Besøg vort universelle,
gratis artikelarkiv
(emneopdelt)


● Besøg det overdådigt
bugnende totalarkiv
(alfabetisk)

● Knockelslægtens
og avisens historie

● Landsbytossen nu
også i bogform

● De knockelske

årskalendere


● Folkelige kampagner,
som alle kan deltage i

● Skriv til vor døgn-
åbne redaktionsvagt


Retur til forsiden
 

Landalmue bag

vanvidskrav om

"undskyldning"


NY DISCIPLINÆRKORRESPONDANCE FRA


Bedste, beundrede og højtærede Herr redacteur.

 

Det ilde berygtede Smudsblad Sorø-Posten, som fra den nærmeste Kjøbstad, paa Trods af vore energiske og stadigt paagaaende Foranstaltninger, immer, under Haanden distribueres til Landalmuen, kan i sin seneste Udgave berette, at en Jurist (i 1946 relegeret fra Kjøbenhavns Universitets juridiske Fakultet) i Stenlille, en vis, ilde berygtet Herr F. Winckel-Schriver  (f. 1923) paa vegne af de omkring 1952 indvandrede Smaafolk fra Stenlille 62 ialt, skulle have indgivet en Klage, varslet Proces og vil kræve en betydelig pecuniær Compensation herfra.

 

Begrundelsen skulle være, hvad der igjennem Aarene er forefaldet af Haan, Spot, Prygl og Underbetaling. Desuden, at vi her i Sognet ikke regner deres hjemlige Indremissionær for andet end det Mudder vi stamper rundt i. Udover, hvad der naturligvis bekymrer os mest, Erstatningskravet, kræves ogsaa en officiel og tydelig Undskyldning.

 


 

Hverken mine gode Naboer eller jeg selv ved af, at have modtaget et saadant Klagebrev, endsige en Stævning. Det kan muligvis skyldes den, fra min salig Fader nedarvede Skik, uden videre at verfe Rudekuverter og anden mistænkelig indgaaende Correspondance, direkte i Kakkelovnen. Postbudet kan eventuelt, af frygt for Nakkedrag, Slag over Rygstykkerne eller kraftig Venstrehaandslussering, paa Forhaand have frasorteret saadan uvelkommen Post.

 

Hvorom Alting er, ryster Ingen herboende bedre Mænd paa Haanden i et saa latterligt Anliggende. Redacteuren af det soranske Smudsblad viser sig at være een af de flittige Nøgenbadere i Tersløselille Slammose. Ham skal vi nok faa til at stikke Piben Ind naar saisonen indledes.
 

Byrettens Dommer, en udmærket, rettænkende Mand, nyder alle Sognets bedre Mænds Gjæstfrihed og er en ivrig og competent Jagtcammerat. Endvidere er han, paa Trods af sin akademiske Baggrund og Opvækst, et gandske omgjængeligt og skikkeligt Menneske. Til hans Fordel taler desuden, at han var Leutnant (R) i Kongens Livregiment 1931 –39 og i denne Tjeneste deltog i adskillige farlige Manøvrer i det Sjællandske.

 

Hvad angaar den opviglede, højt raabende og stadigvæk utilpassede Landmue af Stenlillebaggrund, har vi jo hidtil nok vidst hvordan vi bedst tracterede Saadanne.

Da Hasselbudskenes Vækst var enestaaende god afvigte Ar, ser vi med Fortrøstning frem til, at slidte, uelastiske og ligefrem knækkede Kjæppe let vil kunne udskiftes. Selv harjeg, forudseende som jeg er, skaaret mig to Reserver for min kjære ”Skræp”. Som Profeten jo siger:”Alt har sin Tid”.

 

Saaledes ser det for mig og mine Ligemænd ud til, at Tugtelsens Tid for Alvor er inde. Vi vil ikke længere taale usurpatiske, opviglende eller hetzende Udsagn fra fremmede. Kan de ikke affinde sig med Husbonds Orden, Sæd og Skik, ja, saa maa de jo retirere til det fattige og tilbagestaaende Stenlille Sogn. Megen Samkvem har vi jo ikke med dette misliebige Omraade, men mig bekjendt er der deer ikke Underhold for analfabetiske, overvægtige Lediggjængere.

 

Alternativet er, og det bliver jo nok Hverdagen, at der maa indlægges extra Energi i den ufortøvede Gjennemførelse af en haandfast og skaanselsløs Disciplinering.

De, Herr Redacteur kjender vore Virkemidler. Jeg haaber at De, som vor store Mentor, har Tillid til at vi ogsaa i dette Anliggende, vil kunne gjennemleve Krisen og komme styrkede igjennem den.

 

De bedste og ærbødigste Hilsener til Dem, Ligemænd (om de maatte forekomme), Husstand og Kjælderpersonel  Fra  

 

Severin von Münchhaus

 


DEN KNOCKELSKE

EXPRESBESVARELSE:

 

Storærede hr. von Münchhaus

 

Tillad mig at udtrykke min anerkendelse af Deres skarpe iagttagelsesevne og ligeledes af de hurtige og konsekvente beslutninger, hvormed hr. Winckel-Schrivers krav bliver imødegået og afværget.

Landpøbelen er uden tvivl, som De ovenfor og i en tidligere korrespondance peger på,  forgiftet af det smudsblad, der ikke blot har den frækhed at kalde sig Sorø-Posten, men også under forskellige andre titler spreder sine gule giftskyer over store dele af Midt- og Sydsjælland.

Ubønhørlig disciplinering af den lokale befolkning er selvfølgelig det rigtige svar i Tersløse her og nu. På længere sigt må subversive organer som Sorø-Posten elimineres. Hvad er formålet med dem, når der året rundt udgår folkelig oplysning af højeste lødighed fra Nørre Usseldrup?

 

Tværs over landsdelene og bælterne står vi sammen, hr. von Münchhaus, og den mørkeste time er altid den, der følges af daggry.

 

Med fremdeles trofast tjenende hilsner signeret,

Deres

 

 


DIREKTE ADGANG
til samtlige hr.
von Münchhaus' lødige bidrag
her


Retur
til forsiden