Højtærede, bedste og beundrede Aandsfrænde,
Knapt have jeg faaet smykket Indgangen til mit
Fædrenehjem med det Logo, som De selv har bifaldet, før
min ældste Søn annoncerede sin Tilbagevenden til
Tersløse Sogn og med sit Ønske om, nu at tiltræde den
nedarvede, naturlige Pligt til at overtage Driften af
Familiens Besiddelser, Løsøre, Husholdning etc.
Onde Tunger hviskede om, at hans Hjemkomst nok skyldtes
en opdukkende Skandale om Misbrug af Statens Midler.
Men, spørger jeg Dem min Mentor og Meningsfælle: Skulle
en højtstaaende Søofficer omend han ikke har sat sin Fod
paa et Dæk de sidste 25 Aar, ikke med god Samvittighed
recvirere passende Befordring og indlogere sig paa
comfortable Hoteller, naar Tjenesten byder ham
uafladeligt at rejse til Rigets fjerneste Afkroge,
saasom Kjøbenhavn, Korsør, Frederikshavn og Rønne?
Jeg valgte at sige ”Visse-Vasse” til den dumme Snak, og
slagtede godhedsfuldt Fedekalven!
Jamen, vil ikke Faderen altid staa og spejder efter den
vildfarne Søn?
Min egen og den decimerede Husstands Overflytning til
Aftægten var, for Tyendet, en gandske anstrængende
Affaire, men takket vær ”Skræp” og en flittig
Haandtering af Samme, kom vi i god Orden og paa Plads.
Jeg medsender en fotografisk Optagelse af Aftægtboligens
passende Indgangsparti.
.
Af lutter Beskjedenhed ønskede hverken Jeg selv eller
min trofaste Hustru at lade os afbilde foran, eller i
den statelige Indgang.
Man føler sig efterhaanden gandske godt tilpas paa
Stedet. Ikke mindst, da jeg i den skriftlige Aftale med
min Søn, udformet efter mit Dictat og beediget af den
bekjendte Vinkelskriver i Ruds
Vedby, Herr. Knud Lazarus Meinertzen, har betinget mig
maanedlige Leverancer af friskt Sengehalm og kløvet
Bøgebrænde. Desuden har min stoute Hustru faaet indføjet
en længere række Forpligtelser til Leverancer af diverse
Slagtedyr, Grøntsager, samt øvrige Naturalier og
Fetaljer. Ligesom jeg naturligvis selv har sikret mig
Eneret til at skjære Hasselkjæppe i Hegn og Krat.
Alt, i alt en gandske god Ordning.
Blot bekymrer det mig, at Forældre (af Tyendestand og
lavere Classer), hvis Børn jeg dagligt tilretteviser og
lejlighedsvist tugter med min Hasselkjæp ”Skræp” og den
efterhaanden godt indøvede Lusseringsteknik, nu da man
ikke længere anser mig for Husbond, tillader sig
Indvendinger og kommer med Udsagn der af et uvenligt
øren kunne opfattes som Protester!
O Tempera, O Mores!
Men nu til det andet; Turismen:
Ikke saa snart er Man retireret til den Aftægtsbolig
hvor min salig Fader havde til Huse indtil sin alt for
tidlige Bortgang som 107-aarig i 1995, før Mænd, gandske
vist af højere Stand, men af lidet Intellect og uden al
sund Fornuft, forsøger at overtage Styrelsen af
Turistvirksomheden i Tersløse Sogn.
Uden overhovedet at forspørge om Undertegnedes
godkjendelse, arrangeredes et Møde, hvor en
”Specialchefconsulent” efter Tilkaldelse troppede op og
tillod sig at belære os om ”De umiddelbare Præferencer
og Gains, off-casts etc. som innovativ ”Handling” af
aktuelle Assets og Human Ressources” kunne føre med sig
af Goder for vort Hjemsogn. Hele Forestillingen var, med
sin overdrevne Anvendelse af Lysbilleder fra de varme
Lande, og gjennem Foredragsholderskens physiske Ageren
mig dybt imod.
Damen udstillede uden Blusel sin overdrevne decolletage
(den lille Sangfugl som maatte bo deer, boede dog smukt)
men undsaa sig heller ikke for, at vandre tværs over
Forsamlingsbygningen Scene, den eene Gang efter den
Anden, hvorunder hun benyttede Lejligheden til at
demonstrere deet, som dog er det eneste sympatiske ved
Kvindebevægelserne: Dem som de gør med Hofterne!

Nej, som Man tidligere har udsagt: Lad os holde os paa
et beskjedent Leje, saaledes, at vi her i Sognet, kan
overskue, have Tilfredsstillelse af, og controllere
Turistlivet med vore gammelkjendte Midler, eventuelt og
formentligt suppleret med energisk Lussering og truende
Snerren fra Herr Pincher-Dobbermann´s velafrettede,
udfarende avlshunde.
En glædelig Udvikling er det dog, at der nu er ved at
formeres et effectivt Corps af Copulationsinspecteures
som er indstillede paa, at rondere Dag og Nat i
Turistsaisonen. Grundstammen af denne Kohorte vil bestaa
af Sognets mest erfarne Seniormasturbanter, som har
aflagt et højtideligt Løfte, om til Stadighed at holde
sig ranke, strunke og aarvaagne, og ikke oversee det
mindste Udslag af gratis Copuleren. Corpsets bedste
redskab til at opnaa den rette servile Subordination,
vil være veludførte og kvalitetscontrollerede copier af
den af Mig nedarvede Nihalede Kat (Familielegenden vil
vide, at den har tilhørt og været anvendt af admiral
Nelsons Kvartermester Maurice Sadistiti ved mange,
veldokumenterede Lejligheder). Copierne af den Nihalede
Kat udføres i Cedertræ fra Libanon og vulcaniseret
Gummi, der under ganske betydelige Omkostninger er
hjemkjøbt fra Nr. Usseldrups Autorisererede
Vulkanisørsammenslutning AMBA.
Det er min Forhaabning at jeg, omend paa Aftægt, dog
endnu maatte have et Ord at skulle have sagt blandt
Sognets bedre Mænd.
I modsat Fald, kunne Man være fristet til at omgjøre
Aftalen med Sønnen. Antageligt ville han være vel tilpas
ved et bytte af Boliger, da han gjennem Aarene har
vænnet sig til et vandskyllende Closet (Forefindes i min
Aftægtsbolig), hvilket jeg selv finder unaturligt og
frastødende.
Defækering i fællesskab med de gotlandske Udgansfaar og
i Staldens atmosfærefyldte Omgivelser har altid bibragt
mig en særlig Tilfredsstillelse ligesom jeg heller ikke
kaster Vrag paa min Nabo Herr Schaffreund´s venlige
Indvitationer til at deltage i samme Fornøjelser blandt
hans tatjikiske Tykhalefaar.
Nu, Herr Redacteur etc. De bedste hilsener og ønsker.
Til Stadighed forblivende Deres særdeles, dybt og
overordentligt forbundne
S. v M
(Aftægtsforsamlingen
Ærestegn af 1. Grad med Roetoppe)
DEN KNOCKELSKE
BESVARELSE
Meget ærede ven og fremmeste konfident, herr Severin von M!
Det står mig efter granskning af
ovenstående smerteligt klart, at De har begået en af
Deres uhyre sjældne fejltagelser, måske den første i ni
årtier: Alt for tidligt har De ladet Deres søn og arving
tiltræde det ansvar og den ejendoms-, husdyr- og
tyendeherskerbyrde, som han endnu langt fra er moden til
at bære.
Tillad mig at henvise til et nordvestjysk
mønstereksempel,
min søn Adolf, der efter 50 års i bladenes og min
tjeneste blev udnævnt til overcykelbud, men som endnu er
årtier fra at indtræde i nogen bestemmende, endsige
redigerende stilling.
Hvad angår Deres redegørelse for turistvirksomheden
skal jeg erklære mig enig i de fremsatte betragtninger
og i øvrigt henvise til Deres ypperlige, netop
indrykkede korrespondance om Tersløseegnens mest
betydende turistaktiv,
den dampende Slammose.
DIREKTE ADGANG til
samtlige hr.
von
Münchhaus' lødige bidrag
her