|
Ungdomsminder
fra
Donauflotillen
SØMILITÆR
DOKUMENTATION

Da jeg i
Aftenskumringen, efter en fredelig Dag hvor Hasselkjæppen blot sporadisk havde
været i Brug, sad og puslede med mine forskjellige Papirer, dukkede nogle
aldeles forglemte Afbildninger op.

Det drejer sig om et photografisk Billede af den K.K. Östrig-Ungarske
Donauflotilles Flagskib "Temes", om bord paa bemeldte Fartøj man havde den Ære
at tjene. Den 12-pundige Canon paa Fordækket, som ellers nok kunne sprede Skræk
langs Bredder og Kyster er paa dette Tidspunkt endnu ikke anbragt. Til
Sammenligning medsendes ogsaa Schiffwerft Schober´s Construktionstegning.

Som det sees, var skibet tiltænkt en Overbygning med Bro, i den forreste del af
Skibet. I Dæksniveau var Overbygningen tiltænkt Officerernes Bekvemmeligheder.
Paa Grund af Materialeknaphed og Hastværk udelodes dog denne comfortable
Overbygning og erstattedes af en simpel, stilladsagtig Broopbygning midtskibs.
Denne Placering var desværre agten for Skorstenen, hvorved vore hvide
Sommeruniformer ustandseligt maatte vadskes og stryges, til stor Ulejlighed for
de trofaste Oppassere. Desuden var vi ofte i den kjedelige Situation, ikke at
have passende Mundering naar vi blev indbudte til muntre Selskaber hos Borgere
og Lavadel i de Byer, hvor vi ofte fortøjede for at hvile ud efter den anstrenge
Tjeneste.
At møde op i Selskab, i sommerperioden, i Vinteruniform var dengang højst
upassende, saa mangen en Gang maatte vi Officerer, af bitter Nød takke nej,
naturligvis i de høfligste Vendinger, til ellers lovende Selskaber. (I Parentes
bemærket: Flest af de unge Fruers Mænd gjorde jo Tjeneste fjernt fra Hjem og
Hustru. En god Del af de ærede Herrer havde oven i Kjøbet ladet sig begrave
udenlands).
Mange flere af hr. von Münchhaus'
fuldlødige korrespondancer her
Retur til forsiden
|