Kongeligt dekret pr. 1. april 2009:

SYNKRONISEREDE, OPSØGENDE
HVERDAGSLUSSINGER

I denne mobile, pedaldrevne lussingstation kan to lussanter ad gangen nyde godt af selvbetjening i
begge sider. Ved døgndrift uden spildtid er det over 400 nordvestjyder, maskinen holder i disciplineret
stand. Tarmgas til opvarmning i trykbeholderen midt i kabinen. 
(Lama Lemvig Reklamefoto K/S)

Lussingarbejdet i Nordvestjylland påkalder sig en synkroniseret indsats, hvor ranke, smilende
lussanter side om side tager deres sekundpræcise, rytmiske klask, som de falder.

Dette ideal rykker nu inden for rækkevidde takket være en transportabel, selvbetjent lussingstation
til fire brugere, konstrueret og afprøvet af opfinderen Arvid Plasma, dennes hustru og to ældre avlsorner,
udlånt fra et vinterstille husdyrbordel.

- En flåde af sådanne køretøjer vil efter vor magtovertagelse blive sendt ud over egnen og gøre tjeneste
overalt, hvor den nordvestjyske landproletar, hans hustru, børn og dyrehold antræffes, lover den tiltrædende
kronprins Folmer.

Næste kalenderblad
Forrige kalenderblad

Se andre kalendere her
Tilbage til forsiden