Landarbejdere ønsker lokalt monarki

LØDIG SAMFUNDSKORRESPONDANCE FRA

Herr Redacteur, højrærede og altid velvillige Raadgiver.

Efter at have oplæst De Knockelske Blades seneste Totaludgave for mit maabende, men ogsaa lydhøre Tyende, er den Ene efter den Anden kommet til mig og har tilhvisket mig ønsket om, at indføre et localt Monarki, i lighed med de Rørelser, som fornemmes i Storsognet.

Selv er man jo tilfreds med, at have en travl Monark placeret i Hovedstaden, hvilket ikke levner Denne Stunder til at hjemsøge vort beskjedne Sogn. Dog forundtes det os dog, Aar tilbage, at modtage et kort varslet Besøg. Jeg kan forsikre Dem, Herr Redacteur, at postyret ikke undergik deet der fandt Sted, da Kuntzes Compagni bebudede sin Ankomst til Kroen i Springforbi: "Er maden ej på pletten", så mælede stafetten, Med hånden til kasketten – ”hænges værten klokken ti".

"Lad nogle skrabe peberrod, lad andre skrælle løg,
Selv fylder jeg en schweizerost med tårer,
Thi, fluks som Fanden flyver, får vi krigsfolk på besøj
Og krigsfolk rider raskest når det vårer".

Naa, det gik fredeligt for sig, og vi tabte ikke Ære eller Menneskeliv ved den Leilighed.

Med Henblik paa et nyt, royalt System heer paa Stedet, har særligt Herr Schaffreunds tadjikiske Vogterpiger været aktive. Som om ikke min Nabos faste Haand har været tilstrækkelig, ønsker de sig en yderligere stærk Herre. Man har paa sine Aftenvandreture kunnet iagttage deres Stammedandse som ingenlunde er frastødende, men som ved Kogleri maaske tilsigter at ændre Tingenes Tilstand heer paa stedet.

Man er noget i Tvivl om det opportune i, at etablere et localt Monarchie. Selv ved jeg da ganske vel, hvem man her i Sognet ville promovere som local Monark, men sandt at sige føler jeg mig lidt for aldrende til en saadan Post. Man vil efter moden Overvejelse holde sig til Psalmistens Ord ”Forfængelighed” etc. Og forblive Deres ydmyge Jordbruger,

Min hjerteligste tak for denne lødige depeche. Jeg har tænkt over de deri fremsatte originale tanker og er kommet til det resultat, at når én monark er godt for land og folk, må flere være bedre.

Lokale monarkier af et stramt disciplineret tilsnit er et forsøg værd, og uanset Deres store personlige beskedenhed vil De næppe kunne undslå Dem for at gribe sceptret og lade kronen pryde Deres ædle kranium.

Hvis dette midtsjællandske eksempel danner forbillede og rejser et folkeligt krav i mine hjemsogne, ja, så er den videre udvikling vel også til at forudse. Min hustru Vera sysler allerede med planer om at få slægtens gummifrakke belagt med 24 karats bladguld, og gebyrerne på udendørs turistkopulering vil af samme grund blive opjusteret med yderligere 12,8 pct. f.o.m. den snarlige sæsonstart.

Også det nordvestjyske landtyende synes stemt for et lokalt

monarki. – En stærk og retfærdig konge, der dagligt færdes

blandt os med lussinghandske og hasselkæp, vil være til gavn
for kropshygiejne, hårpleje og andre centrale samfundsværdier,

udtaler husassistent af 1. grad Ebolina Pirckow, Klamhuse

Vestermark.

Med trofast tjenende hilsner signeret,
Deres