Videre
til næste
kalenderblad

● Besøg vort universelle,
gratis artikelarkiv
(emneopdelt)


● Besøg det overdådigt
bugnende totalarkiv
(alfabetisk)

BILLED-

FORSIDE

med hundreder
af genveje

 

● Knockelslægtens
og avisens historie

● Landsbytossen nu
også i bogform

● De knockelske

årskalendere


● Folkelige kampagner,
som alle kan deltage i

● Skriv til vor døgn-
åbne redaktionsvagt


● Retur til forsiden
 

Fredag 4. december 2009
< 1 blad tilbage          1 blad frem >


Turist-trussel

væk for evigt

Dette er den eneste kendte afbildning af heltinden
Pippi, der reddede sin hjemstavn fra masseturismens
helvede.

Neanderdalens historiske heltinde er Pippi Skodhaas (1878-1981), datter af avlsbruger Fella Skodhaas-Sørensen (1796-1889) og hustru Fellatrice (1862-1964).

Pippis slægt havde i århundreder ejet og drevet Neandergården længst mod vest i dalen og dermed tættest på Blodhavn Strand. Efter et par isvintre måtte hendes fader udleje jorden på en 75-årig kontrakt, og han ernærede derefter sig selv og familien ved omkringspadserende refrænsang og andre tjenesteydelser på stranden. Især om vinteren var udkommet magert, og ofte var der ikke andet end småsten og måske et par selvdøde muslinger i suppegryden, når aftenen kom.

Lille Pippi måtte tidligt ind i turistindustrien, hvor hun blev oplært til vandcyklisme og bordeltjeneste. Hun var en rask og arbejdsom pige, der tog sin skæbne, som den kom. I modsætning til forældrene var hun også en dreven økonom, og senere i karrieren blev hun medejer af
Blodhøj Folkebordel.


I Pippis sidste leveår udløb lejekontrakten på den fædrene jord, hvor der i efterkrigstiden var opført et feriecenter med 160 værelser. Fra dødslejet udstedte hun befaling om, at centeret skulle bortsprænges. Gæster og personale måtte med få minutters varsel forlade lokaliteterne, hvorefter Nørre Usseldrup Borgervæbning med assistance fra et par af Blodhavns dynamitfiskere lod Pippis vilje ske.

Turismens forpestede vinde blæser fortsat hen over Nordvestjylland, men Neanderdalen ligger trygt i læ. Pippis efterladte formue på 109 kroner og næsten et halvt ton komprimeret brunvare er placeret i en fond, der for evigt skal holde dalen fri for flere turisters indtrængen.

Planchen herunder anskueliggør, hvad det var, Pippi reddede sin nærmeste hjemstavn og sine artsfæller fra.



 

Videre til næste kalenderblad

Til forrige kalenderblad

Til kalenderforsiden

Retur til Landsbytossens forside