Besøg vort universelle,
gratis artikelarkiv
(emneopdelt)


● Besøg det overdådigt
bugnende totalarkiv
(alfabetisk)

● Knockelslægtens
og avisens historie

● Landsbytossen nu
også i bogform

● De knockelske

årskalendere


● Folkelige kampagner,
som alle kan deltage i

● Skriv til vor døgn-
åbne redaktionsvagt


Retur til forsiden


Avisen modtager stadig
nomineringer til
Knockel-Prisen


Egnens og danskhedens største hædersbevisning, Albert Knockels Mindepris, uddeles igen i år ved påsketid. Blandt de nominerede er:

Herreekviperingshandler Rondo Haraldsen, som modigt og uegennyttigt bortsolgte sin datter til medicinske eksperimenter. Rondo Haraldsen har også gavmildt delt ud af sine erfaringer med arbejdslussinger og selvsmurte lussinger.

Prædikant Tölper Grusboll, Nørre Usseldrup Bedehus, som bragte et økumenisk svin på markedet og dermed gjorde flæskesteg spiselig for alle trosretninger.

Opfinderen Nathan Mandrik, som trods sin unge alder har imponeret med en fuldfigur-pryglomat, et apparat til elektriske hjemme-henrettelser og flere andre tekniske fremskridt til folkelig gavn.

Blodhild Lubbert-Larsen, som vendte hjem fra en mangeårig karriere i Nordamerika for at åbne et folkebordel i Blodhavn. Trods en nylig alvorlig gaseksplosion i bordellets to-sengs stue fortsætter fr. Lubbert-Larsen sit samfundsgavnlige virke.

Knockel-prisen består af en statuette af prisens indstifter, vor nuværende redaktørs fader, modelleret mens han lå på dødslejet med tarmslyng. Desuden et gavekort til 480 frihåndslussinger og en spand frisklavet blodbudding, leveret til hjemmeadressen.
Flere seriøse og velbegrundede nomineringer kan afgives her. Disse vil løbende blive offentliggjort i bladet.

Alle nyheder

Tilbage til forsiden