|
Fækaliepirater
nedkæmpes
uden skånsel
DRAMATISK NYKORRESPONDANCE FRA

Vi har her i Tersløse Sogn,
tillige med fjerntliggende andre Sogne, paa det seneste, følt os noget
harrasseret af en Flok Fiskere ved Storebæltskysten. Af angivelig Mangel paa
Fisk har de kastet sig over en ny og indbringende Næringsvej: Pirateri.
Naar det svedigt frembragte
Udbytte fra Slammosen befordres til videre forarbejdning i
Blodhavn Slam-og Fækalieforbedringsaccessori, opsnappes alt for
hyppigt de Skuder, som er lastede med denne kostelige Raavare.
Piraterne paastaar oven i kjøbet, at de har lovligt Caperbrev
fra Corsør Commune!

Imidlertid vil vi herfra, ikke finde os i saadan utilbørlig
Omgang med vore nedarvede, og med store Anstrængerser udvundne
Goder. Det siges, at disse Storebæltspirater blot indleverer det
kaprede til Kjødfoderfabrikken i Gørlev. Og endda til spotpris!
Vred og lettere echaufferet maatte jeg da ty til en gammel
Bekjendt. En Admiral (pens) Munthe v Stern und Agder, med hvem
jeg havde den Fornøjelse at tjene i den KK Östig-Ungarske Flaade
i de heroiske Aar 1916-1918.
Munthe, ogsaa kaldet ”Strammermax” tøvede, for gammel Venskabs
Skyld ikke længe, men fik udvirket, at en betragtelig operativ
Enhed hastigt blev sendt til de kritiske Positioner omkring
Musholm. Reersøe, Asnæs og Røsnæs, hvor de gjennem Anvendelse
af svært Artilleri, Torpedoer og Dybdebomber hurtigt fik gjort
kaal paa dette utilladelige og højst skadelige Pirateri.

Blandt Vragresterne efter den første Indsats, var til stor
Overraskelse, krumme Flader af Krydsfiner, ligesom adskillige
døde Canariefugle drev i Overfladen. Kunne Storsognets stolte
Ubaad, ”Den brune Delfin”, ved
denne Lejlighed have mødt sin utilsigtede Skjæbne?
Efter min udtrykkelige Ordre patruljeres Fundstedet de næste 72
Timer, for om muligt at bjærge den medførte, berømte
Masturbatrice Musse Busk, og helst i live. Skulle frivillige, af
Veneration for Besætningen paa ”Den brune Delfin” ønske at
deltage i Eftersøgningen, var Positionen 55.38 N 10.59E

Hvad angaar Piraterne, maa de tage Skade for Hjemgæld. Deres
erobrede Gods gik desværre tabt under den effective Canonade,
men i Forretningslivet forkommer jo baade Gevindst og Tab.
Desuden er vi her i Sognet ikke fremmede for den traditionelle
Tractering af Pirater. Gandske vist har vi ingen Storraa, men et
til Lejligheden forfærdiget Stavær kunne vel gjøre Fyldest.
Det er vort Haab, at vi hermed, og med uvurderlig Hjælp udefra,
nu har hindret og fremover forbygget yderligere Piraterier,
Capergjerninger og simpelt Tyveri af vore og tilsvarende Sognes
kostbare Skibslaster. Desuden tror vi hermed, at have indgivet
de overlevende formastelige et godt Indtryk af, hvad
opretholdelse af stram og
haandfast Disciplin
kan indebære.
DIREKTE ADGANG
til
samtlige hr.
von
Münchhaus' lødige bidrag
her
Retur
til forsiden |