|
Dansk
masturbations-
lyriker genopdaget
Original og sangbar dansk masturbationsdigtning er
sjælden. Fra de nordvestjyske hjemsogne kender vi vel kun nogle
få gyldne strofer fra d'herrer Jasper
Jamsborgs og Gabe Ladharts ellers
så produktivt spruttende penne.
Men nu lysner det. En litteraturkyndig ven af Den Knockelske
Presse har tilstillet os de to første og to sidste af ialt 39
vers i "Sangen om Mads Turba", digtet i 1905 af bondedigteren O.
N. Andersen, født 1888 i landsbyen Stivorte, Klit Sogn, død af
svindsot 1955 i Sønderborg.
Vor korrespondent ledsager sit fund med denne kommentar:
O. N. Andersens
folkelige popularitet er ikke overvældende, hvilket bedst kan
forklares med hans egne ord (her gengivet efter Andersens
erindringsbog fra 1928, 'Fra Haanden til Munden.'): "Jeg gjorde,
hvad jeg maatte gøre til min egen Fornøielse...".
Andersen var fra 1920 til sin død ansat som redaktionssekretær
på det lokale husflidsmagasin 'Flittige Hænder' og var i sin
fritid aktiv som næstformand i foreningen 'Håndarbejdets
Fremme'.
'Sangen om Mads Turba' kan findes i digtantologien 'Nævens Ly',
forlaget Opera Manum, 1907.
Hvem sidder der
på Molen
foruden høire
Arm
og savner
Høirehaanden,
der før var blød
og varm?
Det er saamænd
Mads Turba,
som var så rask
og kvik,
men efter
Aksidenten
maa finde ny
Teknik.
For Koldbrand snupped' Armen,
og nu er Mads så
kjed.
Han drømmer om
de Dage,
hvor den gik op
og ned.
De mange gode
Stunder,
han fandt i
Nævens Ly,
de mange søde
gyys, -
men det er for
sent at sy.
Af Nød maa man sig gifte
og ta' mod
Hjælpehaand.
Skønt
det er ham imod,
har han knyttet
dette Baand.
Og ved hans
høire Side
hvor Armen før
sad fast,
staar hun med
frie Hænder
til Dyd saavel
som Last.
Din Høirearm er gavmild,
den er din Trøst
og Bror
hvor ingen Fader
hjælper,
ej heller nogen
Mor.
Det veed saamænd
Mads Turba,
thi han har
mistet sin,
og nu er det
hans Kone,
der spiller
Fiolin.
Se også:
Nyt storfund af
O.N.Andersen-vers
Tilbage
til forsiden
|
