![]()
|
Adelen i fremstød
Af Promilla Kringlesen, royalstoffet, Vor øverste repræsentant for den lokale adelsstand, Armfred Greve von Rykkenfrydh til Heckenfeldt gods overdrog mandag sit skriftlige og endegyldige tilsagn om at overlade sognet sin fra Østpreussen importerede masturbationsmaskine i jugendstil, en såkaldt Abgangsverfremder, eller AV i daglig tale. ”Jeg har til privat brug netop indkøbt nyt materiel fra Chicago, hvor man har udviklet nogle specielt forede og yderst slidstærke komponenter”, udtaler von Rykkenfrydh og fortsætter; ”Med baggrund i dette, kan jeg ikke længere finde anvendelse for AV’eren, og overlader den derfor med glæde til fremme for de lokales behov.
Maskinen tænkes at bidrage til aflastning af Almgod Bardes hårdt prøvede mekaniske masturbationsmaskine og vil givet imødekomme et stort behov efter at det er kommet frem, at Bardes maskine ikke længere opretholder det tilstrækkelige undertryk efter vinterens sønderlemmende museangreb på gummipakningerne. ”Den nye maskine vil i morgen blive installeret på nyudnævnte AV tilsynsførende, sadelkonstruktør Sikkelsens koteletgrund i Klamhuse, hvor nabogrunden som bekendt huser vor egns største og mest effektive lussingmaskine”, udtaler udvalgsformanden, fhv. hjulkapselinspektør Roevhberg og beretter energisk videre: ”Dermed har vi opnået et samlingscenter til afstivning af vort lokalsamfunds i forvejen høje engagement i dets indvånere”. Festlig indvielse Den officielle åbning finder sted lørdag middag, hvor et tocifret antal masturbanter med Harro Stalin-Henriksen i spidsen vil indvie AV’eren. Der vil efterfølgende være udskænkning af blå drikkepetroleum samt servering af kødgranulat i brun sovs til alle fremmødte i Blodhavn Forsamlingshus. I aftenens løb vil man kunne forlyste sig med lussingkonkurrencer og baglæns kolbøtter på det rå trægulv. Man skal være opmærksom på, at apparatet
kræver nøgle for at starte: Denne vil blive ophængt under tagskægget på
Sikkelsens labradortæves hundehus, og Sikkelsen beder så mindeligt om,
at man lader tæven i fred, da den lider af nedsunken livmoder. Til
alfabetisk
artikeloversigt |