|
Torsdag 17. december 2009
< 1 blad tilbage
1 blad frem >
Ønskesedlen
I Neanderdalen er juleønsker i almindelighed få og små. En
pose grus, et par lussinger, et genbrugskondom certifikat, så er alle glade.
Til dem, der mere eller mindre nødtvungent skal ud og købe gaver, har vi forslag
i tre prisklasser.

DYRT:
Et hjem på hjul, 9 komfortable kvm i 2 etager,
opvarmet og fremdrevet af tarmgas og/eller pedalkraft, er monteret med
udklappeligt defækationsstativ, som kan benyttes under kørslen. Bortsælges af det
kriseramte Klamhuse Urinkraftværk for
højeste bud over 200 kr.

MODERAT:
Gavekort til 8 lørdage bævervæddeløbets totalisator. For 25
øre pr. løbsdag kan man spille på en favorit blandt de opdrættede
bævere eller de blodhunde, der bliver sendt efter dem hen over Klamhuse Hede.

BILLIGT: En æske
halspastiller af mærket "Lille Africa" med laxerende, mildt euforiserende,
potens-, humør-, cirkulations- og hårvækstfremmende effekt, dokumenteret gennem
de 109 år, hr. L. C. Plebs-Petersen
dagligt har indtaget pastillerne. Vejl. udsalgspris 11 øre incl. livsforsikringspolice.
Videre til
næste kalenderblad
Til forrige kalenderblad
Til
kalenderforsiden
Retur til
Landsbytossens forside |