|
●
Besøg vort universelle,
|
Kreditfeber rammer Usseldrup-egnen ![]() Det unge par på 14 og 17 år blev forlovet efter et masturbations- stævne midt på sommeren. Kort efter indrettede de sig i luksusvilla og med egen vogn (til venstre på billedet). Den verdensomspændende tendens til frådseri på kredit er nu trængt ind over vore nordvestjyske sognegrænser. Vester Usseldrup Andelskasse og Usseldrupegnens Hesteforsikring har udlånt ialt 1174 kr. til landarbejderparret Nola og Jasmus Hummer, Vester Usseldrup Hede. Uden tøven har de to unge investeret i en luksusvilla med indendørs skidestativ samt en rummelig, firehjulet vogn til søndagskørsel. Parrets skamløst prangende skørlevned dokumenteres på billedet herover. - Den eneste trøst på en dag som denne er, at min fader og bedstefader ikke skal være her og opleve den, siger redaktør Louis B. Knockel i en kommentar til De Knockelske Blade. - Indendørs skidestativ og sovehylder beklædt med næsten nye aviser. Hvad bliver det næste? - Af hensyn til denne egns moralske sammenholdskraft bør villaen efter lokal sædvane snarligst nedbrænde, tilføjer redaktøren. - Der står tilfældigvis en uovervåget dunk petroleum ved min bagdør i de kommende nætter, og sognefogeden har fået besked om at sove tungt. *
|