
blandt Seniormasturbanterne, at afsynge den norske Vise:”Løft
dit Hoved du raske Gut”, ligesom der heller ikke kastes vrag paa
den aandelige Sang: ”Den store Mester kommer”
Ligeledes forgaar der
i Sogneaftenskolen en intens behandlig af den danske Sangskat.
Saaledes har en grandskning, som L´hombreklubbens Medlemmer har
foretaget, af litteraire Kilder, endegyldigt afgjordt den gamle
Discussion om Englenes Kjøn: Gandske vist bosiddende i den nu
fordærvede Kjøbstad Sorø, skrev dog, i 1822 Philosoffen og
Digteren Ingemann: ”Lysets Engel gaar med Glans”.
Dermed burde denne
idiotiske Dicussion for længst være afgjort. Androgyne og rent
ud kvindagtige Engletyper kan endegyldigt afvises!
Herr redacteur;
selvom de fiscale Myndigheder opfatter os Sognefolk som
uvidende, indolente og egentlig tjenlige til social Forsorg,
forekommer dog et vist aandeligt Liv i combination med det
practiske, her i Tersløse Sogn. Inspireret af det Nordveskjydske
Storsogn, er det vor Forhaabning at vi, paa trods af vor endnu
mangelfulde Efterfølgelse, dog ikke giver Dem Anledning til
Ærgrelse, Vrede eller Foragt.
I haab om, endnu
engang, ikke at trække for store Veksler paa deres
Imødekommende, altid raadgivende og venskabelige Gemyt,
forbliver jeg, Deres
S.v. M.
SVARTELEGRAM af d.d.
fra Det Knockelske Officin:
Kære meningsfælle, meget ærede,
højt dekorerede
herre!
Min hjerteligste lykønskning i anledning af, at dette uhyrlige kirkemusikalske
investeringsforslag blev afværget. Det ville ikke blot visuelt, men også
auditivt have fordærvet landbefolkningen.
Lyden af egne rustne struber, eventuelt anført af et beskedent harmoniums
pibende melodistemme, er alt rigeligt til en landlig gudstjeneste (naturligvis ispækket de lejlighedsvise
knald af pisken eller lussingers raske smæld, når den syngende menigheds
opmærksomhed løjer af).
Jeg tilstiller Dem fra vort
nordvestjyske sogneliv et par billeder, som kan understrege min pointe.
Med trofast tjenende hilsner
signeret,
Deres
Phillip Emmanuel Schnotthans,
organist i Nørre Usseldrup
Bedehus 1927-2004. Takket være en succession af medbragte
betlende husdyr var hr. Schnotthans selvfinansierende
gennem hele sin lange karriere.
Efter organist Schnotthans' alt for tidligere død har
ubesindige
elementer i
menigheden påbegyndt en indsamling til et mekanisk pragtorgel. De foreløbigt
indkomne kr. 6,29 beror dog i sikkerhed
hos Louis B.
Knockel.
Retur til forsiden
|
