|
Midtsjællandsk fører-
skikkelse partielt
lammet af mosevand
SENESTE DYBT ALVORLIGE PERSONLIGE
DEPECHE FRA
VOR KORRESPONDENT
Højtærede Herr redacteur,
skattede Vejleder.
Tilgiv mig mit lange Fravær. Forklaringen er den, at jeg paa aarets sidste
Andejagt stod for længe i Vand til Livet, hvorved koldt Mosevand sivede ned i
mine, fra min salig Fader arvede, Waders.
Omend Syg- eller Daarligdom hos Husbond, hos os ikke er god eller passende Tale,
har man desværre maattet tilbringe størstedelen af det nye Aar, skrantende og
ligefrem med Lungebetændelse. Med beskæmmelse maa det endvidere meddeles, at
først da en Doctor, hidkaldt fra den nærliggende, fordærvede Kjøbstad Sorø,
agerede og indgav Antibioticum, bedredes min tilstand.
Sandt at sige, er til min store beskæmmelse, de disciplinære og lydighedsmæssige
forhold i min Husholdning og Bedrift langtfra forbedrede eller blot opretholdte
under mit ufrivillige fravær, det være sig Stald, Lade og Lo.
Ved min første, let vaklende Inspection, efter min alt for langvarige
Svaghedsperiode, kunne det umiddelbart konstateres at Beholdningen af Hø og
Hakkelse var mindre end den burde være paa denne Aarstid. Ligeledes var
Beholdningen af kløvet Brænde langt under det normale. Ved den første Inspection,
tillod min Constitution ikke effektiv haandtering af Hasselkjæppen, men det er
mit Haab, at den rette svirpende og smertefulde Afstrafningsteknik snarest kan
gjenvindes, saaledes at min Bedrift og Husholdning kan regenereres og atter kan
regnes for den bedst tugtede og bedst afrettede her i Sognet.
I fortrolighed, Herr Redacteur, kan jeg oplyse, at jeg i min svagheds Periode
dicterede et Brev til min ældste søn. Han har nu commadeurs Rang i den Kgl. Dk.
Marine og sidder i et godt og trygt Contorjob, hvor ingen Kugler eller
congrewske Raketer vil ramme ham. Men paa min Anmodning om at dog endeligt kom
hjem,for at indtage en ledende Bestilling i vor Bedrift, svarede han haanligt
tilbage, at med udsigten til, til næste Aar at blive Viceadmiral, forekom ham
Faareavl og Mosejagt i Tersløse, ikke tillokkende.
O Tempera, O Mores ! Skulle ikke Drift af den fædrende Ejendom være første
Valg? Selv valgte man jo at frasige sig en lovende sømilitair Carriere, for i
overensstemmelse med Sæd og Skik at træde til, naar Fædres Alderdomssvækkelse
eller Bortgang nødvendiggjorde Saadant.
Men, Herr Redacteur, Afkommets svagelige Characteer skal ikke afholde mig fra
selv , min Tid ud, at opretholde den klassiske Discplin og ikke mindst at
forstærke denne med de gode, nyttige Inspirationer fra Ders beundrede Storsogns
fremgangsrige opretholdelse af almen- og Turistdiscplin, samt endnu vigtigere:
Fastholdelse af gode folkelige Traditioner, flittigt stimuleret af Deres egen
utrættelige Indsats, hvad angaar Lussering og anden værdifuld Indsats og
Inspiration. Vi er ogsaa her i det sjællandske, opmærksomme paa Virkningen af
den Knockelske Familiefonds øvrige til- og Uddelinger.
I det kommende Aar vil vi her i det midtsjællandske, saavidt det staar til Deres
undertegnede, i højere Grad,l ægge os efter de glimrende Eksempler fra det
norsdvestjydske Storsogn, i Henseende til Turistkontrol, Fællesmasturbartion
(Seniorholdet er nu oprettet), Fækaliekontrol, Urinforædling og, naturligvis den
almindelige disciplering af vor Landalmue og særligt af vore 2. og 3.
generations Indvandrere fra Stenlille.
I haabet om, at mine Fællers og egen kraft og Energi vil vær tilstrækkelig,
forbliver jeg
Deres forbundne
Severin v. Münchhaus
Flere af hr. von Münchhaus'
fuldlødige korrespondancer her
Retur til forsiden
|
