Besøg vort universelle,
gratis artikelarkiv
(emneopdelt)

● Besøg det overdådigt
bugnende totalarkiv
(alfabetisk)

● Knockelslægtens
og avisens historie

● Landsbytossen nu
også i bogform

● De knockelske

årskalendere


● Folkelige kampagner,
som alle kan deltage i

● Skriv til vor døgn-
åbne redaktionsvagt


Retur til forsiden

Ligkistesnedkeres

fækaliegruber tømt

og omdannet til

overklassekonditori  

Arkivfoto fra sommeren 2008: Et hold uniformerede ungsnedkere har læsset brun pensionsformue af i fækaliegruben Monradsminde, beliggende under Blodhøj.

Samfundsreportage: Crass Børsting

Foto: Waldur Knödel Presseagentur

En kapitalforbrydelse af hidtil uset omfang har fundet sted dybt under Blodhøj. Offeret er Nordvestjyske Ligkistesnedkeres Pensionskasse. De 17 organiserede snedkermestre og deres hundredetallige stampersonel synes at have mistet alt.

I ly af mørket har socialistisk sindede overklasseelementer fra Holstebro tømt pensionskassens fækaliegruber for den gennem generationer opsparede formue. I Monradsminde, den største af gruberne, er der nu i stedet indrettet et luxuskonditori, hvor turister, disses børn og andre tilstrømmende fremmedelementer kan lade sig bespise.

- Jeg troede, at vi én gang for alle havde slået overklassen tilbage, udtaler turistkontrollens førstemand, redaktør Louis B. Knockel. - Men det øjeblik, man vender ryggen til, pibler usunde tendenser atter frem. Jeg vil vide at træffe mine forholdsregler. Disse gruber har siden 1920'erne været udlagt som brunvaredepoter. Kaffe, chokolade og flødeskum skal ikke få nogen varig plads dernede. 


Overklasseparret Habert og Hildur Pubert skærer det første
stykke af en festkage. Til højre etablissementets daglige
leder, konditormester Ronald Pubert-Landhans.


Børn fra en socialistisk overklasseskole i Holstebro bliver her bespist i
det underjordiske konditori. Afmærket i ovalen: Bembo og Beppa
Pubert-Nielsen, døtre af socialistlederen Ragnvold Pubert-Nielsen.

SE OGSÅ:
Fækaliesvinder nedgraver
tonsvis af illegal brunmasse

Retur til forsiden