Fjerde horisontexpanderende perspektiv:

FÆKALIER OG MASTURBATION
OVER LANDEGRÆNSERNE

Dampfækalieværket, som nu skal gøre nytte i Bulgarien, har i mere end 100 år forarbejdet
almuens brunvare på Klamhuseegnen. Til højre den fjernøstlige, akademisk uddannede
masturbationsteknolog, der er på vej hertil med støtte fra Kronprins Folmer & forlovede,
avlssoen Magnolias Almennyttige Storfond.

Siden vikingetiden har ranke og årvågne nordvestjyder opretholdt en livlig, transnational udveksling
af varer og tjenesteydelser med næsten alle, der kom inden for rækkevidde af vore skibe, økser, avlslem
eller andre af de redskaber, hvormed vi har kultiveret omverdenen.

Sådan var det, og sådan vil det fortsætte under en genrejst nordvestjysk kongemagt. I løbet af det
snart udrundne kalenderår har kong Hilbert og kronprins Folmer understøttet en række initiativer med
globalt perspektiv, hvoraf skal nævnes:

Donation af dampdrevet fækaliekomprimeringsværk til Bulgarien. Landalmuens Kooperative
Fækalieforarbejdningsindustri kan efter indvielse af en ny lagersilo vende tilbage til håndsortering,
-æltning og emballering af brunvaren. Et dampdrevet komprimeringsanlæg fra 1898 vil derfor blive
overdraget til bulgarske fækaliebønder. Kong Hilbert har støttet donationen med en spandfuld arbejds-
pølser og ca. 85 lussinger til de cykelbude, der skal transportere det svære maskineri sydøstpå.

Akademisk masturbationstræning af elitehold. Den nordvestjyske folkesport professionaliseres
i disse år. Vore opvisningsmasturbanter har været ramt af uhyggelige tilbageslag, men spilleglæden
er uformindsket, og Kronprins Folmers Fond har taget initiativ til, at en burmesisk civilingeniør med
speciale i smøremidler kan styrke vor lokale masturbationsteknologi i årene, der kommer.
Kronprinsen har støttet med 3,11 kr. og en pose vulkaniserede kondomer, som er blevet overflødige
efter hans indgåelse af fast forbindelse med avlssoen Magnolia II af Klamhuse.

Næste kalenderblad
Forrige kalenderblad

Se andre kalendere her
Tilbage til forsiden