Næsten alle slags insekter har vist sig anvendelige. De skal
blot være over fire meter lange og helst veje mere end 250
kg. Flyvende insekter fanges i net, og nogle af de
omkringvandrende går i en fælde, lokket af ost eller postej,
men de fleste trækkes op af Vesterhavet.
Når disse smukke og livskraftige dyr er landsat, får de et
intensivt kursus i alle gængse former for
disciplinhåndhævelse. - De lærer ikke hurtigt, men når de
først har forstået en kommando, sidder den fast, udtaler
domptør F. Madsen, Klamhuse, der indtil videre er
eneansvarlig for insektoplæringen.
- Disse dyr betegner det største samfundsmæssige fremskridt,
siden
fuldfigur-pryglomaten
blev sat i gang, udtaler Louis B. Knockel, som har fulgt
dressurarbejdet og sluttet personligt venskab med flere af
gigant-insekterne. - Jeg glæder mig til at se den
modtagelse, de vil give årets velhaver-turister fra
Holstebro, Sverige og Dubai. Dette bliver et jubelår for
vore hjemsogne.
SE OGSÅ: