|
Lyngpulp
hensatte opfinder
i fem ugers seksuel ekstase
Flere
lokalhistoriske afsløringer i denne mesterlige
lyngforsøgsartikel fra dr. Gasters
flittige pen:
I
forbindelse med
viagra-skandalen finder herværende korrespondent det
magtpåliggende at vitterliggøre vigtige informationer angående
det udmærkede alternativ: udtræk af ædellyng.
Ædellyng-planten kom til Nordjylland i de tidlige 50'ere, da den
lokale rygelyng-produktion var på sit højeste. Østpreussiske
kræmmere havde på det skammeligste bedraget en lokal delegation
af lyng-producenter fra Vridtofte til at investere i et parti på
intet mindre end 160 skippund speciallyng, der - ifølge nævnte
kæltringsfolk - var ganske særlig velegnet og drøj i brug.
Lyngarbejdere fra Tvivl-egnen
nyder deres frokost stående. Efter nogle minutters kædedans og
en rask tvangsdefækering i kurven t.h. genoptages arbejdet.
Fodbeklædningen afslører, at billedet er fra ca. 1961.
Først
en uge efter hjemkomsten gik det op for køberne, under ledelse
af lyngbonde og atomcykelopfinder Torvald Pruthan, at de var
blevet taget ved næsen. Man havde på det tidspunkt pakket og
distribueret cirka 1/4 af partiet til lokale købere, der alle
meldte tilbage om uvelkomne bivirkninger af rygningen, så som
sygelig appetit efter grøntsager, let øl og postevand, stigende
intellektuel aktivitet og især en meget generende følsomhed ved
betragtning af kyllinger, hundehvalpe og andre dyreunger.
I et desperat forsøg på at imødegå såvel økonomiske tab som de
sanktioner, lyngproducenterne af erfaring vidste ville følge,
søsatte de en vanvittig plan, der gik ud på at forædle de til
rygning ubrugelige lyngplanter ved hjælp af forskellige
biologiske og kemiske processer, der fandt sted i Pruthans
nedlagte staldbygning, hvor et interimistisk laboratorium blev
etableret.
Det
Pruthanske forædlingsforsøg
Forsøget - og sandsynligvis de dampe og lugte, det forårsagede -
resulterede i, at Pruthans familie en morgen forlod gården med
husdyr og småbørn. Ingen har siden set dem.
Efter
tre ugers forgæves forsøg opstod en konflikt, der splittede
gruppen, således at Pruthan stod alene tilbage med over 100
skippund nu ødelagt og totalt ubrugeligt lyngpulp. Erkendende
den absolutte fiasko forsøgte Pruthan at tage livet af sig selv
ved at indtage flere kilo af den ildelugtende masse.
Hvad
der skete derefter, kan vi kun gisne om, men det står til
troende, at Pruthan på mirakuløs vis overlevede, for man fandt
ham fem uger senere i en tilstand af forvirring, vaklende
omkring uden benklæder på heden. Hans højre hånd var slemt
medtaget og det samme var hans avlslem.
Lyngforsøg drev Torvald Pruthan ud til
eksistensens yderste grænser.
Han blev øjeblikkeligt bragt til undersøgelse på
Husmandshospitalet, hvor man konstaterede, at Pruthan måtte have
tilbragt den mellemliggende tid under udførelse af massiv
seksuel aktivitet. Man fandt også spor af dyreekskrementer og
fåreuld på hans krop og i hans klæder, der gav
hospitalspersonalet en begrundet mistanke om, at han ikke kun
havde hengivet sig til masturbation, men også havde udnyttet sig
af det på heden fritgående kvæg.
Pruthans ulykkelige tilstand forbedredes ikke over de næste
fjorten dage. Det var vanskeligt for personalet at holde ham i
ro, og han måtte fastspændes. Til sidst blev han af kommunale
eksperter visiteret til Anstalten for Opdragelse og
Sygdomsbehandling, Horballegaard, hvor han kom under kyndig
behandling af de professionelle afstraffelsesassistenter.
Ildelugtende og ubrugeligt affald
Tilbage stod man med 115 skippund ubrugelig lyngpulp i Pruthans
stald, som ingen erkendte sig ansvarlig for. Massens fugtindhold
umuliggjorde afbrænding og de ildelugtende dampe, der sivede fra
den gjorde, at Vridtofte Fækaliebjærgning, der ellers dengang
som nu er forpligtede til at assistere i sådanne tilfælde,
nægtede at tage sig af sagen.
Hjælpen skulle vise sig at komme fra en hel uventet kant.
Vridtoftes byråd nedsatte et komissorium, hvis formål skulle
være at organisere en passende destruktion af det uanvendelige
affald. Lokalpolitikeren Farmann Strygh - senere borgmester -
beviste sit innovative talent ved at fremføre en ide.
En uge
senere havde man forædlet produktet ved at tilføre frisk
orneurin.
Og
hermed var et salgseventyr af de helt store implementeret i det
Nordjyske. Salget af produktet - der i folkemunde fik kælenavnet
'Stivesnaps' - kulminerede i løbet af de næste fjorten dage.
Efter kun tre måneder løb producenterne tør for lyngpulp og
efter mange forgæves forsøg på at rekonstruere den oprindelige
recept, måtte man give op.
Men
skulle der befinde sig en innovatør i lokalområdet er det muligt
at forsøge sig ved at tage udgangspunkt i de 500 gram oprindelig
Pruthansk lyngpulp, der er blevet bevaret for eftertiden og nu
befinder sig i en skotøjsæske hos Lokalhistorisk Forening i
Tvivl, som har åben hver torsdag fra 23.00 til 05.00, hvor
bestyrelsen holder møde.
Nærværende korrespondent har forhørt sig ved betroede
foreningsmedlemmer, der udtaler, at man hellere end gerne vil
afsætte materialet til interesserede.
Se også:
En æra af røg
Husmandssøn bragte de første
rygeplanter hertil fra Preussen
Tilbage
til forsiden
|
