Besøg vort universelle,
gratis artikelarkiv
(emneopdelt)


● Besøg det overdådigt
bugnende totalarkiv
(alfabetisk)

● Knockelslægtens
og avisens historie

● Landsbytossen nu
også i bogform

● De knockelske

årskalendere


● Folkelige kampagner,
som alle kan deltage i

● Skriv til vor døgn-
åbne redaktionsvagt


Retur til forsiden

 

 

Nyt stort erhvervs-eventyr:
Kystsejlads med socialister


SS Preverzia
S/S Preveza af Farmagusta har oplevet et hændeligt uheld under indsejlingen til Blodhavn, men følgerne heraf vil snart være overvundne. Til højre for skibet ses syv socialister, som venter på at blive løftet om bord.

Af Crass Børsting

Et nyt nordvestjysk erhvervs-eventyr har taget sin begyndelse med dampskibet Prevezas første anløb i Blodhavn. Skibet skal, når enkelte ubetydelige startproblemer er løst, sejle efter en fast plan op og ned langs kysten med velstillede socialister.

Idémanden bag disse krydstogter er disse års store lokale iværksætter, fhv. kedelpasser Q. C. Bassing (ikke at forveksle med De Knockelske Blades sydsjællandske korrespondent, fhv. søfyrbøder L. Ussing).

Bassing, f. 1917, har efter et langt liv i søfart og handel erkendt, at fremtiden og det store indtjeningspotentiale ligger i oplevelsessejlads med kræsne og velbeslåede passagerer, og han har besluttet at satse helt og fuldt på gruppen af socialistiske velhavere. Der vil være socialistisk musik i skibets højttalere, ligesom forplejning og drikkevarer vil være efter socialistisk smag. Blodhavn Suppekøkkens landskendte røde kødsuppe med knas bringes om bord i 400-liters tromler og serveres til alle måtider.

- Det bliver en form for arbejdsferie for vore passagerer, idet de selv skal fyre under kedlerne, rengøre og vedligeholde lastrummene, hvor deres køjer bliver ophængt, ligeledes tilberede måltider af indfangede fisk, tang og andre forbidrivende råvarer - ja, på alle måder være fælles om at holde S/S Preveza sejlende, oplyser Q. C. Bassing.
 
Hver aften vil der være fællessang omkring en glødende tønde lyngtørv og passagerfækalier på Prevezas fordæk. Q. C. Bassing vil opretholde den strammest tænkelige disciplin under sejladserne. Lussingerne sidder løst, og det indgår i oplevelsen, at der lejlighedsvis kan kastes en socialist over bord.

Krydstogterne annonceres i Holstebro og andre steder, hvor socialister færdes i trængsel og med fyldte lommer. Venteliste er oprettet; passagerer med akademisk uddannelse vil komme øverst på listen og kan påregne egen hængekøje. Alle vil blive kørt til og fra Blodhavns passagermole i plomberede jernbanevogne, så de ikke på noget tidspunkt kan kontaminere lokalbefolkningen med deres ideologi.

Sidste nyt: Obligatoriske
lussingparader på kajen

Alle nyheder

Forsiden