Besøg vort universelle,
gratis artikelarkiv
(emneopdelt)


● Besøg det overdådigt
bugnende totalarkiv
(alfabetisk)

● Knockelslægtens
og avisens historie

● Landsbytossen nu
også i bogform

● De knockelske

årskalendere


● Folkelige kampagner,
som alle kan deltage i

● Skriv til vor døgn-
åbne redaktionsvagt


Retur til forsiden
 

Lubbert Bænnie bortbrændt

under fækaliedemonstration

Hele eksportmarkedet på Klamhuse Hede blev flammernes bytte. Også
udsigtsurinalet  i anden sals højde er efterfølgende styrtet sammen.

 

Reportage: Crass Børsting

Foto: Burka Bænnie m.fl.


En af dette årtusindes foreløbigt største tragedier indtraf i aftes kl. 19.17, da mønsterfækalieforegangsmanden Lubbert Bænnie, f. 1922, søn af blodposefabrikant Haldor Bænnie (1834-1929) og hustru, smørrebrødskuratrice Ludhild Bænnie (f. 1908), eksploderede og forvandledes til en rygende slagge under et eksportstævne på Klamhuse Hede.

 

Lubberts opgave var denne aften som så mange andre at frembringe en buket fint formede, slagfaste og mahognibrune ædelfækalier for det ventende publikum, hvoraf de fleste var indkøbschefer fra Mellemøsten og Latinamerika.

 

Midt på eftermiddagen havde Bænnie imidlertid konsumeret en i Holstebro tilvirket rød sodavandsis på pind, og det menes at være dette nydelsesmiddel, der nulstillede hans ellers gennem 85 1/2 år så urokkelige tarmfunktion.


L. Bænnie, som vi altid vil huske ham, med smil på læben og en spand
frisklagte ædelpølser i højre hånd. Han overleves af en søn og svigerdatter,
som viderefører hans arbejde med særligt henblik på morgenafføringen.
 

Opvisningen i markedsbygningen på Klamhuse Hede gik i stå, og da Lubbert bad om assistance fra en cykelsmed med en svejseflamme, skete ulykken. I næste sekund var han omspændt af svovlgule og lilla flammer, og i aftenens og nattens løb nedbrændte ikke blot Lubberts legeme, men også det meste af eksportbygningskomplekset.

- Følgerne er uoverskuelige, og en økonomisk genrejsning kan komme til at strække sig over generationer, udtaler fækaliesagens og hele egnens førstemand, Louis B. Knockel. - Men først og fremmest gælder det nu hævnen. Intet menneske i Holstebro skal sove trygt, før denne udåd er betalt tilbage med rente.


Mange flere døds- og eksplosionsreportager her


Retur
til forsiden