![]()
|
![]() Lesbisk Folkepartis spidskandidat, banjovirtuosen Veronika Brun-Bennie, f. 1921, har varslet en 5-øres forhøjelse af daglønnen for kommunalt fækaliearbejde, hvis hun vinder valget. Fækaliearbejdere tæt på kollektiv opbakning til Lesbisk Folkeparti Af Crass Børsting, seniorreporter Fækaliearbejdernes Fagforening kaster nu en brand ind i det politiske spil før valget til det sammenlagte Usseldrup-Klamhuse-Blodhavn storsogneråd. - Vi er tæt på en beslutning om kollektivt at støtte og stemme på Lesbisk Folkeparti, siger fagforeningens formand, Herman Klunckert-Schneckelfritz, Vester Usseldrup. Et nært personligt forhold til folkepartiets spidskandidat, den fra Hviderusland hjemvendte diplombanjovirtuos Veronika Brun-Bennie, har haft betydning for arbejdernes tilnærmelse til partiet, som ved sidste valg opnåede under 10 stemmer. Med fækaliearbejdernes velsmurte organisationsmaskineri og store opsparede råvareformue i ryggen vil fr. Brun-Bennie og de andre på partilisten - tre kvinder, en hviderussisk kastratsanger og kalkunhønen Victoria Klamhuse XVII - denne gang gå til valg med en helt anden gennemslagskraft. - Vi har formuleret et program, som har appel til alle gode medborgere uanset personlig lesbisk overbevisning, siger fr. Brun-Bennie, der fra 1944 til 2001 opholdt sig i Hviderusland, de første mange år som krigsfange: - Højere løn for kommunal snerydning og fækalieindsamling, aftægtsfækalier leveret til døren hos vore gamle, gratis adgang til de lussingmaskiner, som i de kommende år skal anskaffes og opstilles overalt i sognene - dette er blot nogle få af de punkter, vi går til valg på, og som må føre til et systemskifte på Usseldrup-egnen. ![]() Fækaliearbejderne læser og diskuterer Lesbisk Folkepartis program. Partiets holdning til masturbationssporten er et af de uafklarede punkter. - Vi har behov for en vinterbane, hvor vore unge idræts- mænd kan spille uden risiko for forfrysninger, siger fagforenings- formand Klunckert-Schneckelfritz (nr. to fra venstre).
SE OGSÅ: |